På landet er hver 10. butik lukket

I de mindre danske byer er 676 små butikker forsvundet på syv år

De nyeste tal, der dækker perioden mellem 2009 og 2016, viser, at 676 ud af i alt 6749 små butikker i de mindre byer forsvandt på syv år. Det svarer til godt 10 procent. Til sammenligning var det kun 63 mindre butikker, der lukkede i landets større byer.
De nyeste tal, der dækker perioden mellem 2009 og 2016, viser, at 676 ud af i alt 6749 små butikker i de mindre byer forsvandt på syv år. Det svarer til godt 10 procent. Til sammenligning var det kun 63 mindre butikker, der lukkede i landets større byer. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Efter 26 år som købmand meddelte Bo Sørensen fra den lille nordjyske by Frøstrup i september sidste år, at han efter mange søvnløse nætter havde besluttet at lukke sin butik.

”Der er ingen økonomi i det. Jeg bruger alt for mange timer – uden at der bliver noget til mig. Nu er det slut, kræfterne er sluppet op,” sagde han dengang til Nordjyske.

Fra vestjyske Tvis til nordvestsjællandske Reersø er historien den samme. De små butikker kæmper med økonomien og et svigtende kundegrundlag, og mange ender med at måtte dreje nøglen om. De nyeste tal, der dækker perioden mellem 2009 og 2016, viser, at 676 ud af i alt 6749 små butikker i de mindre byer forsvandt på syv år. Det svarer til godt 10 procent. Til sammenligning var det kun 63 mindre butikker, der lukkede i landets større byer.

De nye tal er baseret på en udregning, som Erhvervsstyrelsen har lavet i forbindelse med den ændring af lukkeloven, som regeringen har foreslået, og som i dag diskuteres på et åbent samråd i Folketinget.

Da hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti støtter regeringens forslag, tegner der sig ikke umiddelbart et flertal for ændringen, der reelt vil betyde en afskaffelse af lukkeloven. Men der er god grund til at kigge på sammenhængen mellem lukkelov og de små butikkers død, mener direktøren i Retail Institute Scandinavia, Henning Bahr. For ændringer i lukkeloven har historisk set været tæt forbundet med udviklingen i den danske detailbranche. Som eksempel nævner han den seneste revision af loven i 2012.

”Indtil da havde der været begrænsning på, hvor mange dage om ugen lavpriskæder som Netto kunne have åbent. Men nærmest natten over kunne lavprisbutikkerne have åbent alle ugens dage, og det udnyttede de fuldt ud. Samtidig opererede de med meget lange åbningstider, og det ramte resten af branchen hårdt. For nu løb vi alle sammen derind, når vi skulle handle,” siger han.

”Effekten blev, at vi fik en kraftig udtynding i antallet af små butikker, og især mange kiosker måtte dreje nøglen om. For lavpriskæderne stjal deres øgede omsætning fra andre butikstyper.”

Samme tendens ser administrerende direktør i brancheforeningen De Samvirkende Købmænd, John Wagner, der mener, at liberaliseringen af lukkeloven dengang fremskyndede lukningen af mange små butikker i mindre byer og på landet. Og når de små butikker på landet lukker, er konsekvenserne klokkeklare, fortæller han.

”Man mister en vigtig fødevareforsyning, og det går udover de mennesker, som er mindst mobile, eksempelvis de ældre. Samtidigt forsvinder et par arbejdspladser, og så mister man også et vigtigt samlingspunkt i byen,” siger han.

Og at have samlingspunkter er vigtigt for livet i de små lokalsamfund, forklarer landdistriktsforsker og lektor på Syddansk Universitet, Pia Heike Johansen.

”Den specielle landkultur og de specifikke fællesskaber, som hører til livet på landet, er købmanden med til at understøtte. Det er vigtigt i forhold til selvforståelsen for et lille samfund. Og det har klart en signalværdi udadtil, hvor det viser, at man har en dynamisk og levende by,” siger hun.

”I min forskning kan jeg se, at landbefolkningen finder andre måder at mødes på, eksempelvis på de sociale medier. Og når købmandens opslagstavle rykker online, så er den pludselig ikke så synlig for udefrakommende. Så bare fordi købmanden lukker, betyder det ikke, at fællesskabet dør ud.”