På lang sigt bliver coronaen kun et kort blip i økonomien

Staten har ingen nettogæld, og derfor har økonomer svært ved at se behovet for nye store reformer eller opstramninger for at betale de enorme lån tilbage, som staten tager i disse måneder for at kunne betale hjælpepakker til erhvervsliv og lønmodtagere

Under coronakrisens nedlukning af blandt andet butikker har danskerne lært at stå i kø foran pakkebutikker. Pengene er i mellemtiden fosset ud af statskassen til hjælpeordninger, men det er ikke noget problem på længere sigt, anfører økonomer. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Under coronakrisens nedlukning af blandt andet butikker har danskerne lært at stå i kø foran pakkebutikker. Pengene er i mellemtiden fosset ud af statskassen til hjælpeordninger, men det er ikke noget problem på længere sigt, anfører økonomer. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Det er med økonomer som med landmænd – til tider har de frygtelig svært ved at bevare pessimismen.

I en tid med tomme butiksstrøg på grund af corona, med Brexit og en voldsom offentlig låntagning for at finansiere hjælpepakker til virksomheder og ledige, skulle man tro, pessimismen var nem at finde frem. Men det kniber.

Frem til 2030 er den offentlige økonomi ifølge de økonomiske vismænd og Finansministeriet nemlig stadig ”overholdbar”, selv efter det seneste år, hvor milliarderne er fosset ud af statskassen. Politisk diskuterer man nu, hvad der skal gøres for at betale statens lån tilbage. Blandt andre De Radikale taler for, at tilbagebetalingen bør lægges ind i ny 2030-plan for samfundsøkonomien.

Regeringen fastholder også sit mål om, at der skal være en såkaldt strukturel balance i den offentlige økonomi allerede i 2025. Strukturel balance betyder, at der er balance mellem indtægter og udgifter, når man renser tallene for konjunkturernes op- og nedture.

Imidlertid kan man blandt økonomer nu opleve det særsyn, at de er enige om, at der ikke økonomisk er brug for nye, store opstramninger eller reformer for at få enderne til at nå sammen.

I den borgerlige tænketank Cepos argumenterer cheføkonom Mads Lundby Hansen ligefrem for større statsfinansiel løssluppenhed frem mod 2030 – forudsat at pengene bruges på skatte- og afgiftslettelser.

”Lidt uvant for en borgerlig tænketanks cheføkonom vil jeg sige, at de røde partier bør undlade at stile efter at få strukturel balance i 2030,” siger Mads Lundby Hansen.

”I stedet bør de stile efter et underskud på en halv procent af bruttonationalproduktet. Set fra mit synspunkt er danskerne overbeskattede med en procent af BNP. Overholdbarheden på de offentlige finanser betyder, at man i morgen kan sætte skatter og afgifter ned med 23 milliarder kroner i al evighed, samtidig med at man i al evighed kan betale for den ældrepleje, det sundhedssystem og den ældrepleje, vi har i dag. Min anbefaling er, at man skal gøre kål på den overholdbarhed i en ny 2030-plan,” siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) blev i søndags interviewet af TV 2, hvor hun kaldte det ”en lidt gammeldags og måske også lidt en traditionel, borgerlig måde at se det på” at ville stramme de offentlige finanser for at betale den store statslige gæld tilbage, som bliver stiftet nu. I stedet bør staten investere sig ud af krisen, fremgik det.

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, forklarer, at regeringen står ved målet i aftalepapiret fra regeringsdannelsen i 2019 om, at der skal være balance i den offentlige økonomi, allerede i 2025.

”Det er bundansvarligt, nødvendigt og klogt at lave lånefinansierede hjælpepakker og lånefinansierede investeringer. For eksempel i grøn forskning. Men varige initiativer skal finansieres, så vi sikrer, at den offentlige økonomi er i balance på den lidt længere bane,” siger han.

Det samme mener De Radikales politiske ordfører og finansordfører Andreas Steenberg. Han fremhæver, at målet med en ny 2030-plan først og fremmest skal være at pege på, hvordan man skaffer mere arbejdskraft. For der kommer til at mangle hænder, både i det offentlige og i erhvervslivet de kommende år.

I det lys var det forkert at indføre ”Arne-pensionen”, der trækker 10.000 personer ud af arbejdsstyrken, anfører han.

Man kender ikke de langsigtede, internationale økonomiske konsekvenser af coronakrisen og Brexit, og derfor giver det ifølge Andreas Steenberg også god mening at begynde at afvikle den gæld, staten har stiftet.

”Det er rigtigt, at vi har kunnet låne billigt, og det hænger sammen med, at vi hidtil har ført en fornuftig økonomisk politik, hvor gælden har været lav og økonomien stærk,” siger Andreas Steenberg.

”De reformer, som det nuværende Socialdemokrati er meget utilfreds med – om efterløn, pensionsalder og dagpenge – som blev gennemført i Lars Løkke Rasmussens første regeringsperiode og under Helle Thorning-Schmidt, er faktisk det, der blandt andet gør, at vi kan låne billigt. Det er et argument for, at vi også skal holde en stærk økonomi fremadrettet, hvis en krise som coronapandemien skulle komme igen. Der er en pointe i kontinuerligt at nedbringe gælden, selvom det måske er en kedelig købmandsbetragtning,” siger han.

Ifølge professor i økonomi ved Københavns Universitet Jakob Roland Munch, som sidder i Det Økonomiske Råds formandskab, de økonomiske vismænd, står dansk økonomi godt rustet til at komme over coronakrisen.

”Noget trækker i retning af, at gælden ikke er så alvorligt et problem, først og fremmest fordi renten er så lav, som den er. Så staten kan låne til en ganske favorabel rente,” siger han.

Vismændene beregnede i efteråret, at forårets nedlukning kun ville mindske dansk økonomis holdbarhed en lille smule på ti års sigt.

”Statsfinanserne er gået fra at være overholdbare til at være en lille smule mindre overholdbare. Det er selvfølgelig beregninger, der er behæftet med en masse usikkerhed, men det illustrerer, at der ikke er behov for drastiske nye tiltag. De udgifter, der kommer, kan håndteres relativt problemfrit,” siger han.

”I det lange løb kun er coronakrisen kun et lille blip i den økonomiske udvikling. Det betyder ikke så meget i et 50-årigt perspektiv,” siger Jakob Roland Munch.

Han understreger, at Det Økonomiske Råd har regnet med, at renterne vil stige de kommende år, men hvis de mod forventning ikke gør det, vil den offentlige økonomi stå med endnu færre udfordringer, end det ser ud til nu.

Også i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser direktør Lars Andersen lyst på fremtiden.

”Hvis man tager nettotallene, har staten stort set ingen gæld. Vi har en bruttogæld på 40 procent af bruttonationalproduktet, og det er i international sammenhæng meget lavt. Så vi er i en meget gunstig position,” siger Lars Andersen.

Forskellen på brutto- og nettogæld kan sidstilles med forholdene for en boligejer. Kigger man kun på det realkreditlån, boligejeren har i sit hus, er bruttogælden måske fire gange større end ejerens årsløn. Gælden ville dermed være på 400 procent af boligejerens personlige ”BNP”. Men huset repræsenterer også en værdi, som måske svarer til gælden, og så vil boligejerens nettogæld være nul. Tilsvarende har staten også aktiver og værdier, som svarer til den gæld, den har optaget.

Efter Lars Andersens mening bør man dog passe på med analogien til privatøkonomien.

Der er en afgørende forskel i, at personer dør, mens stater i teorien lever ”evigt”. Dør en person med en stor gæld, er det et problem for kreditorerne, men det sker ikke for stater, anfører han og understreger, at staten trods alt godt kan få et problem, hvis den offentlige gæld bliver uholdbart stor, så det skal man stadig undgå.