Det er ganske almindeligt at passere mange skilte langs landevejen, når man kører på tværs af øen Langeland i det sydfynske øhav. Nogle reklamerer for øens bedste asparges, mens andre skilte hiver turister ind til vejkanten for et kig på de mange loppeboder, små kunstgallerier og gårdbutikker, som øen bugner af.
Onsdag morgen kunne øens 12.400 indbyggere alligevel opleve usædvanligt mange nye skilte langs vejen, der i løbet af aftenen og natten forinden var poppet op:
”NEJ til udrejsecenter” og ”Nej tak Tesfaye”, lød det blandt andet på facaden af spånpladerne, de laminerede ark og de gamle stalddøre, der var båret ud til vejen af de lokale. Mange havde tilmed været tidligt oppe for at hejse flag i vejkanten, ved vejboder og i private haver – dog kun på halvt.
De mange nye skilte skyldtes regeringens udmelding i onsdags af planerne om at etablere et nyt udrejsecenter for udviste kriminelle udlændinge og afviste asylansøgere på såkaldt tålt ophold. Bygningen Holmegaard, som regeringen købte i weekenden, ligger i den lille fiskerlandsby Bagenkop på Langelands sydspids og skal efter planen huse omkring 130 dømte kriminelle. Beboere, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) da også selv har medgivet, at han ikke ønsker som naboer.
”Danmarks Landsby nummer 1 – her er også plads til dig!” lyder velkomstmeddelelsen ellers på skiltet på vej ind i landsbyen, men det gælder altså ikke for de 130 kommende beboere på det nye udrejsecenter. Det understreger Erik Bøge Christiansen, der er nærmeste nabo til Holmegaard, og som fra sit køkkenvindue kan skue lige ind i centerets baghave.
”Det er hul i hovedet, og jeg er blevet meget nervøs for at skulle bo her. Vi ved jo ikke, hvad det er for nogle mennesker, der kommer, men vi ved, at mange er farlige. Her på Langeland kommer vi hinanden ved, og det er der nu blevet slået streg over for mit vedkommende,” siger han.
I et industriområde ved øens største by, Rudkøbing, har 15 lokale samlet sig i flok torsdag ved middagstid for at aftale aftenens demonstration. Langelænderen Morten Skovhus fører ordet. Det er ham, der igennem Facebookgruppen ”Langeland siger nej!” har opfordret til at møde op med bannere og tilråb, når udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S) senere ankommer til øen.
”Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at sende et signal om, hvor tragisk og alvorligt det her er for Langeland,” siger han.
På under et døgn har Facebook-gruppen, som Morten Skovhus har oprettet, samlet 5500 medlemmer, og Carina Algren er én af dem, som er mødt op i Rudkøbing. Hun bor i netop Bagenkop knap en kilometer fra det kommende udrejsecenter, og onsdagens udmelding fik hende og hendes mand til at tage en række beslutninger for deres egen fremtid i den lille by:
”Nu køber vi en rottweiler. Og et overvågningskamera. Det er besluttet. Jeg græd, da meldingen kom ud på pressemødet. Jeg var frivillig på det tidligere asylcenter, og jeg har kæmpet for at få dem godt videre,” siger Carina Algren.
”Vi havde endelig fundet tryghed i Bagenkop, og nu får vi så sendt mennesker hertil, hvoraf flere er voldtægtsforbrydere og andre kriminelle. Det gør os enormt bange og triste, særligt nu hvor udviklingen endelig gik den rigtige vej i området.”
Det ærgrer også Jane Jegind, som er erhvervs-, kultur- og turismechef i Langeland Kommune, at regeringen har valgt at placere et udrejsecenter netop her. Øen har i en lang årrække kæmpet med fraflytninger, lav gennemsnitsindkomst og sociale problemer, men på det seneste har flere ting bevæget sig i en mere positiv retning.
”Langelænderne har kæmpet i rigtig mange år og været i arbejdstøjet for at vende udviklingen. Hussalget går op, priserne stiger, der kommer flere tilflyttere og mere turisme. Derfor føles regeringens udmelding som at få en kold spand vand i hovedet,” siger hun.
Og det går faktisk fremad på en række områder på Langeland i disse år. Tal fra rapporten Kontur 2020, som beskriver udviklingen i Region Syddanmarks kommuner, viser, at huspriserne siden 2015 er steget, og at gennemsnitsindkomsten fra 2018 til 2019 steg mere end i landet som helhed, fordi dem, som flyttede til øen, tjener væsentligt mere, end dem der forlod Langeland det år. Dog tjener en gennemsnitsdansker stadig over 100.000 kroner mere end en gennemsnitlig langelænder.
Øen kæmper også stadigvæk med en række sociale problemer. Eksempelvis var 58 af øens børn i 2019 anbragt uden for hjemmet. Hvis man holder det tal op mod antallet af beboere på Langeland og sammenligner med tallene for hele Danmark, svarer det til, at dobbelt så mange børn på Langeland det år var anbragt uden for hjemmet, som det var tilfældet i hele landet.
Placeringen af udrejsecenteret er ifølge den fynsk-valgte folketingspolitiker Mai Mercado (K) da også ”verdens dårligste idé”:
”Det findes ingen gode løsninger, når man skal placere et udrejsecenter, men så må man vælge den mindste ringe løsning. Det virker helt malplaceret at lægge et udrejsecenter på en ø med 12.400 indbyggere, der i forvejen kæmper med nogle problemer, men som på nogle områder på det seneste har været inde i en god udvikling,” siger hun.
I landsbyen Humble på den sydlige del af øen, hvor Mathias Tesfaye (S) torsdag eftermiddag mødte op i den lokale sportshal til borgermødet, var parret Ann Kristina Nielsen og Per Buk allerede fra formiddagen i gang med at byde ministeren velkommen i form af tre store papskilte med teksten “Langeland siger nej”. For to år siden flyttede parret hertil for at drive galleri og nyde den langelandske natur og øens ro, og de udgør dermed en levende del af øens positive udvikling de senere år, som så mange på Langeland benævner. Nu frygter de dog, at den positive historie om et Langeland i bedring er på lånt tid:
”For os er det ikke så meget frygten for det, der kommer, men frygt for det image til øen, som centeret fører med sig. Den politiske beslutning har enorme økonomiske konsekvenser, og Langeland, der i forvejen er en fattig kommune, bliver endnu fattigere,” siger Per Buk, og suppleres af Ann Kristina Nielsen:
”Mange er som os flyttet hertil for at drive et turismeerhverv. Men nu er de erhverv i risiko for at blive lukket, fordi færre turister nok vil komme til på grund af centeret,” siger hun.
”Det er ligesom en endeløs sort tunnel. Mange lokale som os selv føler, at Langeland bliver brugt som en skraldespand.”
Men måske kommer det slet ikke her til. Torsdag eftermiddag samlede der sig et politisk flertal bestående af de borgerlige partier og Socialistisk Folkeparti, som vil sætte en stopper for regeringens planer.