Prøv avisen
Serie: Folkets Europa

Museumslederen fra Møn oplever EU’s detailstyring som bøvlet

Historisk har Stege på Møn altid haft meget med Europa at gøre. Det viser fundene på Møns Museum, som ligger lige til venstre for den gamle byport. I dag kommer hundretusinde turister fra Europa til øen og flere seværdigheder og ruter er støttet af EU. – Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix

Her på øen for Sydsjællands østkyst er man dagligt i forbindelsen med Europa. I turistbranchen, på museet, på havnen og med hensyn til planerne om et udrejsecenter på Lindholm. Kristeligt Dagblad har ledt efter EU i Stege på Møn og bedt inspektør og arkivar på det lokale museum, Susanne Outzen, forholde sig til unionen i hverdagen

20 kilometer øst for Stege skærer Europavej 47 sig gennem Sydsjælland. Det er den, som i 2028 dykker under Femern Bælt, så man kan blæse direkte videre ned i Europa. Og siden den også vil gøre det nemmere for Europa at blæse den anden vej, ruster Møn sig allerede nu til at modtage endnu flere turister fra EU.

I dag udlejes knap 70 procent af alle feriehuse til tyskere, og byens kiosk bugner denne forårsdag beredvilligt af Der Spiegel, Bild og Fernsehwoche. Man er glad for vennerne fra syd, men der er også skepsis at spore på gaden i Stege, for Møn skal helst ikke ende som en stor ferieforlystelse.

Ellers mærker man ikke meget til EU, lyder det i hovedgaden, på kirkepladsen og ved havnen. Men det må være, fordi man ikke læser det, der står med småt. For når man først skruer læsebrillen på, viser EU sig her, der og alle vegne med sit lille blå stempel.

På kajen neden for Stege Storebro står en diger informationstavle og en mindre, hvor man kan dreje rundt på tredelte billeder af fisk, så kroppen passer til hoved og hale. Begge betalt af Den Europæiske Union. Øens 29 cykelruter – med det mundrette navn ”Powered by Cycling: Panorama” – er blevet til ved hjælp af EU’s Regionalfond. Det er også EU, der har været med til at etablere dykkerstier ved Kalvehave Havn.

Og ude på småkagefabrikken Bisca (det er den med Karen Volf, Kjeldsen med flere) køres ingredienserne ind fra EU: Æggene kommer fra Holland, melet fra Tyskland og sukkeret fra Sverige. Selv gratispostkort på caféen i Storegade er resultatet af en ”Kampagne med støtte fra den Europæiske Union”. Kampagnen går ud på at sælge flere agurker i Danmark.

I Møns Handelshus har Sidse Herskind også muligheden for at få penge ud af EU. Hun har nemlig en smule græsmark, hun sagtens kunne søge støtte til.

”Men det gør jeg altså ikke. Det er for tosset, hvis EU skal betale mig penge for at lade græsset gro,” siger hun, der som andre handlende er lidt irriteret over, at de efter nye EU-regler skal låse ordrebøger forsvarligt inde om aftenen. Man må nemlig ikke kunne sætte nogens navn og telefonnummer i forbindelse med en ordre på gavekurve, lokale øl eller bestilte borde i restauranterne.

Men det bøvl skal med det samme være tilgivet, hvis EU vil vise sig som den overmyndighed, der kan stoppe udrejsecenteret på øen Lindholm, der ligger i Stege Bugt.

”Der har vi et håb om, at der findes en eller anden EU-beskyttelse af en eller anden fugl, der kan stoppe det projekt,” siger Sidse Herskind og sætter dermed de samme ord på holdningen til EU som de andre, vi har talt med i Stege denne eftermiddag.

På Møns Museum i Stege ser man dagligt forbindelsen til Europa. Både med hensyn til de fund, man udstiller, og de mange turister fra især Tyskland. Museet ligger lige ved byens 600 år gamle byvold, der er en af Danmarks bedst bevarede bybefæstninger.

Indenfor er museumsinspektør og arkivar på Museum Sydøstdanmark, 41-årige Susanne Outzen ved at vejlede fem medlemmer af en lokalhistorisk forening i, hvordan man søger og lægger historiske fotos ind i de elektroniske arkiver. Mange donerer gamle fotos til museet. Både nogle, hvor man ved, hvem der er på, og andre, hvor det ikke fremgår, hvem menneskene på billederne er. Er man heldig, ligger der måske allerede et foto i arkivet, som kan afsløre, hvem det er, vi ser på.

Netop elektronisk deling af persondata er et af de områder, hvor EU har meget at skulle have sagt. Og de fem historie-interessede borgere og arkivaren bakser denne eftermiddag med EU’s et år gamle persondataforordning.

Forordningen har til formål ”at styrke og harmonisere beskyttelsen af personoplysninger i Den Europæiske Union”.

Men efter stemningen i det hyggelige, lavloftede rum i museets baghus at dømme er forordningen ikke udelt populær. Blandt andet må man ikke længere lægge fotos op, som viser personers religiøse eller politiske tilhørsforhold uden at have spurgt først.

Og det er unægteligt lidt bøvlet, når man for eksempel har en samling af gamle konfirmationsfotografier.

Susanne Outzen, inspektør og arkivar på Møns Museum

Føler du dig selv som europæer?

Vi har altid været under indflydelse af Europa. Når vi finder glas og drikkebægre fra jernalderen, er de kommet hertil fra Romerriget. Men er vi Europa? Nej, det er vi nok ikke. Jeg er heller ikke en, der har vildt behov for at rejse ud. Vi tager hellere til Vesterhavet. Men jeg laver da mad, der er lidt italiensk, havde fransk i skolen og taler engelsk og tysk.

Hvad er det bedste ved EU?

Det er, at man kan være flere om at beslutte noget, der gælder for alle – sørge for, at fødevarer er sikre, og at vi når de samme klimamål. Og så har vi større stemme overfor andre, Kina og USA for eksempel.

Hvad er det værste ved EU?

Detailstyringen, som kan føles som overreaktioner. Persondataforordningen, som vel er kommet for at sikre os alle sammen, rammer for eksempel bare skævt og gør arbejde unødigt besværligt. Rigtig mange borgere vil gerne se, hvad arkivet har af gamle skole- og konfirmationsbilleder, men vi må ikke længere skrive, hvem der er på, uden at jeg har fået lov af alle dem på fotografierne – man må heller ikke vise deres religiøse eller politiske tilhørsforhold. Derfor må vi heller ikke bringe fotos af koncentrationslejrfanger, der landede den 5. maj 1945 her i Flintholm Havn, selvom det er lokalhistorie. Fordi nogle af dem jo er jøder og kommunister.

Hvilken forskel gør EU i din dagligdag?

Ikke noget direkte, men det gør det jo nok alligevel. Beslutter, hvad der må være i spegepølser, og nu dette med historiske fotografier.

Hvad er EU’s vigtigste opgave?

EU blev vel grundlagt, fordi man ville have fred i Europa, og det skulle være nemt at handle. Og selv om jeg ikke går ind for euroen, kan jeg da godt se, det er nemt, at man ikke skal veksle penge fra land til land.

Hvorfor stemmer du ved dette valg?

Jeg stemmer, fordi det har jeg lært. Det synes jeg, man skal, og så er jeg egentlig lidt ligeglad med, hvem man sætter krydset ved. Jeg har flere gange stemt på dem, der er EU-kritiske, fordi der godt må sidde nogen, der stiller kritiske spørgsmål, og som ikke synes, det hele dernede er fedt.

Museumsleder Susanne Outzen er træt af, hvor meget EU’s nye persondataforordning betyder for hendes daglige arbejde. – Foto: Mille C. Holst, Sydsjællands Tidende