Prøv avisen

Politi hjælper arkæologer med brandsag fra vikingetiden

Den kæmpemæssige Borgring er stærkt brandskadet, og Rigspolitiets brandtekniske afdeling hjælper arkæologerne med at opklare den gamle brandsag.

Under stor medieståhej blev en vikingeborg fra 900-tallet opdaget nær Køge i 2014, og nu skaber Borgring atter overskrifter. For den er voldsomt brandskadet, og både arkæologer og Rigspolitiet er på sagen

Sommerbyger driver drillende ind over det blotlagte udgravningsfelt på Borgring nær Køge, mens arkæolog Nanna Holm fra Danmarks Borgcenter og kriminaltekniker Benny Thomsen fra Rigspolitiet nærstuderer de tydelige brandspor i kulturlagene.

Tidligere på sommeren konstaterede arkæologerne, at borgens østport også bar præg af brandskader, som det var set på nordporten i 2014, og så opstod idéen til det usædvanlige samarbejde mellem arkæologer og politiets brandtekniske afdeling:

”Vores hovedformål med undersøgelserne af Borgring er at foretage udgravningen efter de allernyeste metoder og få endnu mere viden om de her berømte trelleborge. At inddrage naturvidenskabelige analyser og andre eksperter mest muligt. Så da vi opdagede de brandskadede stolper og bjælker, var det oplagt at få fat på nogle fagfolk med viden om netop det,” fortæller Nanna Holm.

I første omgang kontaktede arkæologerne den lokale brandstation og blev sendt videre til det lokale politi før henvendelsen landede på bordet hos brandtekniker Benny Thomsen fra Rigspolitiets National Kriminaltekniske Center.

”Vi så det som en spændende opgave med en brandtomt fra vikingetiden og en unik mulighed for at teste vores metoder og måde at arbejde på. Modsat de opgaver, vi ellers står med, ved vi meget lidt på forhånd her. For eksempel ved vi ikke præcis, hvordan borgen så ud før branden, og derfor må vi tænke os ekstra godt om. Så det her samarbejde er lidt en win-win, for arkæologerne får besvaret nogle vigtige spørgsmål, og vi får gennemprøvet vores metoder med en udfordrende og anderledes opgave,” konstaterer Benny Thomsen.

Det nye samarbejde er så vidt vides det første af sin slags, og politiets tekniker dukker op cirka en gang om ugen og følger udgravningens forløb.

”Almindeligvis indsamler vi jo selv alle spor til en brandteknisk undersøgelse, men her ved borgringen fungerer arkæologerne som vores forlængede arm. På mine besøg hernede går jeg rundt og ser på de forskellige brandspor af forkullet træ og rødfarvet ler. For os gælder det om at følge ildens retning for at afdække omfang, arnesteder og den slags. Så jeg kan godt foreslå arkæologerne at undersøge et bestemt sted nærmere og udtage prøver, som vi får med hjem til teknisk analyse,” fortsætter Benny Thomsen.

Samarbejdet mellem arkæologer og brandteknikere fungerer godt, for der er mange sammenfald i måden, de arbejder på:

”Arkæologerne går jo til opgaven lidt, som vi selv ville gøre det. Fjerner alle uvæsentlige spor for at se på, hvad der så er tilbage. Hvilke spor der er efter ilden, og hvad de fortæller om de faktuelle hændelser på stedet,” forklarer Benny Thomsen.

Planen er at indsamle mest mulig information fra den brandskadede østport i løbet af feltsæsonen, som varer august ud, for så at sammenstykke alle oplysninger i løbet af september. Herved kan eksperterne danne sig et billede af ildens hærgen på Borg ring. Hvor branden opstod? Om den var påsat, eller måske et uheld og et bål, der løb løbsk? Om der kan ses spor efter slukningsforsøg.

”Vi er spændte på den brandtekniske rapport og dens resultater og håber selvfølgelig på at få svar på nogle af de mange spørgsmål. Det bliver nok ikke muligt at påvise, om det var Harald Blåtands søn, Svend Tveskæg, der futtede faderens borg af, men mindre kan også gøre det”, smiler Nanna Holm.

Og samarbejdet med politiet har allerede gjort arkæologerne opmærksomme på en helt anden måde:

”Vi udtager markant flere prøver, end man ellers gør på arkæologiske udgravninger. Dels i tråd med vores hovedformål om at gøre brug af nye naturvidenskabelige metoder, men også på foranledning af politiets teknikere. Vi indsamler brandskadet træ i stor stil for at kunne undersøge, hvor borgen er mest medtaget af branden,” fortsætter Nanna Holm.

Netop det brandskadede træ er et vigtig spor for brandteknikerne, for her kan de læse meget om branden.

”Vi går blandt andet ind og måler tykkelsen af det forkullede lag på træet og kan deraf udlede, hvor længe det har brændt. Det fortæller os noget om, hvor voldsom branden har været. Ud fra træet kan vi også spore os frem til ildens retning og sandsynligvis også, hvor den er opstået,” forklarer Benny Thomsen.

Brandteknikernes tabeller er dog opdelt efter træsort, da noget træ brænder hurtigere og anderledes end andet. Arkæologerne har derfor inddraget Nationalmuseets naturvidenskabelige afdeling for at få hjælp med at artsbestemme træet fra Borgring. En del af de bærende konstruktioner er af egetræ, men der er også fundet ask og elmetræ.

Allerede nu har politiet dog hjulpet arkæologerne med at opklare et mysterium, nemlig den sammenstyrede østport:

”Vi kunne se, at østporten er styrtet sammen som følge af branden, og nogle stolper stak ud. Om de stammede fra væggene eller taget, kunne vi ikke lige udlede. Men her kunne brandteknikerne afgøre, at de stammede fra de væltede vægge efter måden, som de lå på. Så her havde vi stor gavn af deres ekspertise,” påpeger Nanna Holm.

Den foreløbige hypotese går på flere arnesteder både ved østporten og nordporten. Det kan tyde på, at branden er påsat udefra. Men endnu lader brandteknikerne alt stå åbent for ikke at overse spor eller muligheder.

Polititeknikerne har også overfløjet udgravningsfeltet med drone for at få overblik og se på brandsporene i forhold til hinanden. Overflyvningerne sammensat med arkæologernes opmålinger giver et 3D-billede af de forskellige fundlag i rækkefølge, og på pc kan man så ’rulle’ lagene frem og tilbage i tid og følge både brandens og borgens udvikling.

Udredningen af branden er vigtig, da den fortæller om borgens destruktion. Men arkæologerne har også et mål om at fortælle om borgens opståen og udvikling.

”Der har været en tendens til at se de her trelleborge som én borg med én funktion i én periode. Men hvad nu hvis borganlæggene blev opført i forskellige tempi? Hvis den ydre bro og vold stammer fra en periode, og porte og huse inde i borgringen kommer til senere. Måske tjente borgene forskellige formål på forskellige tidspunkter. Opfattelsen af de her borge har nok været lidt for ensidig og unuanceret, og det vil vi gerne ændre på med udgravningerne af Borgring. Derfor sætter vi alle sejl til med nutidens avancerede analysemetoder for at få mest mulig viden. Så kan vi tage den videnskabelige diskussion om de her borge en gang til og på et mere oplyst grundlag,” fastslår Nanna Holm.

Ud over politiets brandteknikere har arkæologerne allieret sig med Nationalmuseet naturvidenskabsfolk og DNA-folk fra Center for GeoGenetik, der skal undersøge såkaldt dirtDNA – altså DNA-spor efter mennesker og dyr i jord. Så kan man groft sagt afdække, om der kun var heste og mænd til stede i de her borge. Tilstedeværelsen af ældre, kvinder og børn ved andre trelleborge tyder nemlig på noget andet.

Såkaldte tyndslibsanalyser, hvor aftryk af overfladen analyseres i mikroskop, bliver udført af Geoscience på Aarhus Universitet, og de kan vise færdselsmønstrene i borgen. Om de fire porte blev brugt lige meget? Var en port til kvæg og en anden til vogne?

Mulighederne er ligeså imponerende som den kæmpemæssige Borgring, der ligger på en mark lidt uden for Køge og venter på at afsløre mere om bål, brand og Harald Blåtands vikingeborge.