100 millioner kartofler, 80 millioner gulerødder, 5,8 millioner stykker rå kylling og 26 millioner madpakker. Så meget mad ender hvert år i danskernes affaldsspande. Det viser en ny rapport, som tænketanken One/Third står bag.
Politisk har man i de seneste år gjort et aktivt forsøg på at ændre danskernes adfærd, blandt andet gennem en række kampagner og initiativer. Nu præsenterer Fødevarestyrelsen så endnu en kampagne, der skal komme danskernes madspild til livs.
Fødevareministeren, Rasmus Prehn (S), fortæller, at det i høj grad handler om at skabe en bevidsthed i samfundet.
“Jeg tror på, at vi med initiativer, der sætter fokus på madspild, har skabt mere opmærksomhed. Både supermarkeder og fødevareproducenter har for eksempel gjort en stor indsats,” siger fødevareministeren og henviser blandt andet til de populære madspilds-apps.
Rasmus Prehn mener dog også, at der stadig er et stykke vej endnu.
“Nu mangler vi bare, at der bliver sat mere fokus på det i de private hjem, og når folk selv laver mad,” siger han.
Selvom der er i de seneste år har været et stort fokus på de klimamæssige konsekvenser ved madspild, ender 100 millioner kartofler altså stadig i affaldsspanden i de private husholdninger hvert år.
Pelle Guldborg Hansen er adfærdsforsker ved Roskilde Universitet og har i flere sammenhænge set på danskernes madspild. Han har umiddelbart ikke den store tiltro til endnu en kampagne.
“Der bliver brugt rigtig mange penge på de her kampagner, og de ligner tit hinanden, men der ikke noget belæg for, at de rykker ved noget,” siger han.
Rasmus Prehn indrømmer da også, at den nye kampagne på mange måder kommer til at ligne de tidligere.
“Vi gør anbefalingerne mere konkrete. Men det er korrekt, at mange kampagner bliver gentagelser. Noget, man har set før,” siger fødevareministeren.
Han kan heller ikke pege på dokumentation for, at madspildskampagner skulle gøre en reel forskel i forhold til at få danskerne til at smide mindre mad ud i hjemmet.
“Jeg kender ikke til undersøgelser, der dokumenterer, at de skulle føre til en direkte ændret adfærd,” siger han.
Pelle Guldborg Hansen mener ikke, at Fødevareministeriets forskellige kampagner mod madspild, når det kommer til danskernes husholdning, er direkte irrelevante.
“Det er bare vigtigt at huske, at sådan nogle kampagner ikke kan stå alene. Jeg mener, at man i højere grad skal kigge på evidensbaseret forskning, når man politisk forsøger at komme madspild til livs,” siger han.
Her kigger adfærdsforskeren til Frankrig.
“Man ved, at det reducerer madspild i hjemmet at komme flere varer på frost. Derfor har flere supermarkeder i Frankrig portionsanrettet kødet i kølediskene, så franskmændene kan smide nogle portioner i fryseren,” siger Pelle Guldborg Hansen.
Frankrig er på flere områder gået et skridt længere, når det kommer til bekæmpelsen af madspild fra politisk hold. For eksempel blev det i 2016 forbudt for supermarkeder at smide overskydende mad ud.
Selvom fødevareminister Rasmus Prehn som udgangspunkt er åben over for "andre initiativer end lige madspildskampagner", er den franske model ikke noget, han imødekommer.
Både Pelle Guldborg Hansen og Rasmus Prehn mener, at de aktuelle høje priser på fødevarer kan være med til, at flere danskere ser en fordel i at smide færre gulerødder og kartofler i affaldsspanden.