Kopper er den eneste humane infektionssygdom, der er udryddet på verdensplan. Og der er da heller ikke umiddelbart meget, der tyder på, at covid-19, på trods af den globale vaccineudrulning, vil forsvinde helt.
Det var beskeden fra Statens Serum Instituts afgående faglige direktør, Kåre Mølbak, da han i instituttets ugentlige epidemi-nyhedsbrev som en form for afskedssalut gjorde status over pandemiåret 2020:
”En egentlig elimination af SARS-CoV-2 er i bedste fald fremtidsmusik og må snarere anses som en umulighed,” skriver Kåre Mølbak, som går på pension den 31. januar. SARS-CoV-2 er den officielle betegnelse for virussen.
Hvis covid-19 er kommet for at blive, må vi altså lære at leve med den. Men hvilken rolle vil den i så fald komme til at spille? Vil vi fortsat se dødsfald, ligesom eksempelvis sæsoninfluenzaen hvert år kræver sine ofre?
Allan Randrup Thomsen, der er er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, fortæller, at meget afhænger af, hvor stor flokimmunitet vaccinen vil medføre. Men han er langt henad vejen enig i, at ”vi nok ikke lige umiddelbart slipper af med virussen”.
”Den kunne meget vel gå hen at blive en såkaldt endemisk virus, som vil dukke op hvert år i et lavt antal tilfælde, typisk i vintermånederne,” siger han.
Helt sikkert er det dog, at sygdomsmønstret vil ændre sig, når en stor del af befolkningen er vaccineret. Med stor sandsynlighed betyder det, at sundhedsvæsenets kapacitet i hvert fald ikke længere vil være en bekymring.
”Vi behøver ikke igen at frygte et stort antal indlæggelser på samme tid. Der vil nok stadigvæk være en lille gruppe mennesker, som kan risikere at dø af sygdommen, men hvis de mest sårbare sørger for at lade sig vaccinere, og det må man antage, at de gør, vil det være en sygdom med en meget lav dødelig i fremtiden,” siger Allan Randrup Thomsen.
Epidemiolog og afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital Christian Wejse er også tilbøjelig til at være enig med Kåre Mølbak i, at virussen er kommet for at blive, ”for man slipper heller ikke lige uden videre af med en influenza”.
Han forklarer, at der i form af almindelige forkølelser allerede før covid-19-pandemien cirkulerede andre varianter af virusser fra corona-familien i samfundet.
”De er ikke så nemme at udrydde, for dem har vi en meget kort immunitet overfor, og derfor kan man i princippet blive smittet med dem hvert år,” siger Christian Wejse.
Og så er der den anden gruppe af coronavirusser, SARS-CoV-1 og MERS, som smittede udvikler langvarig, muligvis årelang, immunitet imod. I løbet af pandemien har der været tvivl om, hvilken gruppe covid-19 – også kendt som SARS-CoV-2 – falder i. Minder den om de forkølelsesvirusser, der cirkulerer hvert år, eller mere om de langt mere alvorlige, men mindre udbredte SARS-CoV-1 og MERS?
Ifølge Christian Wejse tyder mere og mere på, at covid-19 har mest tilfælles – også i forhold til immunitet – med de sidstnævnte. Det er umiddelbart gode nyheder, for opnår vi den længerevarende immunitet, vil der efterhånden opstå en udstrakt grad af flokimmunitet.
”I det scenarie vil det primært være børn, der ikke tidligere har været smittet, som vil blive ramt og få milde forløb. Selvfølgelig vil der også være en gruppe voksne, der ikke har været ramt og ikke kan eller vil vaccineres, som er i risiko. Men der vil være langt sjældnere sygdomstilfælde, end det vi ser nu,” siger Christian Wejse.
Desuden kan man sagtens forestille sig en naturlig selektion, hvor det er de meget smitsomme, men knap så alvorlige, varianter af covid-19, der vil florere i fremtiden. Man skal huske på, at det ikke er i virussens interesse at slå folk ihjel, forklarer han.
”Tværtimod er det i dens interesse at sprede sig til så mange som muligt, og døde eller meget syge mennesker er dårlige virusspredere,” siger Christian Wejse.
Allan Randrup Thomsen vurderer dog, at forskellige tiltag som nedlukninger og især vaccinationer forstyrrer virussens naturlige udvikling, herunder også henimod at blive mere smitsom.
”Hvis vi ikke blandede os, ville den nok udvikle sig til noget, der minder om en forkølelse. Men fordi vi med vaccinen laver en kunstig intervention, er det svært at spå om, i hvilken retning den vil bevæge sig,” siger Allan Randrup Thomsen.
Anders Fomsgaard, som er professor, chefvirolog og overlæge på Statens Serum Institut, er ligeledes af den overbevisning, at SARS-CoV-2 vil blive ved med at cirkulere i samfundet. Han henviser til et eksempel fra verdenshistorien, som kan tjene til at anskueliggøre hvorfor.
”Hvis vi skal sammenligne den med en virus, vi kender, er influenzaen oplagt. De to giver nogle af de samme luftvejsinfektioner, muterer lidt på samme måde og kommer også i bølger og rammer i vinterhalvåret,” siger han og fortsætter:
”Den influenzapandemi, der hærgede i 1917-1918 – Den Spanske Syge – forsvandt heller ikke, efter at den i løbet af kort tid havde kostet millioner af mennesker livet. Den er stadig iblandt os og er i foreløbig 100 år hvert år dukket op som sæsoninfluenza, der ofte slår et sted mellem 1000 og 1600 danskere ihjel,” siger han.