Prøv avisen

Pårørende til døende på plejehjem kan ikke få plejeorlov

En person, der bor på plejehjem, kan have et lige så stort behov for sine pårørende, og de pårørende kan have brug for at koncentrere sig om pårørendeopgaven. Foto: Gregers Tycho/ritzau

Ifølge loven har alle ret til at få orlov til at pleje en døende derhjemme, men muligheden findes ikke, hvis den syge ligger for døden på en institution. Men døende og pårørende, der er afskåret fra muligheden, kan have et lige så stort behov for at tilbringe den sidste tid sammen

I de sidste par måneder af sin fars liv kørte Anna Grete Simonsen Vinther altid rundt med en pakket kuffert i bagagerummet.

Hendes far boede på et plejehjem i Vestjylland, mens hun selv var bosat i Nordsjælland. Det var en delt tid, hvor hun ønskede at være til stede begge steder og derfor ikke helt formåede at være til stede nogen af stederne, fortæller hun.

”Jeg ved godt, at min far var på et plejehjem, hvor der var personale, der kunne komme hurtigere til ham. Men min far kunne ikke selv ringe efter hjælp og faldt ofte, når han stod ud af sengen. Personalet gjorde alt, hvad de kunne, men i hans sidste tid havde han brug for, at der hele tiden var nogen ved ham,” siger hun.

Pårørende presses, når døende bor på plejehjem

Mens hendes fars tilstand gradvist forværredes det sidste halve år af hans liv, blev det sværere for Anna Grete Simonsen Vinther at samle fridage til at tage turen over bæltet. Ifølge loven har alle ret til at få orlov til at pleje en døende i hjemmet, men ikke på en institution. Anna Grete Simonsen Vinther undersøgte muligheden for at tage plejeorlov, men fordi hendes far boede på plejehjem, var det ikke muligt.

”Jeg følte et stort pres over, at jeg ikke kunne være til stede for min far og give ham den ro og det nærvær, som han havde brug for. Særligt i den sidste tid, hvor han godt vidste, at han skulle dø. En plejeorlov havde betydet, at jeg kunne have været der for min far, at jeg havde haft bedre samvittighed og mere ro,” siger hun.

Ifølge Jens Højgaard, souschef i Ældre Sagen, er Anna Grete Simonsen Vinther ikke alene om at nære det ønske. Ældre Sagen får jævnligt henvendelser fra pårørende, der forsøger at passe både et fuldtidsarbejde og et døende familiemedlem på institution.

Det tærer på de pårørende, som er afhængige af forstående arbejdsgivere og må tage ferie, orlov eller melde sig syge fra arbejde for at få hverdagen til at hænge sammen, siger Jens Højgaard. Og selvom systemets indretning som udgangspunkt kan synes rimeligt nok, fordi der er personale til stede på plejehjemmet, er det ikke altid tilfældet i praksis.

”En person, der bor på plejehjem, kan have et lige så stort behov for sine pårørende, og de pårørende kan have brug for at koncentrere sig om pårørendeopgaven. Bemandingen på plejehjemmene er presset, og særligt aftener, nætter og weekender er der ganske lidt personale til mange beboere. Er man døende, foregår det ikke i hverdagen mellem 9 og 16, og der kan være behov for, at der i døgndrift er nogen til stede,” siger han.

Plejehjem kan ikke erstatte pårørende-kontakt

Som samfund skal vi give plads til, at døende og pårørende kan være sammen i den sidste tid, for det er en kontakt, institutionerne ikke kan erstatte, siger Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren i fagforbundet FOA, der repræsenterer ledere og personale på plejehjemmene. Ikke mindst fordi plejepersonalets mulighed for at være til stede med tiden er blevet mindre.

”Vores medlemsundersøgelser viser, at mange blandt fagpersonalet begræder, at de har mindre tid nu end tidligere til at være hos den døende og give den omsorg, som de opfatter som helt naturlig, men som politikerne ikke nødvendigvis ser som en del af deres opgave,” siger Karen Stæhr.

Fagpersonalet skal nok klare den pleje og smertelindring, som er nødvendig for den døende, siger hun, men kærligheden og omsorgen kan kun familiemedlemmer give, og det skal de have mulighed for – også på institutionerne. Men det må ikke betyde, at de pårørende overtager de fagprofessionelles rolle, understreger hun.

Plejeorlov må ikke blive erstatning for professionelle

”Det må ikke være sådan, at politikerne tænker, at plejeorlov er en måde at få ekstra hænder og spare på antallet af fagprofessionelle. De pårørende skal kunne være der til at følge den døende det sidste stykke, men de er i en sårbar situation og skal have lov til at være pårørende,” siger Karen Stæhr.

Plejeorloven betyder, at den pårørende får mulighed for at være til stede og stå til rådighed for den døende i hjemmet. Men den indebærer ikke en plejeforpligtelse, og den døende får fortsat besøg af hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske og læge. Det er en ordning, der fungerer i de tilfælde, hvor forløbet er ukompliceret, mener Tine Rostgaard, professor i komparativ social- og velfærdspolitik hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Men der findes også tilfælde, hvor det ikke er optimalt at have den døende boende i hjemmet, hvor der er behov for pleje døgnet rundt, og den døende ikke selv er i stand til at kommunikere sine behov, påpeger hun.

”I udgangspunktet er systemet indrettet sådan, at det offentlige kan give den tilstrækkelige pleje, hvad enten det er i en plejebolig eller på et hospital. Men der vil jeg så hævde, at der opstår andre behov i terminalfasen. Institutionerne er ikke indrettet til de situationer, hvor der er behov for, at der er nogen til stede hele tiden. De har ikke normeringer, der gør det muligt,” siger Tine Rostgaard.

Samfundsøkonomisk er institutioner en langt dyrere løsning end plejeorlov i hjemmet, og demografisk ved vi, at rigtig mange ældre i fremtiden vil få behov for pleje i den terminale fase, siger Tine Rostgaard. Derfor vil man også forsøge at holde en klar opdeling mellem institution og hjem.

”Systemet er bygget på en tanke om, at man enten er på institution eller i hjemmet, hvor pårørende erstatter professionel pleje og derfor skal kompenseres,” siger hun.

Men det giver ikke mening, mener Kirsten Normann Andersen, ældreordfører for SF. For plejeorloven er netop ikke beregnet til, at pårørende helt skal overtage plejen i hjemmet.

”Det er jo ikke sådan, at kommunen dropper den hjælp, man ellers giver til den terminalt syge i eget hjem, selvom en pårørende tager plejeorlov. Derfor bør man også sørge for, at folk, der stadigvæk er erhvervsaktive, kan få fri til at tage sig af deres døende pårørende, selvom det er på et plejehjem eller for den sags skyld et hospital,” siger hun.

Også sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt mener, at man må se på muligheden for plejeorlov, når det drejer sig om svært syge, som kommer på plejehjem.

”Jeg vil ikke gå ind og sige, om det skal være en hel plejeorlov. Måske skal det i stedet for være på timebasis eller nedsat tid, for selvfølgelig vil det ikke kræve helt det samme, som hvis man som pårørende har en døende boende,” siger Liselott Blixt.