Pårørende, der hjælper deres gamle forældre eller deres børn med handicap, må melde sig syge eller bruge feriedage for at få hverdagen til at hænge sammen. Hver sjette pårørende har måttet tage sygedage, fordi deres rolle som pårørende har givet dem fysiske eller psykiske problemer, mens ni procent har meldt sig syge, og hver tredje har gjort brug af feriedage, når en nærtstående skal hjælpes. 17 procent overvejer at forlade arbejdsmarkedet for at hjælpe et familiemedlem.
Det viser en ny undersøgelse, som KMD Analyse har gennemført i samarbejde med Ældre Sagen og foreningen Pårørende i Danmark blandt 2916 danskere, hvoraf de 633 er aktive pårørende til ældre eller børn og unge, der er ramt af sygdom eller handicap. Sygefraværet koster ifølge undersøgelsen samfundet mindst 300 millioner kroner om året.
Det er ifølge chefkonsulent Marie Lilja Jensen fra Ældre Sagen bemærkelsesværdigt, at pårørende i så stor udstrækning må sygemelde sig eller bruge ferie, når et familiemedlem skal hjælpes.
”Rapporten viser, at der er nogle paralleller, uanset om man er pårørende til en ældre eller en ung med et handicap. Undersøgelsen viser også, at jo længere tid, man er pårørende, jo mere slider det,” forklarer Marie Lilja Jensen.
Rapporten viser, at hver femte af de pårørende i undersøgelsen har hjulpet en nærtstående mere end otte år.
Den største gruppe af pårørende (30 procent) er voksne børn, der hjælper deres forældre over 80 år med praktiske opgaver som transport, lægebesøg og kontakt til myndigheder. Halvdelen af de pårørende hjælper 2-3 timer om ugen, mens hver fjerde hjælper over syv timer om ugen.
”Hjælpen til ældre er blevet mere afhængig af de pårørende, blandt andet fordi der er blevet færre hjemmehjælpstimer. Samtidig er der blevet flere ældre, der lider af forskellige sygdomme på én gang. Ofte stilles der krav om, at de pårørende skal hente og bringe deres nærtstående til forskellige undersøgelser,” siger Marie Lilja Jensen.
Ifølge Ældre Sagen er der blevet 30.000 færre modtagere af hjemmehjælp fra 2008 til 2016.
Ældre Sagen efterlyser i rapporten en strategi for, hvordan kommuner og sundhedsvæsen samarbejder med de pårørende.
”Hvis en sygdom som for eksempel Alzheimer rammer en person, bliver hele familien ramt. Derfor er det vigtigt, at der kommer mere fokus på den pårørende,” siger Marie Lilja Jensen.
Ældre Sagen foreslår i rapporten, at der indføres pårørendedage på linje med barnets første sygedag, at medarbejdere i ældreplejen skal efteruddannes i samarbejde med pårørende, og at alle kommuner forpligtes til at ansætte pårørendevejledere.
Professor Jon Kvist fra institut for samfundsvidenskab og erhverv ved Roskilde Universitet peger på, at velfærdssamfundet i stigende grad inddrager de pårørende i takt med, at ældrebefolkningen vokser.
”Den udvikling kræver, at samfundet også tænker på de pårørendes velfærd. Der er for eksempel stor forskel på, om kommunerne har ansat pårørendevejledere eller ej,” siger Jon Kvist.
Han mener, at forslaget om en særlig pårørendedag kan give god mening.
”Det er ofte sådan, at de, der har mest brug for hjælp, også har færrest ressourcer. I familien er der måske ikke råd til at købe en fridag. Derfor vil forslaget give god mening ud fra et lighedsperspektiv,” siger Jon Kvist.
Dansk Folkepartis ældreordfører, Jeppe Jakobsen, er enig i, at indsatsen for pårørende trænger til et markant løft.
”Sidste år blev der afsat penge på finansloven til, at kommunerne kunne ansætte pårørendevejledere. Jeg er klar til at se på, om vi i højere grad skal forpligte kommunerne til en indsats for de pårørende,” siger Jeppe Jakobsen.
Forslaget om en særlig pårørendedag er ifølge Jeppe Jakobsen et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter.
”Men tidsånden er klar til det, og som offentlige arbejdsgivere bør vi gå forrest i det arbejde,” siger Jeppe Jakobsen.