Prøv avisen

Pædagoger tør ikke gribe ind over for velstillede forældre med alkoholmisbrug

Kristeligt Dagblad beskrev i sidste uge, hvordan digteren Dan Turélls datter, Lotus Turéll, som barn oplevede massive omsorgssvigt på grund af sin fars alkoholmisbrug. Op mod 20 procent af de voksne københavnere, der bor sammen med børn, har en risikabel alkoholadfærd, viser SFI-undersøgelse. Foto: Maria Sattrup

Undersøgelse viser, at pædagoger og lærere har vanskeligt ved at gribe ind over for forældre, der drikker for meget. Berøringsangsten er størst over for ressourcestærke familier

Alt for mange børn står helt alene med problemerne, når deres forældre drikker for meget. De voksne, der burde opdage alkoholmisbruget, ved nemlig ikke, hvilke tegn de skal være opmærksomme på og er bange for at blande sig, når mistanken alligevel opstår.

Det viser en undersøgelse fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - der bygger på en række interviews med blandt andre pædagoger, lærere og institutionsledere i Københavns Kommune.

”Vi ved, at op mod 20 procent af de voksne københavnere, der bor sammen med børn, har en risikabel alkoholadfærd. Men vi har ingen grund til at tro, at den generelle problematik omkring at gribe ind over for dem er anderledes i København end i resten af landet. Det her er en landsdækkende udfordring,” siger seniorkonsulent ved SFI Nete Krogsgaard Niss.

Kristeligt Dagblad beskrev i sidste uge, hvordan digteren Dan Turélls datter, Lotus Turéll, som barn oplevede massive omsorgssvigt på grund af sin fars alkoholmisbrug. Og det er da også netop over for de velstillede og på overfladen velfungerende familier, at pædagogerne har vanskeligst ved at opdage og skride ind over for misbrug, konkluderer SFI-rapporten.

”Flere svarer, at de har svært ved at vurdere, hvor voldsomt misbruget skal være, før de kan tillade sig at gribe ind. Det er jo ikke forbudt at drikke, og hvor meget er for meget? Mange føler sig også dårligt klædt på til at tage samtalen med de ressourcestærke og velargumenterende forældre. Der er en følelse af mindreværd, som spiller ind i forholdet til den gruppe forældre, og desværre bliver det en væsentlig barriere,” siger Nete Krogsgaard Niss.

Næstformand i BUPL Birgitte Conradsen mener, at pædagoger generelt er meget ansvarsbevidste i forhold til deres pligt til at gribe ind over for omsorgssvigt og misbrug, men at det kan være vanskeligt overhovedet at identificere problemerne i familier, der på overfladen ser velfungerende ud.

”Det er en meget svær opgave. Tegnene er få og subtile, og børnene er meget loyale over for deres forældre. Mange oplever desuden, at når de indberetter den type familie, så hører de aldrig om det igen. Der er brug for et langt bedre samarbejde med socialforvaltningerne for at løfte den opgave. Pædagogerne kan ikke gøre det alene,” siger Birgitte Conradsen.

Den udlægning er børnepsykolog ved Red Barnet Kuno Sørensen enig i. Han var i en årrække leder af Københavns Amts familie- og børnerådgivning og oplevede flere gange, hvordan socialrådgivere tøvede med at handle på indberetninger, der angik bedre stillede borgere og familier med status.

”Der var en vis rådvildhed, når det handlede om såkaldt 'pæne' forældre. Og det strandede alt for mange af sagerne på,” siger Kuno Sørensen.

I Københavns Kommune giver undersøgelsen anledning til at skærpe den indsats, der allerede er sat i gang, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF).

”Når alt for mange har berøringsangst, går det i sidste ende ud over børnene. Derfor er jeg klar til at gå mere slagkraftigt til værks. Vi har for de børn et helt særligt ansvar, som må gå langt forud for hensynet til privatlivets fred,” siger hun.

Kommunen efteruddanner i øjeblikket 500 såkaldte frontmedarbejdere såsom lærere og pædagoger i at håndtere mødet med forældre, der drikker for meget. Samtidig skal der udarbejdes retningslinjer, som kan støtte og vejlede personalet. Desuden opfordres alle institutioner til at lave en egentlig alkoholpolitik.

”Men vi har også brug for en fælles indsats, hvor alle borgere uanset profession gør sig umage for at blive bedre til blande sig. Det er en fælles opgave, som vi bliver nødt til at løfte sammen,” siger Ninna Thomsen.