Forsvarsværk i Erritsø kan have bremset frankisk invasion i 815

Arkæologers nye, mere præcise dateringer kæder frankisk angreb tæt sammen med udgravninger af forsvarsværk i Erritsø, som ligner en 200 år ældre forløber for Jelling-anlæggene

”Man kan sige, at Erritsø lugter af Jelling. Spørgsmålet er, om Erritsø bliver faset ud, præcis samtidig med at Jelling bliver faset ind. Det er ret spændende, eftersom historikere længe har prøvet at finde forudsætningerne for, at Jelling omkring år 900 opstår som et magtfundament for hele Danmark,” siger Mads Ravn, forskningschef og arkæologisk leder ved Vejlemuseerne.
”Man kan sige, at Erritsø lugter af Jelling. Spørgsmålet er, om Erritsø bliver faset ud, præcis samtidig med at Jelling bliver faset ind. Det er ret spændende, eftersom historikere længe har prøvet at finde forudsætningerne for, at Jelling omkring år 900 opstår som et magtfundament for hele Danmark,” siger Mads Ravn, forskningschef og arkæologisk leder ved Vejlemuseerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Danmarkshistorien rummer både fortællingen om Slaget ved Fredericia i 1849, hvor den danske hær og flåde i fællesskab besejrede de preussiske tropper, og Stormen på Fredericia i 1657, hvor den undertallige danske hær slog svenskerkongen Karl X Gustavs soldater tilbage, inden danskerne til sidst måtte overgive sig. Men helt tilbage i 815 fandt en tredje kamp sted på de samme kanter, som kunne have betydet enden på Danmark.

Siden 2006 har arkæologer fra Vejlemuseerne arbejdet med at udgrave en stormandsgård i Erritsø ved Fredericia. I 2016 fandt man sporene af et forsvarsværk omkring gården, og de nyeste, mere præcise dateringer af anlægget peger på, at netop dette anlæg kan have spillet en hovedrolle ved frankernes invasionsforsøg i 815, fortæller Mads Ravn, forskningschef og arkæologisk leder ved Vejlemuseerne.

”Vi har gode årringsdateringer, som tyder på, at gården og forsvarsværket kan være bygget i 780’erne eller lidt senere. Det er altså bygget 20-30 år før frankernes invasion. Det store spørgsmål er så, om gården har overlevet de frankiske troppers tilstedeværelse eller har været brændt ned. Derfor har vi ledt efter, om der er en trækulshorisont i jordlagene, som tyder på en nedbrænding. En sådan horisont findes ved sydpalisaden i Jelling, som brændte i forbindelse med et angreb fra den tyske kejser Otto mere end 100 år senere, men vi har ikke fundet en i Erritsø. Måske har Erritsø været en del af et succesrigt forsvar ligesom i 1849,” siger Mads Ravn, som i dag offentliggør en artikel i arkæologi-tidsskriftet Skalk om de nye resultater, skrevet sammen med kollegaen Christian Juel.

Fra frankiske kilder kender historikere til invasionsforsøget. Kejser Karl den Store havde skabt et meget stort rige i Mellemeuropa og havde planer om at udvide det med Danmark, men sluttede fred med danerkongen Godfred. Godfred døde i 810 og Karl i 814. Karls uerfarne søn og efterfølger, Ludvig, lod sig året efter overtale af en dansk eksilkonge, Harald Klak, til at angribe Danmark. Men ved Lillebælt blev de standset.

”Kilderne skriver, at danerne under kong Godfreds sønner rådede over 200 skibe. Det er svært at tro på. Men vores fund i Erritsø synes at underbygge, at en kombineret indsats til lands og til søs omkring Lillebælt har givet danerne sejren,” fortæller Mads Ravn.

Selve anlægget i Erritsø er i dag kun de udgravede rester på en mark af noget, der var engang. Anlægget var bygget op som en stormandsgård med et palisadeanlæg og en voldgrav svarende til det, man har fundet i Jelling, men op mod 200 år ældre.

Palisadeanlægget var præcis lige så dybt og lige så højt som det i Jelling, men hele anlægget er meget mindre. Det giver anledning til den overvejelse, om Erritsø så at sige var ”Jelling før Jelling”, altså den magt- og forsvarsbastion, som forsvarede Danmark imod trusler sydfra og blokerede for et angreb østover mod Fyn og Sjælland, inden værket rykkede de cirka 30 kilometer mod nordvest. Om Danmark omkring år 800 primært bestod af Sjælland, Fyn og Sydsverige med Erritsø som muligt brohoved i det jyske, eller om Jylland også var dansk territorium som i Jelling-epoken, strides historikerne om.

”Man kan sige, at Erritsø lugter af Jelling. Spørgsmålet er, om Erritsø bliver faset ud, præcis samtidig med at Jelling bliver faset ind. Det er ret spændende, eftersom historikere længe har prøvet at finde forudsætningerne for, at Jelling omkring år 900 opstår som et magtfundament for hele Danmark,” siger Mads Ravn.

Han tilføjer, at Vejlemuseerne takket være en bevilling fra Augustinus Fonden nu har fået mulighed for at grave videre i Erritsø, der i modsætning til Jelling ikke betragtes som fuldt udgravet. Derfor kan nye fund fra Erritsø- anlægget måske i fremtiden give flere svar på, hvilken historisk sammenhæng det indgår i.