Når mange i næste måned vender tilbage fra ferie, vil de sandsynligvis opleve, at meget på deres arbejdsplads igen er ved det gamle. Pladsbegrænsningerne på mange kontorer vil være fjernet, og det samme gælder krav om mundbind, håndsprit og møder afholdt via en skærm.
Til gengæld tyder noget på, at arbejdstilgangen for mange vil være en anden end før coronakrisens begyndelse i foråret sidste år.
Det vurderer Malene Friis Andersen, som er forsker og erhvervspsykolog og leder forskningsprojektet Mesa – ”Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen” – hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
I projektet blev 116 ledere og medarbejdere sidste år interviewet om deres læring, håb og erkendelser under coronakrisen, og deres svar har resulterede i en hjemmeside med råd og vejledning for arbejdspladser. Udover at spørge om hjemmearbejde, mental sundhed og lederskab undersøgte forskergruppen også krisens betydning for synet på arbejde og privatliv.
”I vores undersøgelse reflekterede mange over, hvad det havde betydet for dem pludselig at blive tvunget til at forlade den hektiske hverdag og komme ned i tempo. I en travl hverdag tager man det let for givet, at tingene fungerer, som de gør, men med krisen blev der stukket en kæp i hamsterhjulet. Det gav mange mulighed for på et eksistentielt plan at genoverveje, hvordan de skaber det bedst mulige liv. De fik tid til at spørge sig selv, hvorfor de egentlig fylder ugen med møder, lange arbejdsdage og dyre mærkevarer,” siger Malene Friis Andersen og tilføjer, at dette blandt andet har medført et større fokus på værdien af den nære familie og de nære relationer.
”Nogle danskere har haft mulighed for at bruge mere tid med deres familie under krisen, og det har fået dem til at overveje, om det egentlig er meningsfuldt at bruge så meget tid på at arbejde.”
Forskningscenteret er ikke alene om at undersøge coronakrisens påvirkning af arbejdslivet. Det seneste år er der blevet lavet en del forskning på området, og heraf også af danskernes opfattelse af det gode arbejdsliv. På Aalborg Universitet leder professor Thomas Bredgaard forskningsprojektet ”Coronakrisen, arbejdslivet og den mentale sundhed”, der til efteråret skal i gang med sin fjerde og sidste spørgeundersøgelse. Den kommer til specifikt at handle om, hvad danskerne har lært af pandemien, og hvad det kan føre til i fremtiden.
Ud fra de tre tidligere rapporter i projektet tegner der sig dog allerede nogle klare tendenser, siger professoren.
”Det, vi kan høre, er, at mange under krisen har taget deres arbejdsliv op til revision. Nogle glæder sig til at komme tilbage til normalen, mens andre har spurgt sig selv, om arbejdet egentlig skal fylde så meget i deres liv. For nogle har krisen medført en fornyelse af familielivet, hvor man er kommet tættere på hinanden og har fået større forståelse for hinandens hverdag. Andre har omvendt haft svært ved at arbejde hjemmefra med hjemsendte børn, og de har oplevet, at grænserne mellem arbejde og fritid har været for flydende,” siger han.
Per Schultz Jørgensen, der er professor emeritus og forsker i børne- og familieliv, oplever også, at krisen har skabt øget fokus på familielivet, hvilket kan få betydning for vores prioritering af det.
”Danskerne har i mange år kæmpet for at finde den gode balance mellem arbejdsliv og familieliv, og det er endnu ikke lykkedes. Vi arbejder stadig meget, børnene har lange institutionsdage, og det er blevet normalt, at familiemedlemmerne er spredt for alle vinde i løbet af hverdagene. Men krisen lader til at kunne give en ny drejning. Der er en erkendelse af, at vi skal passe på med ikke at tømme familielivet for indhold. Det kan give en ny begyndelse, hvor vi arbejder mindre og mere hjemmefra. Det bliver ikke en revolution, men mere som et tankskib der får sat en ny kurs,” siger han.
Danskerne skal dog ikke forvente, at deres ønsker om mindre arbejde og mere fritid uden videre kan blive til virkelighed, mener Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
”Balancen mellem arbejde og fritid er ikke noget, den enkelte bare vælger, men også et politisk spørgsmål. Mens danskerne måske gerne vil arbejde mindre, ser økonomer og politikere for eksempel gerne, at de arbejder mere, så vi kan opretholde landets vækst og velfærdsniveau. Det er svært at forene de interesser, men jeg tror, der vil blive søgt kompromisser i de kommende år, når det kommer til blandt andet hjemmearbejde og fritid,” siger Henning Jørgensen.