Regeringen og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kommer nu med et konkret svar på de massive uroligheder, der har præget Indre Nørrebro i København, efter at Stram Kurs-frontmand Rasmus Paludan midt i april demonstrerede i området.
”Her den seneste tid har vi set nogle helt vanvittige scener med stenkast og bil-afbrændinger på Nørrebro. Derfor formulerer vi nu flere politiske svar på problemerne, så de ikke fortsætter i ghettoerne. På den korte bane er det en konsekvent politiindsats, der er svaret, og på den længere bane må vi tage livtag med årsagerne til urolighederne,” siger Søren Pape Poulsen.
Helt konkret præsenterer Rigspolitiet nu en ny national strategi for politiets indsats i de 23 særligt udsatte boligområder, som kommer i forlængelse af regeringens såkaldte ghettopakke fra foråret 2018. Det drejer sig blandt andet om at styrke lokalpolitiet og tilstedeværelsen i områderne og om nye værktøjer, som skal gøre det lettere for politiet at udpege de personer, der er særligt centrale for kriminaliteten i de udsatte boligområder. Nye tal fra Rigspolitiet viser, at antallet af sigtede personer i 2018 var næsten tre gange så højt i de særligt udsatte boligområder som i resten af Danmark. Langt den største andel af kriminaliteten blev begået af en meget lille andel af beboerne. Således stod én procent af de kriminelle beboere for næsten halvdelen af den samlede kriminalitet.
”Det er altså nogen, som vi ikke kan nå med sociale tiltag,” siger Søren Pape Poulsen om den nye strategi, hvor konsekvens og kontrol er nøgleord.
Mindre fylder det sociale arbejde i de udsatte boligområder, omend der også er fokus på dialog med borgerne.
Selvom formålet altså er at komme problemerne i de socialt udsatte boligområder til livs, mødes de nye initiativer ikke positivt af Mohammed Aslam, som er beboerformand i Mjølnerparken i København. Det er et af de mere plagede socialt udsatte boligområder, når det kommer til kriminalitet.
”Jeg har hørt, at han (Søren Pape, red.) er uddannet skolelærer, men han har åbenbart glemt de pædagogiske redskaber,” siger Mohammed Aslam med henvisning til det store fokus på konsekvens og kontrol i de udsatte boligområder.
”Det er endnu et forsøg fra justitsministeren på at stemple vores boligområde som negativt. Jeg synes, at det er meget langt ude.”
Men er det ikke rimeligt nok at have et særligt fokus på de socialt udsatte boligområder, når nu kriminalitetshyppigheden er større dér end i resten af landet?
”Det kan man jo sige. Men når man kun koncentrerer sig om visse områder, så fanger du jo ikke folk andre steder. Du kan ikke sige, at der ikke er kriminalitet andre steder,” siger Mohammed Aslam.
Et af elementerne i den nye strategi for politiet er at udskifte politibetjente, hvis det vurderes, at de har opbygget en for nær relation til de kriminelle i de udsatte boligområder. Helt konkret fremgår det af strategien, at politikredsene løbende skal udskifte medarbejdere, hvis der er en ”konkret risiko for ubalance mellem den vigtige opbygning af relationer og retshåndhævelsen”.
Om dette siger ministeren:
”Man skal selvfølgelig gå i dialog med de mennesker, der er derude. Men det er også vigtigt, at man ikke slår ned på en forseelse, hvis der er en anden relation på spil,” siger Søren Pape Poulsen.
Det undrer chefanalytiker Gunvor Christensen, der forsker i udsatte boligområder ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hun peger nemlig på, at relationsarbejdet er vigtigt for at få fat i de unge i de udsatte områder.
”De erfaringer, jeg kender til, peger imod, at man skal udskifte medarbejdere. Alle gode erfaringer har vist, at det har positiv betydning, når politibetjentene kommer ud i de områder og skaber en relation til de unge,” siger Gunvor Christensen.
Hun peger også på vigtigheden af det socialfaglige arbejde for at komme problemerne i de socialt udsatte boligområder til livs.
”Det handler ikke kun om at styrke den politimæssige indsats. Der er brug for det socialfaglige arbejde for at få fat i de unge og undersøge, hvorfor de laver ballade. Det er også ud fra den tankegang, at de skal resocialiseres og være en del af et fællesskab. Der er ikke meget forskning, der viser, at det hjælper at straffe, hvis man ikke løser de bagvedliggende problemer,” siger Gunvor Christensen.