Prøv avisen

Parallelsamfund på solkysten

De danske pensionister lever i et parallelsamfund i Spanien, som på mange måder minder om det parallelsamfund, nogle indvandrere lever i i Danmark. – Foto: Christian Ringbæk.

Danske pensionister, der emigrerer til den spanske solkyst, trives og har stor glæde af hinanden. Men når helbredet begynder at svigte, rejser de ofte hjem til Danmark

De starter dagen med en drink, spiller golf dagen lang og er i øvrigt egoistiske skatteunddragere.

Fordommene er massive, når det gælder de omkring 3000 danske pensionister, der har bostat sig i Spanien primært på Solkysten. Men som altid er virkeligheden mere nuanceret.

Seniorforsker Anne Leonora Blaakilde fra Gerontologisk Institut udgav tidligere på året bogen Når pensionister flytter hjemmefra, som hun har skrevet på baggrund af fem ugers studier blandt danske pensionister, der har valgt at bosætte sig i Costa del Sol-området.

Og jo, de spiller meget golf, men er godt og grundigt trætte af fordommene omkring deres alkoholforbrug, for de drikker ikke mere, end alle andre danskere gør.

De føler sig meget generede af de fordomme, mange danskere har om dem. Navnlig den om alkoholforbruget, som de mener passede i 1970erne og 1980erne, men ikke i dag, siger Anne Leonora Blaakilde.

Hun valgte at studere de danske emigranter på Solkysten, da det var det sted, danske pensionister i første omgang valgte som eksil, når de flygtede fra den danske vinterkulde. Siden er det også blevet populært at tilbringe den tredje alder i Sydfrankrig, Thailand og Tyrkiet. Men på Costa del Sol bor der mennesker over 80 år, der forlod Danmark for mere end 20 år siden.

Jo længere tid, de har været væk fra Danmark, desto større er risikoen for, at de har mistet netværket her i landet. Mange af dem bryder sig heller ikke om at komme til Danmark, fordi de synes, at tingene har forandret sig meget, og samtidig fryser mange af dem, når de kommer herop, siger Anne Leonora Blaakilde.

Den holdning går også fint, så længe de er raske og rørige og har deres ægtefælle i behold. Men når de har passeret de 80 og begynder at blive svækkede, opstår der ofte problemer. Så godt som ingen af danskerne har nemlig integreret sig, og selvom de har gode danske bekendte, som de mødes med i danske klubber og foreninger, er det netop kun bekendte.

De mødes meget i klubber, foreninger og loger og er gode til at tage sig af hinanden i dagligdagen. Men omsorgen stikker ikke så dybt. Ved man, at der er en, som har det dårligt, sender man en blomst, og så stopper det der. Man ringer ikke på døren og tilbyder sin hjælp.

De danske pensionister lever i et parallelsamfund i Spanien, som på mange måder minder om det parallelsamfund, nogle indvandrere lever i i Danmark. Danskerne på solkysten har eget indkøbscenter, egne klubber, bagerbutikker, slagtere, egen radiostation og ikke at forglemme en afdeling af Danske Bank.

Mange af pensionisterne har lært sig spansk, men de har ikke integreret sig og fået spanske venner. De har brug for at beholde deres egne værdier og få lov til at dyrke dem. Det giver det en større sikkerhed, og hvis ikke de havde det, ville de ikke trives dernede.

Undersøgelsen var finansieret af EGV-fonden.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk