Prøv avisen
Serie: Parforhold på trods

Parforhold på trods kan være en styrke

Jo tidligere man får forskellene frem i lyset og får et fælles sprog for de forskelle, der måtte være i et parforhold, desto bedre. – Foto: Òlafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Hvis man som udgangspunkt kender forskellene, kan det være en hjælp senere i livet. For så er man gået ind i forholdet med åbne øjne, siger parterapeut Steen Kruse

”Parforholdet er i høj kurs. Kærlighed, hvor lige netop du og jeg, vi to, er dem, der holder sammen. Selvom flere og flere lever som singler, og næsten halvdelen af alle ægteskaber, godt 46 procent, ender med skilsmisse, så er min påstand, at mange alligevel går og drømmer om den eneste ene.”

Ordene kommer fra Steen Kruse, der er afdelingsleder i Center for Familieudvikling i Aarhus, hvor han arbejder som familie- og parterapeut.

Det er hér i lokalerne i byens centrum, man kommer, når samtalen begynder at gå trægt, hvis den da ikke allerede er blevet til tavshed, eller ørkesløse beskyldninger og skænderier kører på repeat.

Når det måske ikke engang længere giver mening at tale om et sexliv, og ligegyldigheden truer i horisonten. Men hvor der trods alt er håb om, at aftalen hos parterapeuten forhåbentlig ikke bare er sidste udvej, men at der stadig findes en fælles vej.

Selvom her kommer mange par, og antallet de senere år er stigende, så oplever Steen Kruse, at det sjældent er par, hvor forskellene var kendt helt fra forholdets start, der opsøger ham.

”Jeg tror, at de forhold, hvor for eksempel en forskel i alder eller tro er en del af den ’pakke’, man i udgangspunktet siger ja til, har lettere ved at holde, end hvis det er forskelle, der opstår senere i forholdet,” siger han og forklarer, hvordan netop forholdets første fase, forelskelsen, er en oplagt hjælp til at tackle forskelle fra begyndelsen.

”I den tidlige forelskelsesfase sker der både det, at man idealiserer den anden, og at man bagatelliserer de forskelle, der måtte være. Og det drager forholdet faktisk nytte af, for mens man er forelskede, taler man meget sammen, netop også om forskellene, og har dem på den måde helt fremme i lyset, hvor man så også bliver enige om, at dem kan man sikkert sagtens leve med.”

Dog kan man sige, tilføjer Steen Kruse, at de fleste måske har en lidt naiv tilgang til, hvad forskellene senere vil komme til at betyde.

”Man kan kalde forelskelsens lys for et falsk billede, netop fordi forelskelsen tilsætter en god portion optimisme. Par opsøger mig både, når disse forskelle senere bliver for besværlige, fordi man ikke har fundet en måde at tage sig af forskellighederne på, men også når der opstår temaer senere i vores liv – som vi ikke havde set komme.”

Som eksempler nævner Steen Kruse, at parret udvikler meget forskellige interesser, blandt andet inden for det seksuelle, eller at den ene måske pludselig rammes af sygdom.

”Et parforhold med et indbygget ’på trods’ kan derfor være en styrke, fordi man kender præmisserne fra starten, hvor forskellene netop er blevet undersøgt med nysgerrighed og åbenhed,” siger Steen Kruse.

I parterapien tager Steen Kruse ofte udgangspunkt i teorien om, at der findes tre såkaldte porte til parforholdet. Den første er forelskelsen, den anden har overskriften magtkampe og hverdag, mens han kalder den tredje port for accept af vilkår og forskellighed.

”Og det er min erfaring, at det er afgørende at kunne tale om hinandens forskelligheder som minimum efter et til to år. Ellers bliver de til problemer. Så jo tidligere man får et sprog for forskellene, desto bedre. Igen en indikator på, at umiddelbare forskelle som for eksempel alder og tro kan være en hjælp for parret, fordi de er helt fremme i lyset fra starten.”

Steen Kruse fortæller, at han for tiden oplever, at der kommer flere par i 50’erne og 60’erne, som ønsker hjælp.

”Ligesom i USA tror jeg, at det bliver mere udbredt at tale med en terapeut om sine problemer i parforholdet. Og mange oplever, at det kan være svært, når familien pludselig bliver til tosomhed, og man igen står som de to personer, der for efterhånden mange år siden forelskede sig i hinanden. Men som måske helt har glemt at pleje parforholdet i den periode, hvor det især handlede om at få hverdagen med børnene til at fungere.”

Og helt overordnet oplever han, at en del par i dag stiller sig mere spørgende med hensyn til, om et parforhold kan holde i mange år eller livet ud.

”Men noget af det, vi kan få i det lange forhold, er et langt dybere kendskab til hinanden og dermed også en dybere accept af, hvem vi er, og hvad vores behov er. Dette kræver dog vores accept af, at parforhold og kærlighed ikke altid bare er store følelser, men også hverdag og almindeligt levet hverdagsliv.”

For som han også skriver på sin hjemmeside: ”At elske et andet menneske og føle sig elsket er både det største og måske også det sværeste i vores liv. Parforholdet er det sted, hvor de fleste af os har de største forventninger og samtidig investerer mindst tid.”

Den dybe kærlighed, som de fleste mennesker nok ønsker, ”kommer altså ikke af sig selv, bare fordi man bor sammen. Man er nødt til at investere tid og rum i den. Ellers risikerer man at ende med at leve i to forskellige virkeligheder, hvor den ene part måske tror, at alt er godt, mens den anden faktisk allerede længe har mistrivedes og er på vej væk. Og så kan det være for sent at få hjælp,” siger Steen Kruse.