Der blev sat ild til biler, og brosten blev kastet mod politiet, da en demonstration i søndags på Blågårds Plads på Nørrebro i København af den yderliggående islamkritiker og stifter af partiet Stram Kurs Rasmus Paludan fik moddemonstranter til at skabe kaos og optøjer.
Rasmus Paludan kastede blandt andet med en koran, men nåede kun at demonstrere i lidt over to minutter, før han blev angrebet, hvorefter situationen eskalerede. 23 personer blev anholdt, og 1000 utrygge borgere kontaktede alarmcentralen, mens urolighederne bredte sig til både Christiania og Mjølnerparken i København.
Nu river politikere og politi sig i håret, for hvordan skal demokratiet forholde sig til en mand, der tester ytringsfrihedens grænser til det yderste og til gengæld møder voldelige angreb mod både sig selv og politiet? Og hvem bærer ansvaret – Rasmus Paludan eller dem, der angriber ham?
Ifølge Naser Khader, rets- og værdiordfører for De Konservative, bør man ”bebrejde bøllerne mindst lige så meget, som man bebrejder Rasmus Paludan”.
”Det er hans grundlovssikrede ret, og det er politiet, der vurderer, om han skal være til stede. Vil de, der ikke mener, politiet skal beskytte ham, tage ansvar for, hvis der sker ham noget? Muslimerne skal også lære at slappe af i forhold til religiøse symboler. Der vil ikke komme den samme voldelige reaktion, hvis han havde stået og kastet med Bibelen,” siger Naser Khader, men anerkender også dilemmaet:
”Når det er sagt, forstår jeg ikke, hvorfor Rasmus Paludan har behov for at gøre sådan noget. Hvad skal det til for, at han kaster med Koranen? Men han har en pointe i, at der er nogle, hvis hjerne kortslutter, når man kritiserer deres religion,” siger Naser Khader.
Hos Alternativet er grundlovs- og integrationsordfører Carolina Magdalene Maier frustreret over de optøjer og angreb mod politiet, demonstrationen har afstedkommet. Men hun efterlyser samtidig en diskussion om, hvorvidt man kan definere en grænse for antidemokratiske udtalelser, hvilket hun mener, at Rasmus Paludans demonstrationer er udtryk for.
”Det er en virkelig svær debat. Jeg har ikke et færdigt svar. Men det giver anledning til, at vi snakker om, hvorvidt vi skal se på, om vi skal lave noget lovgivning på det her,” siger hun og fortsætter:
”Og i straffeloven står der, at man ikke må opfordre til uorden i offentligheden. Jeg tænker, om hans demonstrationer kunne gå ind under den. Jeg ved det ikke, men det er nok også noget, vi skal kigge på.”
Man bør se på ”rammerne for ytringsfriheden”, når det gælder Rasmus Paludan, mener også Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokratiet, og erklærer sig samtidig enig i, at der er behov for at se på politiets beføjelser:
”Det giver god mening at se på, hvad det er for rammer, vi har for ytringsfriheden, men også, hvordan vi giver politiet nogle redskaber, så vi ikke ser det her,” siger hun, men understreger, at hovedansvaret ligger hos de personer, der mødte demonstrationen med vold.
”Intet kan legitimere volden og den måde at ytre sin utilfredshed med Rasmus Paludan på. Det kan aldrig forsvares,” siger hun.
Spørger man professor på Aalborg Universitet Frederik Stjernfelt, der har skrevet flere bøger om ytringsfrihed, ligger ansvaret klart hos voldsmændene, og man bør ikke ændre på noget som helst på baggrund af episoden. Han henviser til den fredagsbøn, den islamiske og erklæret antidemokratiske organisation Hizb ut-Tahrir for nylig afholdt foran Christiansborg.
”Det er jo en afskyelig forening, synes jeg. Men de har samme ret, som han har, til at demonstrere. Jeg har godt set, der er mange, der vil have lukket munden på ham. Men det er jo en glidebane. Så er der mange, man skal lukke munden på,” siger han og fortsætter:
”Man kan sammenligne det med voldtægt. Er det voldsmanden eller det let påklædte offers skyld? Jeg mener, det generelt er voldsmandens ansvar. Derfor synes jeg heller ikke, man kan tilskrive Rasmus Paludan ansvaret for det. Jeg mener, han er tåbelig, men jeg mener også, at ytringsfriheden omfatter tåber,” siger Frederik Stjernfelt.
Rasmus Paludan har proklameret, at han vil fortsætte sine demonstrationer.
Et flertal i Folketinget afskaffede i 2017 blasfemiparagraffen, som jurister i Kristeligt Dagblad har påpeget kunne kriminalisere Rasmus Paludans handlinger, når han på den ene eller anden måde skænder en koran. Socialdemokratiet var dengang det eneste parti, der stemte imod afskaffelsen af blasfemiparagraffen, og Trine Bramsen siger i dag, at ”det jo er præcis det her, myndighederne advarede om kunne ske”.
Trine Bramsen tilføjer dog, at man ikke har noget stort ønske om at genindføre blasfemiparagraffen.
”Vi mener sådan set stadigvæk, at vi har meget svært ved at se, hvordan det gør den offentlige debat bedre, at man kan brænde andres hellige skrifter af. Er det det, ytringsfriheden er til for?”, siger Trine Bramsen med henvisning til, at Rasmus Paludan tidligere har brændt koraner af og fortsætter:
”Når det er sagt, står vi ikke med et stort ønske om at genindføre den. Men jeg vil da sige, at det her kalder da på en debat om, hvad meningen er med at stå og brænde andres hellige skrifter,” siger hun.
Løsningen er ikke at genindføre paragraffen, siger Caroline Magdalene Maier. Hendes partifælle, folketingskandidaten Kashif Ahmad, argumenterede ellers umiddelbart efter uroligheden på Nørrebro for at genindføre den, men er sidenhen blevet irettesat, fortæller hun. Og hos De Konservative står Naser Khader også fast på, at afskaffelsen af blasfemiparagraffen var en god beslutning:
”Jeg synes ikke, man skal pege på afskaffelsen af blasfemiparagraffen som årsag til det, der sker nu. Det ville også være sket med den,” siger han.