Partier indgår aftale om landbruget, Folketinget åbner, og vikinger var måske de første på Azorerne

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Foto: Finn Byrum/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix, Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Foto: Finn Byrum/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix, Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Godmorgen 

Vi begynder med en historie fra Frankrig. Morgensamling kunne i går berette, at man har fået indblik i en rapport, der viser, at tusindvis af børn er blevet misbrugt inden for den katolske kirke i Frankrig. Rapporten bliver offentliggjort her til morgen, og det franske medie Le Monde vurderer, at afsløringerne vil komme som et chok for katolikker i landet. Også i Kristeligt Dagblad kan man i dag læse om sagen. Undersøgelseskommissionen har fået 6500 henvendelser fra ofre og har også fået adgang til arkiver for at afdække, hvorvidt kirken har holdt hånden over gerningsmændene. Efter rapporten vil det formentlig være umuligt for Frankrig at reducere problemets omfang til enkelte brodne kar.

Kl. 10: Rapporten er netop blevet offentliggjort. Man har fundet frem til 216.000 pædofilisager i den katolske kirke i Frankrig i årene 1950-2020, skriver Ritzau. Af rapporten fremgår det, at "et slør af stilhed" har beskyttet præstestanden i de mange år.

Forening udelukket fra det officielle program til Folketingets åbning 

Det er første tirsdag i oktober, og det betyder, at folketingsåret i dag skydes i gang. Traditionen tro bliver dagen for mange af Folketingets medlemmer markeret med en gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke, der starter klokken 10. Men ikke alle deltager i gudstjenesten. Foreningen Humanistisk Samfund, der arbejder for ligestilling af livssyn og en adskillelse af kirke og stat, holder nemlig samtidig en ikkereligiøs ceremoni som et alternativ til gudstjenesten. Det er dog kun den kirkelige begivenhed, der har fået plads i det officielle program, og det undrer Humanistisk Samfund. 

"Det bør være på tide, at Danmark, som i andre sammenhænge siger, at vi er en sekulær stat, åbner for, at man kan have højtideligheder og ceremonier på andre måder,” siger Lone Ree Milkær, forperson i Humanistisk Samfund til Ritzau. 

15 Folketingsmedlemmer har tilmeldt sig den ikkereligiøse ceremoni, der foregår på Johan Borups Højskole ved Frederiksholms kanal. 

På Kristeligt Dagblad dækker vi både gudstjenesten og Humanistisk Samfunds ceremoni - følg med på k.dk hele dagen.  

Flertal indgår landbrugsaftale med klimafokus

Og vi dvæler lidt endnu ved dansk politik, for i går aftes kunne regeringen meddele, at der er fundet et bredt flertal til en ny klimaaftale for landbruget. Alle partier undtagen Alternativet er blevet enige om aftalen. Regeringen har et mål om, at Danmark skal CO2-reduceres med 70 procent, når vi rammer 2030, og nu er politikerne blevet enige om, hvor meget landbruget skal bidrage med i den sammenhæng. Landbruget skal reducere sit CO2-udslip med 7,4 millioner tons for at nå i mål. 

”Det er klimahistorie,” siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) til DR, mens Enhedslisten, som også er en del af aftalen, ikke synes, den går langt nok:

"Vi har tænkt os at være den grønne vagthund for at sikre, at der rent faktisk kommer handling bag ordene," siger politisk ordfører Mai Villadsen

Seks gymnasier må ikke optage elever

De unge, der skal begynde i gymnasiet næste år, får nu lidt færre valgmuligheder. For i det kommende skoleår må seks gymnasier ikke optage elever i 1.g. Tiltaget har til formål at gøre op med, hvad politikerne ser som en skæv fordeling på de pågældende gymnasier. Man ser gymnasierne som såkaldte ”indvandrergymnasier”, og for at sikre en mere mangfoldig sammensætning har man altså valgt at stoppe for optag på de seks gymnasier. 

"Der har i en årrække været behov for at gøre noget ved elevsammensætningen på flere gymnasier, og der har været brug for et nyt optagesystem. Det giver vi dem nu,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til TV 2.

Psykiatriske journaler smides ud 

På forsiden af Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at det kun er stikprøver af historiske sygejournaler, der bevares i Rigsarkivet. I Rigsarkivet meddeler man, at man årligt modtager omkring 30 kilometer sygehusarkivalier i form af gamle patientjournaler, og at man ikke kan håndtere den store mængde materiale. En stor del af materialet smides derfor ud. 

Seniorforsker ved Københavns Universitet, Jesper Vaczy Kragh, kalder det ”uigennemtænkt”, at Rigsarkivet kun beholder tilfældige stikprøver af journaler. 

”Journalerne er også livshistorier, og i en tid, hvor man taler mere og mere om retten til indsigt i egen historie, er det meget mærkeligt, at man ikke har tænkt, at det ville få konsekvenser kun at bevare stikprøver af journalmaterialet,” siger han.

Artiklen bringes i forbindelse med Kristeligt Dagblads store digitale fortælling ”Kirstens Hjerne”, som du kan læse her

Ny forskning om øgruppe overrasker

Morgensamling slutter langt ude i Atlanterhavet. Man har hidtil troet, at den lille øgruppe Azorerne blev opdaget af portugiserne i 1427, men den historie må sandsynligvis omskrives nu. Det skriver Politiken. Et hold af internationale forskere har nemlig fundet tegn på, at mennesker faktisk ankom til Azorerne 700 år tidligere fra Nordeuropa. Der er altså tegn på, at det var vikingerne, der første gang kom til øgruppen. 

”Vores konklusion er klar: Vi kan tydeligt se, at mennesker har forstyrret miljøet på øerne længe før, portugiserne kom. Og de første mennesker kom nordfra. Vi kan bare ikke sige noget om, hvor mange de var, og hvordan de var organiseret," siger palæobiolog ved Azorernes Universitet.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage.