Partier til regeringen: Nyt forslag til beløbsgrænse ikke nok

Forhandlinger om reformer er gået ind i slutfasen, og der kan lande en eller flere aftaler inden for kort tid.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har spillet ud med en beløbsgrænse på 400.000 kroner i to år, men det kan De Radikales leder ikke accepterer.
Finansminister Nicolai Wammen (S) har spillet ud med en beløbsgrænse på 400.000 kroner i to år, men det kan De Radikales leder ikke accepterer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

De Radikale står centralt i forhandlingerne om regeringens reformpakke, som er gået ind i den afgørende fase efter stilstand i nogen tid. Onsdag aften er der forhandlinger i Finansministeriet, hvor der bliver serveret steak med bearnaise og kartofler.

Regeringens eget udspil blev fremlagt i september sidste år med det hovedfokus at få flere til at arbejde mere.

De Radikale har løbende skruet kravene op i forskellige meldinger og slår nu fast, hvad partiet ikke kan gå med til.

- Det er ikke godt nok, det som regeringen har lagt frem. Vi skal have et resultat, som reelt sikrer, at vi skaffer tilstrækkeligt med international arbejdskraft, siger politisk leder Sofie Carsten Nielsen i en skriftlig kommentar.

Der tegner sig umiddelbart et flertal for at sænke beløbsgrænsen for, hvor meget udlændinge fra tredjeverdenslande som minimum skal tjene for at få lov at komme til Danmark og arbejde. Spørgsmålet er, hvor snittet skal ligge.

Et forslag fra forhandlingerne går på 400.000 kroner i en midlertidig løsning på to år, hvilket svarer til omkring 50.000 mindre end i dag. Men det er langt fra nok ifølge R. Blå blok er heller ikke tilfreds med det udspil.

De, der benytter muligheden, skal kunne blive her længere end to år, hvis det skal være attraktivt at arbejde i Danmark.

- Det skal se meget bedre ud, hvis vi skal gøre os håb om, at folk vitterlig kan komme hertil.

- Det skal være noget som danske virksomheder kan bruge, siger hun med henvisning til, at der i sidste måned var 158.000 ubesatte stillinger.

Det er det højeste antal i 14 år ifølge partiet.

Hun kræver en "mærkbar skattelettelse på arbejde" og peger selv på beskæftigelsesfradraget, hvilket gavner alle i arbejde modsat topskattelettelser.

Regeringen har ifølge flere medier spillet ud med en skattelettelser på 200 millioner kroner i bunden. Reelt svarer det til en håndfuld kroner per borger om måneden.

Men De Radikale ønsker markant mere i form af en "mangedobling" og har selv spillet ud med ti gange så meget.

Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige har forud for forhandlingerne onsdag sendt et fælles brev.

Dansk Folkeparti kan også få en central position i forhandlingerne og er ikke medunderskriver på brevet, hvor de fire andre partier vil vise enighed.

- Der er desværre også forslag, som enten ikke adresserer problemet med manglende arbejdskraft eller tilmed gør det større. Disse forslag kan vi ikke bakke op om, lyder det i brevet.

Det drejer sig om en forhøjelse af dagpengesatserne, højere fradrag for fagforeningskontingenter samt modellen for, at udlændinge i Danmark skal arbejde for at få adgang til ydelser.

Det er muligt, at reformpakken "Danmark kan mere I" deles op i flere delaftaler, hvis der ikke kan opnås enighed om den samlede pakke.

/ritzau/