Der skal sættes en stopper for de tyrkiske moskéers ekspansion i Danmark. Det mener udlændinge- og integrationsordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti.
Udmeldingen kommer efter en opgørelse i Kristeligt Dagblad i fredags, der viste, at 8 ud af de i alt 27 tyrkiske moskéer er i gang med at ekspandere deres virke eller har ønske om det. Det sker som led i en større religiøs udbredelse i Europa – støttet af den tyrkiske regering – med det formål at fremme en mere konservativ tolkning af islam, lyder vurderingen fra flere eksperter. Netop derfor skal det være forbudt at opføre nye moskéer og minareter, mener Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.
For det fastholder herboende muslimer i et parallelsamfund med religiøse dogmer og værdier, der ikke matcher den danske kultur, mener han.
”Det er klart, at et forbud kræver en meget nøjagtig lovgivning, så eksempelvis udenlandske kirker ikke bliver ramt. Men vi afgrænser gerne religionsfriheden ved at sætte nogle klare rammer. Det har vi gjort før, og det bør vi blive ved med”, siger Martin Henriksen.
I kølvandet på lovgivningen om hadprædikanter ser man i regeringen allerede på, hvordan man kan stoppe pengestrømme fra udlandet til danske moskéer, siger Marcus Knuth fra Venstre.
Og her vil man også se på, hvordan man eventuelt kan stoppe de tyrkiske moskéers ekspansion.
”Alt er på bordet, for vi ser på udviklingen med stor bekymring. Og hvis vi ender med en løsning, der får Danmark længere ned på listen over lande, der begrænser religionsfriheden, så tager jeg det ikke så tungt,” siger han med henvisning til, at fire internationale undersøgelser for nylig placerede Danmark i den dårligste fjerdedel af de europæiske lande i forhold til at indskrænke religionsfriheden.
”Vi skriver med stolthed i vores regeringsgrundlag, at vi er et kristent land. Det er vores udgangspunkt, og der hører eksempelvis prædikener om kvindeundertrykkelse og død over jøder ikke hjemme. Når det er sagt, så skal ingen moderate muslimers religionsfrihed påvirkes, og derfor frygter jeg ikke for friheden blandt de almindeligt troende,” fortsætter Marcus Knuth.
Sune Lægaard er viceinstitutleder på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og har forsket i religionsfrihed. For ham at se kan regeringen få store problemer med at lave en lovgivning på området, der ikke er enten diskriminerende eller rammer uhensigtsmæssigt.
En lang række kirkesamfund i Danmark, ikke mindst den katolske, modtager penge fra deres internationale netværk, så generelt at sige, at man ikke må modtage midler, giver ingen mening. Og at pege specifikt på de tyrkiske moskéer går heller ikke. I hvert fald ikke umiddelbart, men tyrkiske politikeres ret til at udtale sig i Europa er for nylig blevet begrænset, så gør man det på den ”rigtige” måde, vil det måske være muligt at målrette lovgivningen, så man både slipper uden om at diskriminere og samtidig kun rammer dem, man ønsker.
”Der sker for tiden en del tiltag i forhold til at regulere trossamfund uden for folkekirken. Der er blandt andet flere krav til økonomien. Vi skal selvfølgelig overveje, om vi vil risikere yderligere international kritik for at indskrænke religionsfriheden, men man skal huske på, at religionsfrihed først og fremmest giver negative rettigheder – eksempelvis i form af, at andre ikke må forhindre en i at udøve sin religion. Og her ser jeg ikke umiddelbart farer for, at den almindelige muslim eller troende generelt vil få indskrænket sin frihed,” siger Sune Lægaard.