Partier vil give polske kvinder adgang til dansk abort, sygeplejersker udvider strejke, og lovgivning spænder ben for danskeres sidste ønske

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Dagens Morgensamling byder blandt andet på en hjælpende hånd til polske kvinder, en udvidelse af sygeplejestrejken og en (måske) forældet lov om spredning af aske.
Dagens Morgensamling byder blandt andet på en hjælpende hånd til polske kvinder, en udvidelse af sygeplejestrejken og en (måske) forældet lov om spredning af aske. Foto: Yves Herman, Signe Goldmann og Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det er snart 50 år siden, at vi fik fri abort herhjemme. Indtil da kunne danske kvinder rejse til blandt andet Polen og få foretaget indgrebet.

I dag er rollerne vendt på hovedet. Da en polsk lovændring tidligere i år indskrænkede retten til abort, vakte det både bestyrtelse og bekymring hos mange danskere, og nu melder partier fra begge fløje sig banen med en hjælp, der minder om den, danske kvinder kunne benytte sig af frem til 1973.

Et beløb på 20 millioner kroner fordelt over fire år skal sikre, at polske kvinder skal kunne rejse til Danmark og få foretaget en abort. Sådan lyder det ifølge Politiken i et forslag stillet af Enhedslisten og De Radikale. Og mens Venstre bakker op, afviser Dansk Folkeparti – som partiet også tidligere har gjort – at støtte initiativet. Ifølge sundhedsordfører Liselott Blixt er der nemlig i forvejen så mange problemer i det danske sundhedsvæsen, at danskere borgere bør blive prioriteret.

Sygeplejerskerne udvider strejke

Artiklen fortsætter under annoncen

En gruppe, der mærker konsekvenserne af et presset sundhedsvæsen på tæt hold, er sygeplejerskerne. For præcis en måned siden gik knap 5000 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd i strejke i protest over ”mange års lønefterslæb”, og i går udvidede rådet strejken med yderligere 225 medlemmer. Det skriver Ritzau.

”Selv om vi udtager et mindre antal sygeplejersker denne gang, så vil det gøre ondt,” siger Grethe Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd. Og meget tyder da også på, at sygeplejerskerne er nødt til at tage skrappe midler i brug, hvis de vil nå i mål med lønkravet. For få uger siden skrev Kristeligt Dagblads politiske redaktør, at sygeplejerskerne på forhånd synes dømt til at tabe på strejken, fordi de i den grad savner opbakning blandt både politikere og befolkningen. En prognose, der indtil nu har holdt stik.

Lokalpolitikere udsættes for chikane

Det er ikke kun sygeplejerskerne, der må tage til takke med utilfredsstillende arbejdsforhold. Blandt danske kommunalpolitikere står det ifølge DR så galt til, at op mod 40 procent har været udsat for chikane i adskillige former: Både tilråb, hærværk, trusler på livet og chikane af seksuel karakter er at finde blandt ubehagelighederne. Også kommentarsporene på sociale medier udgør ifølge rundspørgen en stor del af problemet.

At det er dybt problematisk, siger sig selv. Men chikanen kan faktisk ende med at få vidtrækkende demokratiske konsekvenser, siger kommunalforsker Ulrik Kjær til DR:

”I forvejen er det ikke supernemt at skaffe kandidater. Så hvis chikanen og den rå tone skræmmer nogen væk, er det nogen, vi dybest set ikke kan undvære.”

Lovgivning kan spænde ben for danskeres sidste ønske

Har du tænkt over, hvad der skal ske med dit legeme, når du dør?

Spørgsmålet lyder måske en anelse morbidt på sådan en tirsdag morgen, men ikke desto mindre er det noget, mange danskere har taget stilling til. I dagens udgave af Kristeligt Dagblad kan man læse, at andelen af danskere, der ønsker at blive brændt og få deres aske spredt, er stigende. Spørgsmålet er bare, om lovgivningen er fulgt med efterspørgslen.

I dag er det nemlig kun lovligt at sprede aske på havet, og det stiller mange pårørende i et svært dilemma. For hvad gør man, hvis ens kære har ønsket at blive stedt til hvile på markerne nær slægtsgården, i sommerhuset eller et helt tredje sted? Man vælger – i mange tilfælde – at se bort fra loven.

Ny rapport: Sociale medier sige fra over for kristenforfølgelser

Dagens Morgensamling vender for en kort stund blikket mod et land, der i den grad har været under pres de senere år. Indien er et af de lande i verden, der har været hårdest ramt af coronakrisen, men problemerne stopper ikke der. En ny rapport fra organisationen Open Doors stiller ifølge dagens Kristeligt Dagblad skarpt på de forfølgelser af det kristne og muslimske mindretal, der også er en del af den indiske virkelighed.

Rapporten munder ud i en række klare anbefalinger til det internationale samfund. En af dem er, at omverdenen må anerkende og lægge afstand til det, der foregår i Indien. Derudover opfordrer forskerne især virksomhederne bag de sociale medier til at gribe ind:

”Det er nødvendigt, at de, der modererer indholdet på sociale medier, er uddannet i internationale menneskerettigheder og interreligiøse spændinger i Indien. De er nødt til at kunne identificere, hvad der kan udgøre en trussel for mennesker, som er udsatte,” siger Gloria Leccese, der er Policy og Advocacy officer hos organisationen Open Doors International.

Kirketjener måtte stå for morgenandagt

Hvis du lyttede til Morgenandagten på P2 i går morges, lagde du måske mærke til, at noget ikke var helt, som det plejer. Og hvis du fulgte med på TV, er sandsynligheden for, at du opdagede misforståelsen, endnu større.

Det var nemlig ikke domprovst Anders Gadegaard, der stod for andagten i Vor Frue Kirke i København, sådan som oplæseren ellers indledte med at sige. Det gjorde derimod en kirketjener ved navn Søren Thrane, der i stedet for fuldt ornat var iført en grøn t-shirt og kakifarvede shorts. Påklædningen var dog hverken et udtryk for sommervarme eller løsere rammer, men resultatet af en simpel misforståelse. Se, hvordan Søren Thrane håndterede sin nye og uvante rolle her.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Du kan skrive dig op til at modtage det her.