Omkring 100.000 gæster besøger hvert år Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum på Djursland. Det er lidt færre end de 116.000, der kigger ind på Arbejdermuseet i København og væsentligt flere end de 65.000, som løser billet til Danmarks Tekniske Museum i Helsingør i Nordsjælland.
Museerne er til en vis grad sammenlignelige, fordi ingen af dem har arkæologiske opgaver, ligesom de alle tre er landsdækkende. Nogen kunne fristes til at tro, at staten så støtter de tre museer ensartet efter deres besøgstal. Sådan er det ikke.
Arbejdermuseet og Danmarks Tekniske Museum får begge omkring 6 millioner kroner om året i driftsstøtte, mens herregårdsmuseet til næste år kan se frem til blot at modtage 2,3 millioner kroner om året, som det fremgår af det finanslovsforslag, regeringen er ved at forhandle færdigt med sine støttepartier i disse dage.
Gennem en længere årrække har museet hidtil fået et ekstra statstilskud på 1,5 millioner kroner ud over driftsstøtten, men det bortfalder i år. Under de tidligere borgerlige regeringer har Dansk Folkeparti i finanslovsforhandlinger ofte fået de ekstra bevillinger igennem i form af fire-årige tilsagn til herregårdsmuseet, men den seneste fireårige periode udløber nu.
Blandt både museumsfolk og politikere er der enighed om, at besøgstal ikke skal være den eneste målestok for statsstøtte til de 97 statsanerkendte museer i Danmark, men der er også bred enighed om, at det nuværende støttesystem er fuldstændig uigennemsigtigt, ja, nogle af Folketingets kulturordførere bruger direkte ordet uretfærdigt eller urimeligt.
Statsstøtten udgør ganske vist kun en mindre del af museernes samlede indtægter – cirka 16 procent ifølge en opgørelse fra Realdania-publikationen Museumslandskabet – men statsstøtten er afgørende for den daglige drift. Den kan for eksempel ikke betales med de fondstilskud, museerne i stadig højere grad modtager.
Inden for de seneste syv år har kulturministre uden held forsøgt at ændre det statslige tilskudssystem for museerne tre gange, senest forsøgte kulturminister Mette Bock (Liberal Alliance) sig i 2019. Hendes forslag nåede ikke at blive behandlet politisk inden folketingsvalget.
En række kulturordførere erklærer sig imidlertid nu klar til at prøve igen. En af dem er SF’s ordfører Charlotte Broman Mølbæk.
”Vi mener i allerhøjeste grad, at der er behov for en reform. Den måde, museerne får tilskud på i dag, er fuldstændig uigennemsigtig og uværdig,” siger hun.
”Det afspejler et billede af, hvem der har været gode til at have haft kontakter til bestemte politikere, og det synes jeg faktisk, er en uskik.
Op til finanslovsforhandlingerne har vi sådan en tiggergang, hvor repræsentanter for museerne skal ind og tale med alle os ordførere for at overtale os til at rejse nogle krav i finanslovsforhandlingerne, så de kan få nogle af tillægsbevillingerne ud over driftsstøtten. Det er enormt uværdigt.”
I de aktuelle finanslovsforhandlinger kæmper hun selv for at få bevaret det ekstra tilskud til Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, som ligger i hendes eget valgområde. Hun erkender, at det i dag er sådan, at politikerne ofte slås for deres ”egne” museer, fordi de gerne vil genvælges, men sådan burde det ikke være.
I stedet skulle politikerne sætte sig ned og finde ud af, hvilke opgaver de gerne vil have museerne til at løse, og så fordele driftstilskuddene efter det, mener hun.
Det store problem ved at reformere museumsstøtten har været, at det er svært at tage penge fra museum for at give mere til et andet, og politisk er der ikke den store stemning for at tilføre flere statsmidler til museumsverdenen samlet set.
En specialisterne i at skaffe museer ekstra tilskud, har været Dansk Folkeparti, som også har kæmpet for særtilskuddet til for eksempel herregårdsmusset på Djursland. Men partiet har også flere gange uden held forsøgt at få reformeret støttesystemet, og kulturordfører Morten Messerschmidt (DF) håber, at det kan lykkes nu i en forhandling med kulturminister Joy Mogensen (S). Hvis det ikke lykkes, vil Dansk Folkeparti fremsætte sit beslutningsforslag igen.
”Støttesystemet er jo barokt, når man for eksempel ser på sammenhængen mellem tilskud og besøgstal. Jeg vil meget gerne have en mere fair fordeling af midlerne, hvor nogle af de mindre, kulturhistoriske museer kunne få en større del af tilskuddet.
Nu er jeg valgt i Humlebæk (i Nordsjælland, hvor kunstmuseet Louisiana har til huse, red.), men jeg tør godt sige, at der er andre og mere oplagte museer at give penge end Louisiana, som får 32 millioner kroner om året. Det er paradoksalt, at nogle af de museer, som får allermest, ligger i nogle af de allerrigeste kommuner. Glyptoteket, som jeg elsker, og det ligger i København, som vælter sig i penge. Mens andre mindre museer i fattige kommuner i provinsen, som for eksempel Skagens Museum, næsten ingen penge får,” siger Morten Messerschmidt.
Også De Konservative, De Radikale og Enhedslisten vil gerne se på en reform, men ordførerne fra de partier tvivler dog på, om det kan lade sig gøre efter de mange fejlslagne tilløb.
Det samme gør Socialdemokratiets kulturordfører Kasper Sand Kjær.
”Det en svær øvelse at lave nu, fordi der er så meget historik i det nuværende system. Flere ministre og tidligere regeringer har forsøgt sig uden at komme i mål med det. Det skyldes jo, at hvis nogle museer skal have flere midler, er der også nogle, som skal have færre. Det siger sig selv.”
”For at være helt ærlig, er der nok ikke den solidaritet i museumsmiljøet, der gør, at nogen vil anerkende, at de får relativt for meget i forhold til, hvad andre får,” siger Kasper Sand Kjær.
Han mener, at nøglen til et mere rimeligt system kunne være, at museumsverdenen selv kom med et forslag til en ny fordeling af statsstøtten.
Kulturminister Joy Mogensen (S) er blevet spurgt den konservative kulturordfører Birgitte Bergman, om hun vil tage initiativ til at ”fremtidssikre en reform af museernes statslige tilskud”. Hertil svarer Joy Mogensen lidt uklart, at hun ”er enig i, at vi fra politisk hold må beslutte, om vi vil gennemføre en reform, eller vi vil lukke diskussionen, så museerne kan få arbejdsro.”
Museumsdirektør Britta Andersen fra Gammel Estrup håber ikke, at diskussionen lukkes. Som tidligere år har hun også i år taget kontakt til finansordførere for at få det ekstra tilskud til museet videreført, men egentlig håber hun på et nyt tilskudssystem - helst med flere penge end de cirka 440 millioner kroner, der i dag fordeles.
”I forhold til sammenlignelige museer skulle vi op og have mindst fem millioner kroner i tilskud året, men så skal jeg pege på, at man skal tage dem fra mine kolleger, og det er jo ikke rimeligt. Jeg ved godt, at de også knokler som gale,” siger Britta Andersen.