Prøv avisen

SF, S og Ø vil have renteloft på kviklån

Tidligere har SF foreslået et loft på 15 procent, men uden at få det vedtaget. Kristeligt Dagblad kunne i går beskrive, hvordan tidligere tiltag for at regulere kviklånsbranchen ikke har haft den ønskede effekt, og det er altså blandt andet det, der nu får SF til at aktualisere debatten om et renteloft, som man kender det fra Tyskland og Holland. Foto: Nikolai Linares

Flere partier vil nu indføre et loft over de årlige omkostninger for kviklån efter tysk og hollandsk model. Men der er uenighed om, hvor grænsen skal sættes. Det er en syg forretningsmodel, siger SF

Når de årlige omkostninger for et kviklån kan være 700-800 procent og sætte folk i endeløs gæld, skal der være et lovpligtigt renteloft.

Så kontant lyder meldingen fra SF, der nu vil samle Folketingets partier om et såkaldt ÅOP-loft for kviklån – altså et loft for de samlede årlige omkostninger i procent, såsom renter, oprettelsesgebyrer med mere.

”Når vi tidligere har kigget på, hvad branchen tjener penge på, kan vi se, at en tredjedel af indkomsten kommer fra dårlige betalere i form af strafrenter og gebyrer. Det er en syg forretningsmodel,” siger Lisbeth Bech Poulsen, finansordfører for SF.

Tidligere har SF foreslået et loft på 15 procent, men uden at få det vedtaget. Kristeligt Dagblad kunne i går beskrive, hvordan tidligere tiltag for at regulere kviklånsbranchen ikke har haft den ønskede effekt, og det er altså blandt andet det, der nu får SF til at aktualisere debatten om et renteloft, som man kender det fra Tyskland og Holland.

Idéen møder opbakning hos flere partier. Hos Enhedslisten mener erhvervsordfører Pelle Dragsted, at det er utilstedeligt, at vi tillader en forretningsmodel, der ”bygger på strafrenter og gebyrer”.

”Vi synes, det er en vanvittig god idé, fordi det vil, om jeg så må sige, udelukke de brodne kar,” siger Pelle Dragsted, som mener, at et renteloft er det mest afgørende tiltag for at forhindre, at folk opbygger en håbløs gæld:

”Det er helt sikkert det vigtigste forslag. Vi ser også meget gerne på forslaget om at forbyde eller begrænse reklamer på området, ligesom vi også gerne ser på området med at forsøge at få gjort den her betænkningstid (regel om en 48 timers betænkningspause, fra man søgte et kviklån til udbetaling, red.) effektiv. Men vi mener, at det her forslag er det vigtigste redskab,” siger han.

Også hos Socialdemokratiet møder forslaget opbakning. Men kun som en del af flere tiltag, og loftet skal være højere, siger forbrugerordfører Karin Gaardsted.

”Vi foreslår et loft på 30 procent. Det, der er galt med SF’s forslag, er, at de vælger en lille detalje ud og vil have det ordnet. Det mener vi ikke, man kan. Hvis vi skal gøre noget ved det her, og det skal vi, så skal vi have den store skovl frem,” siger hun og nævner, at man hos Social-demokratiet udover et renteloft ønsker et maksimum på to kviklån ad gangen, reklameforbud og en national database, hvor lånere skal indberette deres lån.

Hos SF er man villig til at diskutere procentsatsen.

”Nogle har sagt, de ikke er imod et loft i sig selv. De synes bare, det er for lavt. Så har jeg sendt spørgsmålet retur: Er det 20, 30 eller 40 procent, der er passende? Der er jo stadig langt op til de 700 procent, der er normen i branchen. Jeg har ikke kunnet få svar på, hvor det kompromis skal ligge. Men hvis den nye norm blev 30 eller 40 procent, ville det være et gigantisk fremskridt,” siger Lisbeth Bech Poulsen.

Pelle Dragsted synes, at 15 procent er en god sats, men er også villig til at gå på kompromis.

”Er det niveauet, der er problemet, er vi klar til at gå ind i en forhandling om et andet loft,” siger han.

Hos De Konservative lyder der imidlertid andre toner. Et renteloft løser ikke udfordringerne, siger erhvervsordfører og politisk ordfører Anders Johansson.

”De simple løsninger er ikke altid de mest hensigtsmæssige. Det, vi så med betænkningstiden, var, at så lavede man bare nye lånetyper, og så skal man til at definere, hvad et kviklån er, og hvad det ikke er. Jeg er sikker på, at hvis man laver et ÅOP-loft, vil vi bare se andre lånetyper opstå. Vi bliver nødt til at se det bredere og lave regler, der gælder mere bredt, både for forbrugslån og andre.”

Men når vi ser, at de årlige omkostninger kan være 700 procent eller mere, skal man så ikke gøre noget?

”Jo, det er jeg sådan set med på, at man skal. Man skal bare lige huske på, at det er folk selv, der optager lånene. Man har først og fremmest et personligt ansvar for at holde styr på sin økonomi. Dernæst skal man huske på, at de, der låner pengene ud, kun har en interesse i at få pengene hjem igen. Men man kan godt kigge på reglerne i forhold til den kreditvurdering, man laver, så de er ens. Det sikrer forbrugeren, men også at man som udbyder har en pligt til i højere grad at vurdere, om lånet skal tildeles,” siger Anders Johansson.