Prøv avisen

Partier vil undersøge åndssvageforsorgen

Åndssvageforsorgens hospital for unge kvinder har haft besøg af læger. Her vinkes der farvel.... Foto: .

Fra flere sider rejses der krav om, at danske udviklingshæmmede får en undskyldning og eventuelt erstatning for den inhumane måde, de i årtier blev behandlet på i statens varetægt

Den periode, hvor den danske stat havde ansvaret for, at tusindvis af danske udviklingshæmmede blev udsat for blandt andet tvangsmedicinering, vold og generelt nedværdigende behandling, bør granskes grundigt. Herefter bør man overveje undskyldning og erstatning. Sådan lyder det fra en samlet opposition samt organisationer og historiske eksperter på baggrund af Kristeligt Dagblads artikelserie "De åndssvage", der belyser de udviklingshæmmedes forhold under åndssvageforsorgen fra 1959 til 1980.

Socialordfører for Socialdemokraterne Mette Frederiksen ønsker en tilbundsgående undersøgelse:

"Det er et sørgerligt kapitel i vores moderne danmarkshistorie. Og nogle af de mennesker, der var udsat for overgrebene, og de, der forårsagede dem, lever altså stadigvæk. Der er nogle mennesker, som er påført ar på sjælen, uden at det nogensinde officielt er undersøgt ordentligt. Lad os få at vide, hvad der foregik. Når vi har fået tilvejebragt et ordentligt vidensgrundlag, vil det være naturligt at diskutere erstatning," siger Mette Frederiksen, som mener, at der i tilbageblik på perioden tegner sig "et dystert mønster af systematisk og politisk godkendt omsorgssvigt."

Også Anne Baastrup, handicapordfører for SF, mener, at perioden skal endevendes:

"Vi bør afsætte forskningsmidler til at skabe et forum, hvor historikere sammen med medarbejdere, udviklingshæmmede og pårørende får gengivet historien, mens de mennesker, der oplevede den, stadig er i live," siger hun.

Socialordfører for De Radikale Anne Marie Geisler er helt på linje:

"Vi ønsker en granskning af forholdene i den pågældende periode. Derefter må vi se på, om undskyldning eller erstatning kan komme på tale," siger hun.

Og vi bør både skamme os og sige undskyld, mener blandt andre pårørendeforeningen for udviklingshæmmede LEV, De Udviklingshæmmedes Landsforbund og en række mennesker, der har beskæftiget sig med perioden fagligt og historisk. En af dem er forfatter og tidligere medlem af Folketinget Hanne Reintoft. Hun har selv oplevet åndssvageforsorgen indefra, da hun blev uddannet socialrådgiver.

"Jeg synes, at man skal erkende, at der er sket dyb skade på de her mennesker, og overveje punkt ét: en undskyldning og punkt to: en erstatning," siger hun.

I både Sverige og Norge kan udviklingshæmmede søge erstatning for at være blevet tvangssteriliseret. Det fremgår af en kronik i dagens avis af doktor i pædagogik Birgit Kirkebæk, som har forsket i de udviklingshæmmedes historie. Hun mener ikke, at vi kan være bekendt at lade historien overtage skyldbyrden:

"Vi mangler en diskussion af, hvordan vi personligt og som samfund soner begåede overgreb, der er dokumenterede og erkendte," siger hun.

Lektor i historie ved Københavns Universitet Jes Fabricius Møller mener, det er vigtigt, at en eventuel undskyldning ikke bliver brugt til at lukke historiebogen.

"Jeg synes ikke, det ville skade, at socialministeren går ud og siger, at det er et kapitel i socialforsorgens historie, som fortjener at blive draget frem, og at disse mennesker har fået en behandling, vi ikke kan være bekendt. Og så ellers bruge det til at undgå at gentage de samme fejl."

Socialminister Benedikte Kiær (K) afviser en undersøgelse:

"Jeg kan i dag som socialminister i 2010 kigge tilbage og retrospektivt beklage over for de udviklingshæmmede dengang og deres pårørende, at udviklingen ikke var kommet længere, men jeg kan ikke undskylde for fortidens lovgivning."

vaaben@k.dk