Partifæller kæmper om de samme vælgere

Det er ualmindeligt svært at flytte vælgere på tværs af partiskel ved et kommunalvalg, viser forskning. Derfor strides partikammerater trods enslydende mærkesager

Valgplakater fra Københavns kommunalvalg i 2006.
Valgplakater fra Københavns kommunalvalg i 2006.

Dine stærkeste valgkamps-kræfter bør du bruge på at rapse vælgere fra dine partikolleger.

Sådan kunne et velment, om end ikke særlig solidarisk, råd passende lyde til landets lokalpolitikere forud for kommunalvalget den 19. november. For forskning viser, at vælgerne ved et kommunalvalg er særdeles partitro, og at den bedste chance for at score mange personlige stemmer derfor er at møve sig ind på sine partikollegers vælgere.

Efter kommunalvalget i 2009 indhentede Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, svar fra flere end 2000 opstillede kandidater, og tendensen i vælgernes stemmemønstre var tydelig.

LÆS OGSÅ: Kommunalpolitikere med valgplakater får flere stemmer

Det var slående, at langt de fleste stemmer, der flyttede sig, blev flyttet internt i partierne. Det gjaldt for stort set samtlige kandidater, uanset hvilke kampagnemetoder, de benyttede, siger han.

En af årsagerne er selve valgkampen, forklarer Kasper Møller Hansen, for under en valgkamp bliver vælgerne mindet om, hvilket parti de plejer at stemme på, og derfor lytter de overvejende til de politikere, de i forvejen har sympati med. Dertil kommer, at to tredjedele af vælgerne ved et kommunalvalg allerede før valgkampen har bestemt sig for et parti, så en given vælger vil tænke nå, socialdemokratiske Ole genopstiller ikke, men jeg er jo stadig selv socialdemokrat, så jeg må finde en anden på listen.

Der er en enorm stabilitet i partivalg, og derfor bliver kampen internt på listerne meget intens. Især længere nede på listerne kæmper kandidaterne fra dør til dør, og det er et kollektivt partiproblem, at kandidaterne ikke tænker på at dele kagen bedre, siger Kasper Møller Hansen.

Kampen om stemmekagen spidsede for alvor til i Aarhus i sidste måned. Kommunen gav vælgerne mulighed for at brevstemme den 20. august, og allerede en uge senere havde personalet på rådhuset flere gange bortvist den socialdemokratiske kandidat Mohammed S. Ali. Han var gentagne gange mødt op på rådhuset sammen med somalisk-fødte vælgere, og i rådhusets stemmerum og venteområde blev der fundet adskillige kopier af brevstemmesedler med Mohammed S. Alis navn.

Hovedpersonen selv har afvist alle beskyldninger om valgfusk, men omstændighederne er tydelige i den orientering, som Lene Hartig Danielsen, ansvarlig for valgsekretariatet i Aarhus Kommune, har sendt til valgbestyrelsen.

Mandag den 2 kan det igen konstateres, at der fortsat er en usædvanlig stor tilstrømning af somaliske vælgere, og Mohamed S. Ali er i den forbindelse igen blevet bortvist fra rådhuset på grund af klar mistanke om at ville påvirke vælgerne ved stemmeafgivelsen.

Ifølge Rune Stubager, lektor ved Aarhus Universitet og ekspert i vælgeradfærd, er eksemplet sigende for partikollegernes kamp om de samme vælgere.

Den underliggende problematik i eksemplet er, at socialdemokraterne i Aarhus også har en anden kandidat med somalisk baggrund. Det handler om at sikre sig stemmer for næsen af en partikammerat, og det er jo paradoksalt, at det foregår internt i partierne. Partierne bør håndtere det bedre med interne regler, siger han.

Men meget tyder på, at partikammerater kommer til at kæmpe endnu hårdere om de samme vælgere til november.

I sidste uge viste en undersøgelse fra Kora, at 75 procent af vælgerkorpset agter at stemme den 19. november. Det er lavere end ved tidligere valg, og ved det seneste kommunalvalg var valgdeltagelsen den laveste i 35 år med 65,8 procent.

Hvis en kandidat skal tage stemmer fra et andet parti, handler det om at skabe kant til modparten. Præcis som ved landspolitik, hvor man tilbyder vælgerne en anden politik, siger Rune Stubager.