Partilederens betydning for valgresultatet er usikker. Men hvad hvis de ER partiet?

Partilederne står til at blive mere vigtige for valgets udfald end nogensinde, og for mindst to af partierne gælder, at de er synonyme med deres partileder, skriver Helene Helboe Pedersen, professor i statskundskab

Moderaternes Lars Løkke Rasmussen og Danmarksdemokraternes Inger Støjberg står i spidsen for, hvad Helene Helboe pedersen kalder "partilederpartier".
Moderaternes Lars Løkke Rasmussen og Danmarksdemokraternes Inger Støjberg står i spidsen for, hvad Helene Helboe pedersen kalder "partilederpartier". Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Der er mange forhold ved det forestående folketingsvalg, som er ekstraordinære. Der er hele 15 partier på stemmesedlen, der er – mindst - tre kandidater til statsministerposten, og valget udskrives muligvis efter et mistillidsvotum trukket i langdrag af regeringens parlamentariske støtte. Derudover er ikke mindre end 11 ud af de 15 partiledere nye. Kun Nye Borgerlige, Socialdemokratiet, SF og Det Konservative Folkeparti opstiller med samme formand som ved forrige valg. Valgkampen bliver en konkurrence med nye ansigter bag podierne i partilederdebatterne.

Mange af ansigterne vil blive genkendt, fordi de allerede er markante i den offentlige debat. Det gælder for eksempel Sofie Carsten Nielsen (R), Alex Vanopslagh (LA) og Jakob Ellemann-Jensen (V). Kendte ansigter vil med stor sandsynlighed have en fordel sammenlignet med ukendte, når det gælder om at tiltrække stemmer. Men som ledere er de alle nye i valgkamp med undtagelse af den tidligere statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, som igen er partileder, bare for et nyt parti, Moderaterne.

Der er ingen tvivl om, at partiledere kan gøre en forskel for vælgernes stemme. Der er derimod usikkerhed om, hvorvidt de kan gøre en afgørende forskel for valgresultatet. Partiledere kan gøre en forskel både ved at dreje partiet i bestemt retning og i kraft af vælgernes opfattelse af deres kompetencer og personlige egenskaber. 

Som eksempel på det første vandt Lars Løkke Rasmussens i sidste valgkamp tilslutning blandt mange vælgere i både rød og blå blok med sin egenrådige og overraskende udmelding om en SV-regering. I sidste ende flyttede udmeldingen dog ikke mange stemmer.

Som eksempel på det sidste kom den finske statsminister i modvind, da en video af hendes dans ved en privat fest blev delt på de sociale medier. Videoen fik folk til at sætte spørgsmålstegn ved hendes kompetencer som leder. De vælgermæssige konsekvenser er endnu ikke opgjort.

Undersøgelser af partiledereffekter på tværs af flere lande viser, at partiledere kan have betydning for vælgeres kryds, men også at de sjældent flytter mange og afgørende stemmer. Når partier skifter partiledere, kan de opnå en opmærksomhedsbonus i form af større opbakning blandt vælgerne, men den er oftest ganske kortvarig. 

Partiledere er særligt afgørende i præsidentielle systemer eller to-parti-systemer, hvor konkurrencen mellem partiledere kan oversættes direkte til konkurrencen mellem kommende regeringsledere. Betydningen af personer er større i lande med personfokuserede institutioner. I systemer som det danske med mange partier, har partiledere typisk betydet mindre. Men måske bliver det anderledes denne gang.

Humlen i undersøgelserne er at få adskilt parti og partileder. Hvordan hænger det sammen: Kan man lide Mette Frederiksen, fordi man foretrækker Socialdemokratiet, eller foretrækker man Socialdemokratiet, fordi man kan lide Mette Frederiksen? Når krydset er sat, kan det være vanskeligt at afgøre, om det er partilederen eller partiet, som var det stærkeste trækplaster. 

For etablerede partier med tid bag sig til at opbygge en vælgerbase, er adskillelsen af partileder- og partieffekter ganske vanskelig at bestemme. For nye partier er partilederen helt afgørende for at tegne partiets profil. For nye partier, som endog udspringer af og om en partileder, synes adskillelsen nærmest meningsløs. Hvad er Danmarksdemokraterne uden Inger Støjberg eller Moderaterne uden Lars Løkke Rasmussen? 

Det kommende folketingsvalg bliver bemærkelsesværdigt af mange årsager, og en af dem er de mange nye partiledere, hvoraf nogle er nye og uprøvede i rollen, mens to - Danmarksdemokraternes Inger Støjberg og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen - står i spidsen for, hvad man kunne kalde "partilederpartier". I spidsen for "partilederpartier" kan partiledere ved det kommende valg ikke bare gøre en forskel, men muligvis afgøre valget.