Prøv avisen

Virksomheders patent på naturen skaber bekymring

Hos Noah opfatter man naturen som noget, der kan opdages og ikke opfindes, og man er derfor kritiske over for virksomheder, der søger patent på planter. I dag bliver der ikke kun søgt og godkendt patenter på planter, der har fået nye egenskaber ved hjælp af gensplejsning, men også almindeligt frugt og grønt, mener Anna Rønne fra Noah, som står bag konferencen. Foto: Valery Sharifulin/TASS

Virksomheders patent på planter skaber etisk diskussion om, hvem der kan gøre krav på naturen. Tirsdag rejses debatten på Christiansborg

En flot, rød, spændstig tomat er mere indbydende at sætte tænderne i end en halvbleg slatten en af slagsen. Og når man endelig har fundet vejen til at dyrke den bedste tomat, er det nærliggende, at man gerne vil sikre sig patent på tomaten og økonomisk anerkendelse for arbejdet.

Men kan man overhovedet tage patent på naturens planter og dyr? Nej, siger flere politikere og organisationer, men så enkelt er det ikke, mener observatører.

I dag holder foreningen Frøsamlerne og miljøorganisationen Noah konferencen ”Kan man tage patent på liv?” på Christiansborg. Formålet med konferencen er at få EU-Kommissionen til at ændre Den Europæiske Patentmyndigheds praksis med at give patenter på dyr og planter.

Hos Noah opfatter man naturen som noget, der kan opdages og ikke opfindes, og man er derfor kritiske over for virksomheder, der søger patent på planter. I dag bliver der ikke kun søgt og godkendt patenter på planter, der har fået nye egenskaber ved hjælp af gensplejsning, men også almindeligt frugt og grønt, mener Anna Rønne fra Noah, som står bag konferencen.

”Problemet er, at de her helt almindelige afgrøder begynder man at patentere ved at få det til at se ud, som om de kun kan laves i et laboratorium, selvom det er en afgrøde, du faktisk selv kan fremavle i dit drivhus. Der prøver du også at gøre den rødere og rødere over år, og på et tidspunkt rammer din røde tomat den afgrøde, der er patenteret, og så har du faktisk krænket patentet, og det er en glidebane,” siger Anna Rønne.

Ifølge Ejvind Christiansen, der er europæisk patentagent i rådgivningsvirksomheden Zacco, kan grænsedragningen ved patent i forhold til planter være svær. Derfor er der også en grundig sagsbehandling ved Den Europæiske Patentmyndighed med indsigelsesmulighed, og der bliver tjekket for fup og svindel, inden der gives patent.

”Jeg vil bestemt ikke afvise, at der kan sidde folk, der prøver at misbruge patentsystemet, men jeg har ikke kendskab til det. Og det helt grundlæggende er, at hvis du skal have patent, skal du opfinde et eller andet. For planter skal du tilføje et eller andet trin, der ligger ud over konventionel forædling, som at indsætte et resistensgen. Som hvis du i Utterslev Mose tager en jordprøve og finder en bakterie, der kan producere en ny form for antibiotika, så kommer det fra naturen, men det har aldrig været identificeret før, og den, der finder ud af, hvordan det kan bruges, kan få patent,” siger Ejvind Christiansen.

De to organisationer bag konferencen er gået sammen med politikere fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten om arrangementet. Og for Maria Reumert Gjerding, der er miljø- og klimaordfører for Enhedslisten, gælder det om at forhindre en privatisering af naturens planter og fødevarer.

”Det handler grundlæggende om, at det, naturen giver os, er vores allesammens, og det kan ingen tage patent på. Men det er ikke kun en etisk diskussion om, at man kan tage patent på liv. Det handler også om, at frømarkedet er blevet ekstremt kommercialiseret, og vi lader store virksomheder bestemme over vores fødevarer,” siger Maria Reumert Gjerding (EL).

Men for Mickey Gjerris, der er lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd, er sagen om patent på planter og dyr ikke så simpel.

”Der er to ting i det. Grundlæggende finder jeg det problematisk, når vi tager patent på levende dyr og planter, og når vi tænker den jord, vi er på, som noget, vi ejer. Men hvis man ikke går ind for patenter, står man over for et problem i den her markedsøkonomi, hvor det vil være svært at finde de økonomiske incitamenter til at udvikle nye metoder. Hvis man for alvor skal kunne bruge de her metoder, skal virksomheder kunne tjene penge på det, og det gør de ved at tage patent på det, så investeringen kan tjenes ind. Derfor vil det have sin pris at sige nej til patenter,” siger Mickey Gjerris.