Prøv avisen

Patienter inddrages nu også i etiske dilemmaer

når læger og sygeplejersker i dag henvender sig til etiske komitéer, får de ikke kun hjælp fra personer med faglig tyngde som overlæger, sygeplejersker, psykologer, hospitalspræster og jurister. Også patienter og pårørende tages mere med på råd.

Flere afdelinger inden for psykiatrien og hospitalsvæsnet opretter etiske komitéer til at behandle personalets hverdagsdilemmaer, og som noget nyt tages patienter og pårørende med på råd. Det er dog ikke problemfrit

Hvornår stopper man fru Olsens livsforlængende behandling, hvornår må man bruge tvang i psykiatrien, og skal en psykisk syg udskrives, selvom han kan gøre skade på sig selv?

Den slags dilemmaer står ansatte i psykiatrien og på sygehuse ofte over for i deres hverdag, og i dag er det blevet lettere for dem at søge hjælp til at træffe den rette beslutning. Rundt om i landet kommer der nemlig fortsat flere klinisk etiske komitéer til, hvor fagfolk hjælper personalet med at analysere forskellige problemstillinger. På godt fem år er man gået fra at have to komitéer i landet til nu at have omkring 13.

Men når læger og sygeplejersker i dag henvender sig til komitéerne, får de ikke kun hjælp fra personer med faglig tyngde som overlæger, sygeplejersker, psykologer, hospitalspræster og jurister. Også patienter og pårørende tages mere med på råd.

I psykiatrien i Region Syddanmark har man de seneste år først fået en patient og derefter en pårørende med i den lokale komité, som består af 15 medlemmer og behandler sager 10 gange om året, fortæller specialkonsulent og næstformand i komitéen, Anne Marie Enderlein.

”Det har hele tiden været tanken at få patientens og de pårørendes perspektiver med, for det er dem, det handler om. Vi har oplevet, at de bidrager med vinkler, som fagpersonalet ikke havde overvejet. For eksempel har vi længe tænkt, at det, såfremt det anses for forsvarligt, er bedre at lade psykisk syge være hjemme, frem for at indlægge dem. Men her har den pårørende i komitéen påpeget, at det kan være trygt at vide, at patienten er i gode hænder.”

I Region Hovedstadens psykiatri er man ved at genetablere den klinisk etiske komité, hvis nye medlemmer vil blive valgt i starten af 2016. Også her har man besluttet at få både en patient og en pårørende med, siger lederen af det nye råd, vicedirektør Anne Hertz.

”Jeg ser det som en del af en større strategi om at inddrage brugerne mest muligt i beslutninger på lige fod med det faglige personale. På den måde kan vi lettere spørge ind til deres håb og ønsker for fremtiden og oversætte information mellem personale og patient.”

Mogens K. Skadborg, overlæge og formand for komitéernes fællesråd, Dansk Selskab for Klinisk Etik, ser det som en del af tidens ånd at få patienterne mere på banen. Også i den klinisk etiske komité på Aarhus Universitetshospital, hvor han er formand, overvejer man, hvordan patienten kan tænkes mere ind.

”Tidligere var det lægen, der bestemte, så kom det klinisk etiske kollektivs fagpersoner ind over, og nu er patienten på vej ud af centrum og ind i det kliniske kollektiv som en naturlig samarbejdspartner. Jeg oplever, at både politikere, patientorganisationer, lægeforeningen og hospitalsvæsnet i almindelighed vil have patienten til at bestemme, hvad der er en god behandling, og hvordan man bedst støtter sårbare mennesker i hospitalsvæsenet og sikrer dem en retfærdig og værdig behandling.”

Man skal dog være forsigtig med at tro, at patienter og pårørende kan inddrages smertefrit, siger overlæge Egon Godthåb Hansen, som tidligere stod i spidsen for Herlev Hospitals klinisk etiske komité.

”Vi havde en patient med i komitéen, hvilket viste sig at være en dårlig idé, for det blev for følelsesladet med en, der selv havde været gennem et vanskeligt forløb. Komitéerne skal diskutere etik uden følelser, og derfor skal de bestå af overskudsmennesker. Det er ikke fordi, jeg ikke vil have dem med, men det fungerede bare ikke.”

Under alle omstændigheder kommer vi til at se mere arbejde til de klinisk etiske komitéer i fremtiden, vurderer etikprofessor Thomas Ploug, som er medlem af Det Etiske Råd og en del af den klinisk etiske komité for pædiatri på Rigshospitalet.

”Selvom vores komité kun beskæftiger sig med pædiatri, oplever vi efterspørgsler fra flere af hospitalets andre afdelinger. Det skyldes blandt andet, at forbedrede behandlingsformer og nye teknologier ikke ligefrem reducerer de svære etiske dilemmaer på hospitaler. Så jeg tror, vi kommer til at se en voksende interesse.”