Prøv avisen

Patos er tilbage på parnasset

"Patos er helt klart ved at få et comeback," siger forfatter Knud Romer. Foto: Sigrid Nygaard

Det er ikke længere ufint at være følelsesladet som kunstner

Ironi og minimalisme er ikke længere forudsætningerne for succes som finkulturel kunstner.

I flere årtier har den følelsesladede kunst ellers haft trange kår, men nu er det begyndt at vende, mener flere iagttagere af det danske kulturliv.

LÆS OGSÅ: Tema om dansk litteratur

Det patetiske er på vej tilbage. Det bliver det nye. Man kan fornemme det. Folk er trætte af ironien. De vil have ægte holdninger og følelser, generøse ord, der kan berige dem. For det sætter mennesker fri, når folk tør være patetiske, siger musikproducer og tidligere X-factor dommer Thomas Blachman.

Forfatteren og kulturkommentatoren Knud Romer er enig:

Patos er helt klart ved at få et comeback, siger Knud Romer, der kalder den nye tendens for et opgør med den ironiske kultur, der navnlig prægede 1990erne.

Kristeligt Dagblads litteraturanmelder Liselotte Wiemer bekræfter tendensen:

Ironien er ved at vige for patos. Det er der ingen tvivl om. Før i tiden så man mest patos i rap-musik, gospel, opera og ungdomslitteratur. Men nu ser man det mange steder, både i kunsten og i verden omkring os, hvor trangen til igen at tage livet mere alvorligt er begyndt at komme frem, siger Liselotte Wiemer.

Et eksempel på en forfatter, der tør skrive med stor patos, er Anne-Marie Vedsø Olesen, der for nylig fik mange gode anmeldelser for romanen Glasborgen. Og selv tror hun, at patos er kommet for at blive:

Jeg mener faktisk, at ironien og minimalismen, der har præget litteraturen i en periode, vil blive en parentes i litteraturhistorien, siger Anne-Marie Vedsø Olesen og forsætter:

Læserne har jo også brug for at spejle deres livskriser i en litteratur, der tager den slags følelser alvorligt, så det undrer mig ikke, at patos er ved at vende tilbage i flere romaner.