Patrioter i tiende potens

Partiet Dansk Samling kæmper for at bevare danskheden. 33-årige Adam Wagner er landsformand og foretrækker Danmark i 1950'erne frem for nu

Tidligere redaktør af Dansk Forums medlemsblad, Adam Wagner, i dag formand for Dansk Samling. -
Tidligere redaktør af Dansk Forums medlemsblad, Adam Wagner, i dag formand for Dansk Samling. -. Foto: Lars k Mikkelsen Denmark.

I Adam Wagners landlige køkken i Bøstrup på Langeland hænger et danmarkskort fra starten af 1600-tallet. Fra dengang da Skåne, Halland, Blekinge, Sydslesvig og Holsten hørte til riget. Blandt andre områder. Inden den lille stormagt blev til en skygge af sig selv efter en række ødelæggende krige med Sverige og tyske stater.

Beder man Dansk Samlings 33-årige landsformand tegne, hvor Danmarks grænser burde gå i 2009, rømmer han sig. Som om han bliver udspurgt om en statshemmelighed.

- Burde? Tja, nu er det ikke officiel politik for Dansk Samling, men desværre skete der en række ulykker efter kortet hér blev lavet. I den ideelle verden burde Skåne, Halland, Blekinge og Sydslesvig stadig være dansk kerneland.

Danskheden er omdrejningspunktet for Dansk Samling. Partiet blev stiftet i 1936 med forfatteren og debattøren Arne Sørensen som primus motor. Benzinen var nationalfølelse, grundtvigianisme og en skepsis over for det parlamentariske demokrati, der bedst forklares med de udemokratiske tendenser i den turbulente mellemkrigstid. Dansk Samling blev beskyldt for at være et reaktionært projekt og endda en dansk variant af nazisme. Men det er en fejlslutning, vurderer historiker Henrik Lundbak i antologien "Partier under pres" og begrunder det blandt andet med Arne Sørensens lede ved antisemitisme.

Dansk samling var et udpræget middelklasseparti med relativt mange undervisere og præster blandt medlemmerne. Under besættelsen var partiet så kritisk over for den tyske besættelse, som omstændighederne og Udenrigsministeriets Pressebureau tillod. Partiet blev i 1943 valgt ind i Folketinget med tre mandater og fik to ministerposter i befrielsesregeringen. Ved valget i 1945 vandt partiet et ekstra mandat, men tabte i 1947 alle fire. Siden har der været stille omkring Dansk Samling. Partiet har tiden imod sig, konkluderer Henrik Lundbak.

Men den konklusion afviser Adam Wagner. Dansk Samling har en nødvendig opgave i at bekæmpe tre trusler: en udbredt ligegyldighed over for danskheden, de sidste årtiers "omfattende og fremmedartede" indvandring og EU, der fjerner selvbestemmelsen og medfører "den dårskab, som også herskede under enevælden". Truslerne udvander hver for sig og tilsammen danskheden, mener Adam Wagner.

Man kan så indvende, at det danske rige taber terræn igen og igen. At Danmark får en stadig større muslimsk befolkning. At EU bestemmer mere og mere. Det kunne ligne krampetrækninger fra Dansk Samling og partiets 110 medlemmer. Og det kunne ligne krampetrækninger for danskhed i traditionel forstand.

- Det kan også være, at det er det. Vores svanesang. Det tænker jeg nogle gange. Men så bliver jeg simpelthen for deprimeret. Grundtvig sagde noget af det samme, dengang danskheden var truet af tyskerne; han tvang sig selv til at se lyst på tingene. Han sagde noget i retning af, at han hellere ville ligge som en dåre i sin grav end at gå og være tungsindig, siger Adam Wagner.

Adam Wagners politiske engagement kommer af en brændende interesse for historie. Han studerer faget på Københavns Universitet og afleverer snart sit speciale om dansk identitet i middelalderen. Det er et noget kontroversielt projekt, fordi mange historikere har den opfattelse, at danskhed først blev skabt eller konstrueret i 1800-tallet. Belægget finder Adam Wagner hos Saxo og andre historieskrivere. De meget historiske rammer for sit liv har Adam Wagner fundet på Langeland, som han og hans teologiuddannede hustru flyttede til i 2007. Her bor de med deres to små børn i et okseblodsfarvet hus omgivet af en lille sø, bølgende kornmarker og tæt på det ligeledes okseblodsfarvede Tranekær Slot, der stammer fra 1200-tallet. Der er noget uforanderligt over det område, som Adam Oehlenschläger beskrev i sin romantiske ode til fædrelandet "Langelands-Reise" fra sommeren 1804. Og som Oehlenschläger ifølge Adam Wagner ville kunne genkende i dag.

I det hele taget virker Adam Wagner nærmest fejlplaceret i nutiden. Med hans egne ord er der "noget uskønt over moderniteten". Spørgsmålet er så, hvornår Danmark var dejligst?

- Åhh, det er en syndig verden, vi lever i, så der er altid noget galt. Jeg har en idé om, at 1851 var en herlig tid - året efter vi vandt treårskrigen, og den århundreder gamle drøm om at indlemme Sønderjylland i kongeriget så ud til at lykkes. Der var selvfølgelig alt muligt, der ikke fungerede, socialforsorgen eksempelvis. Men nationalt gik det godt. Samfundsmæssigt tænker jeg perioden mellem Anden Verdenskrig og tiden, hvor EU begyndte at blande sig, og velfærdssamfundet blev for omfattende med hele holdningsskiftet i 1968. Skulle jeg vælge mellem 1950'erne og nu, så valgte jeg 1950'erne, siger han.

I øjeblikket gør Dansk Samling sig hverken de store håb om eller anstrengelser for at komme i Folketinget, fordi det koster en mindre formue at indsamle de omkring 20.000 underskrifter.

- Jeg ved ikke en gang, om vi ville have råd til det. Hvis man ikke bliver valgt ind, er man kørt helt ned til sokkeholderne. Jeg er en mere forsigtig type. Vi må se tiden an, og hvis tiden aldrig kommer, så har Dansk Samling i det mindste været debatskabende, siger Adam Wagner.

De personlige omkostninger for det politiske engagement har været høje. I 1999 blev Adam Wagner og 18 andre medlemmer af Dansk Folkeparti ekskluderet, fordi de også var medlemmer af Dansk Forum, der af DF's ledelse blev stemplet som højreekstremister. De ekskluderede anlagde sag ved byretten i København, der i 2001 fastslog, at anklagerne var ubeføjede. I 2001 lagde Adam Wagner selv afstand til Dansk Forum og koncentrerede sig om Dansk Samling, som han han været medlem af siden 1998. Men racisme-anklagerne hænger ved.

- Folks reaktion er ofte, at hvis man er ekskluderet fra Dansk Folkeparti, så må man virkelig være rabiat, siger han og afviser, at hans kritiske og kradsbørstige udtalelser om muslimer er racistiske.

- Det er kun folk, som er fuldstændig uden for kontakt med virkeligheden, der ikke kan se, at folk reagerer forskelligt, når de kommer til Danmark. Nordmænd og svenskere udgør langt den største indvandrergruppe i Danmark, og hvor er de norske og svenske gadebander? Vi ved efterhånden af erfaring, at mange folk med muslimsk baggrund fungerer dårligt heroppe. Hvis jeg selv flyttede til Saudi-Arabien, ville jeg nok lave en eller anden kristen sekt og sidde og synge Grundtvig for nedrullede gardiner, mens jeg spiste flæskesteg. Muslimerne gør ikke noget forkert, men vi må se i øjnene, at de ikke skal være her i en sådan udstrækning som nu. Det er heller ikke en menneskeret at flytte til Danmark, siger Adam Wagner.

Synspunkterne har brændemærket ham på den politiske venstrefløj og på universitetet, hvor han har mærket iskold luft fra medstuderende og endda undervisere. Mest direkte til en julefrokost, hvor en medstuderende spyttede på gulvet foran ham og sagde, det eneste der holdt ham fra at banke Adam Wagner var, at han ville blive smidt ud af universitetet.

- Jeg er altid bange for, at nye mennesker ser på mig på en bestemt måde. Fordi de har læst om mig eller noget. Det er meget sjældent. Mange placerer mig nok slet ingen steder. Hvis de gør, lader de sig ikke mærke. Enkelte gange er folk enige med mig. Den første Google-søgning på mit navn ligger under en overskrift med fremmedfjendsk polemik. Jeg synes nu ikke, jeg er hadefuld over for nogen.

beck@kristeligt-dagblad.dk