Prøv avisen

Når skolen og børnehaven er lukket, skal familien genfinde sig selv

”Vi var nået til et punkt, hvor de danske familier næsten var splittet totalt ad og tømt for fælles liv. En tid, hvor hvert familiemedlem færdedes på sin egen arena og i sit eget sociale netværk. Nu er familierne tvunget sammen, så de indaddrejende kræfter bliver prøvet af,” siger Per Schultz Jørgensen, professor emeritus i socialpsykologi, tidligere formand for Børnerådet og forfatter til adskillige bøger om familieliv i Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En hel børnegeneration oplever i disse uger et usædvanligt langt afbræk fra undervisning og børnehaveaktiviteter. Det kan forandre familierne for altid, mener iagttagere

Artiklen er blevet skrevet, før statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften meddelte, at vuggestuer og børnehaver samt 0.-5. klasse på landets skoler åbner efter påske.

Når Danmark lukker op igen, vil en hel generation af børn vende tilbage fra et usædvanligt langt afbræk fra hverdagen i daginstitution eller skole. Perioden vil nogle familier have oplevet som en oase af ro og samvær, andre som et fængsel af afsavn og hårdt arbejde. Men uanset om det ene eller det andet er tilfældet, vil børnefamilierne og samfundet have lært meget.

Det mener flere iagttagere på et tidspunkt, hvor hjemsendelsen af børnene har varet i knap fire uger, og hvor det debatteres, om der snart er mulighed for en gradvis tilbagevenden til det, vi havde vænnet os til at betragte som normalen.

”Denne krise bliver oplevet meget forskelligt, men jeg håber, at hovedparten af familier kan mærke, at der midt i besværet og usikkerheden også er nogle værdier, alle har følt er gået tabt, der nu har indfundet sig igen,” siger Lola Jensen, familierådgiver og forfatter til en række bøger om børneopdragelse og familieliv.

Hun oplyser, at hun i denne tid kontaktes af en del forældre, hvis bekymring svinger fra en yderlighed til en anden. Hos én mor til et halvandet år gammelt barn er bekymringen, hvad der dog skal ske, når denne paradisiske tid slutter. For en anden er spørgsmålet, hvor længe endnu hun skal holde ud, for hun kan næsten ikke klare det mere.

”Nogle er i en situation, hvor de har tid til at hygge, være tæt sammen og opdage, hvor dejligt det er bare at trække dynen op om sig og blive liggende. Andre oplever en hverdag med forøget kaos og travlhed. Som samfund har vi hele tiden været delt i et A- og et B-hold, men det, vi ser lige nu, åbner en endnu større kløft i samfundet, som vi efterfølgende må gøre os store anstrengelser for at række hen over frem for at skamme hinanden ud,” siger Lola Jensen.

Hun håber på en opvågnen til at kunne se værdien af at være sammen med god samvittighed. At man ikke som mor, der prioriterer sine børn, bebrejdes, at man ikke passer sin karriere. Eller omvendt.

”Der har været meget mor-shaming og pegen fingre ad hinanden og os selv for ikke at gøre det godt nok. Al den dårlige samvittighed, alle de umulige krav, er smittet af på den moderne barndom, for børnenes værdier udgår fra de voksne,” siger Lola Jensen, som tror, at den erfaring, børn kommer til at tage med fra den måske længste hjemsendelse i hele deres barndom, vil være glæden ved uden skam at kunne sige ”vi skal ikke noget.”

Per Schultz Jørgensen er professor emeritus i socialpsykologi, tidligere formand for Børnerådet og forfatter til adskillige bøger om familieliv i Danmark. Også han betragter krisen som en mulighed for at lære.

”Vi var nået til et punkt, hvor de danske familier næsten var splittet totalt ad og tømt for fælles liv. En tid, hvor hvert familiemedlem færdedes på sin egen arena og i sit eget sociale netværk. Nu er familierne tvunget sammen, så de indaddrejende kræfter bliver prøvet af,” siger han og tilføjer:

”For nogle vil det være en oplevelse af et trangt lukket, konfliktfyldt rum, en fængselsagtig situation med tab af muligheder, man dårligt kan udholde. Men jeg tror, at langt de fleste vil opleve en positiv, åbnende erfaring af, at den interne samtale i familien har stor værdi.”

Den interne samtale kan både handle om det skolearbejde, som sendes af sted i en lind digital strøm fra de danske skoler, men den kan også handle om den dannelse, som ligger i en tur i skoven sammen. Og i enkelte hjem har pausen ligefrem givet overvejelser om, hvorvidt børnene overhovedet skal tilbage til de lange skoledage, oplyser Sara Speyer, formand for Fri Læring – Foreningen for Hjemmeundervisere i Danmark.

”Vi har i flere år oplevet en stigende interesse fra forældre, der gerne vil undervise deres børn hjemme. I begyndelsen var det mest forældre, der havde truffet et ideologisk valg, men siden er der kommet forældre til, hvis børn for eksempel lider af skolevægring,” siger Sara Speyer, som dog oplyser, at antallet af hjemmeunderviste børn i Danmark næppe overstiger 700.

Rasmus Edelberg repræsenterer som formand for foreningen Skole og Forældre fædre og mødre til de mere end 500.000 elever i folkeskolen. Han forventer ikke, at coronakrisen vil ændre på, at børn på et tidspunkt vender tilbage til lange skoledage på afstand af hjemmet. Men for mange vil det have styrket samværet, at man i en tid fik indblik i hinandens liv. At far og mor hjalp børnene med lektierne, og at børnene fik indblik i, hvad far og mor egentlig arbejder med:

”Jeg tror, de fleste børn vil huske tiden med coronakrisen som en tid, hvor der var ting, man var bange for, men også mere tid til at hygge, Jeg tror, det store verdensbillede vil være det samme som før, men jeg tror, der vil være tilføjet en ekstra følelse af skæbnefællesskab, at alle har været i samme båd, som børnene vil tage med sig videre i livet,”

Vi var nået til et punkt, hvor de danske familier næsten var splittet totalt ad og tømt for fælles liv

Per Schultz Jørgensen, professor emeritus i socialpsykologi