Da Pave Frans afsluttede det historiske fire dage lange topmøde om seksuelt misbrug i den katolske kirke, lovede han, at der ikke ”ville blive sparet noget” i kampen mod dem, der begår overgreb mod børn.
Videre sagde paven, at ”intet misbrug skal nogensinde blive dækket over eller ikke blive taget tilstrækkeligt seriøst”, og at ”selv et eneste eksempel på seksuelt misbrug vil blive mødt med dybeste alvorlighed” og at dem, der havde gjort sig skyldige i overgreb, var ”Satans redskaber”.
Til gengæld blev der til manges skuffelse ikke fremlagt konkrete, universelle retningslinjer for, hvordan seksuelle overgreb, begået af kirkens præster og andre ansatte, skal stoppes. Det skal nemlig aftales lokalt.
Men det er der flere grunde til, mener Jakob Egeris Thorsen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet.
”Det er klart, at ofrene er skuffede over, at der ikke kom noget håndgribeligt ud af mødet – ud over et løfte om nul-tolerance, et løfte om en kopernikansk vending og strammere regler overalt,” siger han.
”På den anden side ligger udmeldingen om, at man ikke kan lave universelle regler for en kirke for 1,3 milliarder mennesker, godt i tråd med, at pave Frans i sin embedsperiode har lagt op til at decentralisere magt,” siger Jakob Egeris Thorsen, som erindrer om, at den katolske kirke også findes i kulturer og stater, hvor man ikke har et velfungerende retssystem.
”Så jo, det er lagt ud lokalt, men ikke vilkårligt, for retningslinjerne skal lægge sig meget tæt op ad dem, WHO anbefaler” siger Jakob Egeris Thorsen, hvis samlede vurdering af topmødet lyder sådan her: ”Har topmødet været en stor succes? Så skulle der nok være kommet mere konkret. Har det været en fiasko? Nej. Så alt i alt godt. Om det er godt nok, må vise sig.”
Formand for Katolske Læger i Danmark, John-Erik Stig Hansen mener, det vigtigste er, at mødet blev holdt.
”Det har den effekt, at man erkender, at problemet er indbygget i den katolske kirkes struktur. Derved skaber topmødet også et grundlag for løsninger, der peger ud over det at sige, at det bare drejer sig om individuelle, syndige præster. Og det er et godt udgangspunkt for en gennemgribende reform,” siger John-Erik Stig Hansen, som tilføjer, at alle kunne have ønsket sig mere.
”Men det er en god og realistisk start på et opgør med en gammeldags kultur med fortielser, der gjorde det muligt for forbrydere at begå overgreb,” siger John-Erik Stig Hansen, som mener, at det, der nu skal ske for den katolske kirke, er ”på niveau med Reformationen”.
Danmarks katolske Biskop Czeslaw Kozon var en af de omkring 115 biskopper, der var med til topmødet, som han siger, foregik i en stemning af åbenhed og selvransagelse.
Han fortæller, at vidnesbyrd fra nogle af de mange ofre for seksuelt misbrug blev afspillet for de gejstlige.
”Mange af os har tidligere set og hørt sådanne vidnesbyrd, men at bringe dem her var en understregning af vigtigheden i at lytte til ofrene, til at sætte sig ind i deres situation, og at tage det her yderst alvorligt”, siger Czeslaw Kozon fra Rom.
Hvordan har han det med pavens udsagn om, at dem, der misbruger børn er ”Satans redskab ” – er det ikke at lægge skylden på noget udefrakommende ondt?
”Mennesker falder for Satans fristelser. Men man har absolut og altid et personligt ansvar,” svarer han.
Czeslaw Kozon hæfter sig ved, at der er en stor forskel på, hvor langt de forskellige lande er kommet med at forhindre og forebygge misbrug.
”I nogle går det langsommere med at anmelde overgreb og at se alvoren i det. Men jeg følte klart, at der var selvransagelse, og det gode var, at der blev fokuseret på problemet.”
Den katolske kirke har gennem årtier været involveret i sager om seksuelt misbrug verden over.
Der er omkring 1,3 milliarder katolikker i verden. Det skønnes, at der er godt 40.000 i Danmark.