Pædagoger til kamp mod vold i hjemmet

Ifølge eksperter skal lærere, pædagoger og andre voksne i langt højere grad observere og indberette tegn på, at forældre slår deres børn

19 procent af skolebørn i 5.-9. klasse i Københavns Kommune har været udsat for vold, viser en undersøgelse. -- Modelfoto: Ulrik Jantzen/Scanpix.
19 procent af skolebørn i 5.-9. klasse i Københavns Kommune har været udsat for vold, viser en undersøgelse. -- Modelfoto: Ulrik Jantzen/Scanpix.

Det danske samfund er langt fra at have vundet kampen mod at slå børn, når en skolelærer anno 2009 giver udtryk for, at "børn tager ikke skade af en endefuld". Og det gør ikke udfordringen mindre, at der samtidig er en stigende del af børnene i skoler og daginstitutioner, som har rødder i lande, hvor autoritær børneopdragelse fortsat er normen.

Det har vakt bestyrtelse blandt danske politikere, at en undersøgelse fra Københavns Kommune viser, at 19 procent af skolebørn i 5.-9. klasse har været udsat for vold. Næsten hver tredje af dem er blevet slået på en måde, så de har fået mærker på kroppen, og lige så mange fortæller, at de er blevet slået mange gange. For børn med indvandrerbaggrund er andelen 27 procent, mens 12 procent af de etnisk danske børn bliver slået.

– Det er forfærdeligt, at så mange børn i København bliver slået, og der er intet, som tyder på, at problemet er mindre i resten af landet. Samtidig viser vores undersøgelse, at der er brug for at arbejde mere med læreres og pædagogers indstilling til vold og til at gribe ind over for forældrene, siger Bo Asmus Kjeldgaard (SF), børne- og ungdomsborgmester i København.

For to år siden gennemførte Børnerådet en tilsvarende undersøgelse, hvor 13 procent af de adspurgte børn gav udtryk for, at de var blevet udsat for vold i hjemmet. Lige så mange var blevet truet med vold. På den baggrund er rådets formand, Charlotte Guldberg, ikke overrasket, og hun tager problemet meget seriøst.

– Vi bliver nødt til at gøre de voksne i børnenes verden, lærere, pædagoger, naboer og alle andre klart, at de skal gribe ind, hvis de får mistanke om vold i hjemmet. Det er en kæmpe bjørnetjeneste over for familien, hvis man tager større hensyn til forældrene end til børnene, siger hun.

Såvel Børnerådet som Red Barnet efterspørger i denne forbindelse langt mere systematisk uddannelse af lærere og pædagoger i, hvordan man kan afkode på børnene, at de blive slået hjemme. De bakkes op af Henning Pedersen, formand for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL:

– Der findes i mange kommuner en del udmærkede kursustilbud, men undersøgelsen peger jo på, at dette er et område, hvor vi har brug for at gøre en endnu større indsats, siger han.

Pengekassen til pædagogernes efteruddannelse bestyres af social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).

Hun er selv rystet over, hvor mange børn, der bliver slået af forældrene, og er meget optaget af, at professionelle voksne griber hurtigere ind. Hun peger dog på, at regeringen netop har afsat penge til mere efteruddannelse og skærpet indberetningspligten.

– Vi skal gøre op med en misforstået godhed over for forældrene, som går ud over børnene. Derfor har vi indskærpet, at lærere og pædagoger skal indberette vold til kommunen. Ikke kun i de tilfælde, hvor de ved, der foregår vold, men også ved den mindste tvivl eller mistanke. For det kan gøre ubodelig skade på barnet, hvis man lader stå til, siger hun.

At omfanget af vold i hjemmet blandt indvandrerbørn er mere end dobbelt så stort som i etnisk danske hjem har en række forklaringer, vurderer Yvonne Mørck, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Hun arbejder i øjeblikket på et forskningsprojekt om hustruvold blandt indvandrere.

– Flere af kvinderne har også været udsat for vold fra forældrene. Mange hjem er præget af et alders- og kønshierarki, hvor familiefaderen bestemmer det hele, og fysisk afstraffelse ligger mere lige for. På samme måde som det også var i danske familier for nogle årtier siden, siger hun.

Også Yvonne Mørck er tilhænger af, at professionelle voksne viser mere handlekraft, når de får en mistanke. Undersøgelsen fra de københavnske skoler peger på, at kun meget få børn føler, de kan gå til fremmede voksne og fortælle om volden, og der findes også eksempler på, at dette blot bliver til skade for barnet.

– Det, som har chokeret mig mest i min undersøgelse, er, at mange piger fortæller, at de har gået og ventet på, at nogen skulle opdage volden og reagere. Men selv når en lærer griber ind, sker der ofte det, at barnet alligevel ender hjemme hos den voldelige forælder igen. For eksempel fordi familien flytter til en ny kommune. Derfor er der brug for bedre redskaber til at gribe ind, siger Yvonne Mørck, som dog ikke ser skærpede straffe som en brugbar løsning:

– Jeg er måske naiv, men jeg tror på, at oplysning er vejen frem.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk