Finansminister Nicolai Wammen vidste godt, at han ikke var julemanden, da han onsdag over frokost præsenterede regeringens forslag til en finanslov for 2023.
”Vi er helt opmærksomme på, at vi ikke med denne finanslov kommer til at løse alle de problemer, der er,” sagde han fra sin talerstol om de midler, regeringen ønsker at give til det psykiatriske område.
Han fortsatte:
”Vi er meget opmærksomme på, at psykiatriplanen er en meget vigtig del af vores velfærd, og at der er store udfordringer på psykiatriområdet. Det er også derfor, vi siger, at selvom vi ikke har ret mange penge at gøre godt med til næste år, så er det blandt andet psykiatrien, vi gerne vil bruge dem på.”
Psykiatriplanen er den længe ventede 10-årsplan, der skal styrke det psykiatriske område, og som partierne begyndte at forhandle om i august.
I sit forslag til en ny finanslov nævner regeringen psykiatrien to steder. For det første er 600 millioner sat af i en reservepulje til finansloven. Det er ekstra midler, som partierne kan forhandle om, når de hen over efteråret skal blive enige om den endelige finanslov. Regeringen foreslår, at pengene bruges til ”sundhedsområdet, herunder psykiatrien, samt ældre”, står der i finanslovsforslaget.
Dertil kommer 900 millioner kroner i en anden reservepulje til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven). Også her foreslår regeringen, at en del af pengene prioriteres til psykiatrien, blandt andet tidlig opsporing af børn og unge med psykiske udfordringer, pårørende-støtte og socialpsykiatrien, men også andre sundhedsindsatser nævnes, for eksempel videreførelse af Sclerosehospitalerne, Sorglinjen og tilbud til patienter med sjældne sygdomme.
Merete Nordentoft er forperson i Dansk Psykiatrisk Selskab. Hun har tidligere regnet på, at det vil koste 4,5 milliarder kroner over en årrække, hvis den notorisk underprioriterede psykiatri skal have det løft, de fleste aktører er enige om, at området trænger til.
Hun havde håbet, at en ny 10-årsplan kunne skydes i gang med øremærkede midler frem for reserve-midlerne.
”Selvfølgelig ville vi være glade, hvis regeringen havde givet 600 millioner kroner specifikt til psykiatrien og et tilsvarende beløb ekstra oveni over de næste år. Så ville vi nå det behov, der er. Med reservemidlerne risikerer vi jo et meget mindre beløb,” siger hun.
Det er en lille trøst, at psykiatrien overhovedet er nævnt i en finanslov, der mest af alt handler om at spare:
"Det ville selvfølgelig have været helt uacceptabelt, hvis der ligefrem var en nedskæring. Vi er skuffede, fordi der har været meget stor opbakning om 10-årsplanen og meget bred politisk enighed om at styrke psykiatrien. Det er et meget lille plaster på et meget stort sår,” siger hun.
Jakob Kjellberg er professor i sundhedsøkonomi på Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
”Ingen sundhedsøkonom vil sige, at det her er store beløb. Der er intet i de her beløb, der angiver, at nu vil sundhedsvæsenet eller psykiatrien få helt andre muligheder,” siger han om regeringens forslag.
Men: ”Det er jo en krisefinanslov, der er lagt frem,” tilføjer han.
I den situation må man i sundhedsvæsenet være tilfreds med, at man undgår den minusvækst, som finansministeren også talte om i sin præsentation, og som rammer så mange andre.
Desuden er det hensigtsmæssigt, at regeringen først får forhandlet en bred aftale om en 10-årsplan på plads – og bagefter sætter kroner og øre på initiativerne, siger Jakob Kjellberg.
”Vi skal jo finde ud af, hvilken vej vi skal, før vi kan putte penge på. Regeringens forslag er ikke en superambitiøs udbygning af sundhedsvæsenet, men der skal jo også være nogle at give pengene til. Jeg ville for alvor være bekymret, hvis de allerede nu havde øremærket 4,5 milliarder kroner til psykiatrien,” siger han.
De politiske forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien fortsætter i næste uge.