Prøv avisen

Pengeløst samfund presser hjemløses salg af avis

Rene Skovgaard er her fotograferet til et arrangement på Kofoeds Skole i København. De fleste dage står han foran et indkøbscenter i Holte, hvor salget af hjemløseavisen Hus Forbi det seneste år har været nedadgående. – Foto: Leif Tuxen

Sælgerne af hjemløseavisen Hus Forbi har haft svært ved at komme af med aviserne det seneste år, hvor oplaget er faldet med 30 procent. Digitalisering af betalingsmidlerne har en stor del af skylden, mener både forsker og folkene bag avisen

Avisbranchen oplever strenge tider.

Det mærker også 45-årige Rene Skovgaard, som de sidste to år har stået på en fast plads uden for et indkøbscenter i Holte nord for København og solgt hjemløseavisen Hus Forbi. Han er iklædt det karakteristiske sorte tøj med det gule logo og nikker høfligt til de forbipasserende. Og det er netop, hvad mange af de handlende har været det seneste års tid: forbipasserende.

Det seneste år er Hus Forbis oplag som følge af manglende salg faldet med 30 procent. Specielt fra februar i år har Rene Skovgaard oplevet, at det er blevet svært at komme af med aviserne. Det har betydet, at han i stedet for at købe 100 aviser ad gangen til videresalg på gaden, nu ofte kun køber 50.

”Mange dage har jeg været nede på at sælge 12 eller 13 aviser, hvor jeg normalt kommer af med omkring 25 om dagen. Generelt er der færre, der henvender sig, og mange giver bare lidt penge og tager ikke avisen med sig. Jeg vil meget hellere af med avisen også, for den har et vigtigt budskab, og salget af den hjælper en masse mennesker,” siger Rene Skovgaard, der understreger, at det ligeledes er vigtigt for hans selvforståelse, at han er sælger og ikke tigger.

Mens Kristeligt Dagblad er til stede, sælger han to aviser, mens tre andre kommer forbi og giver ham penge uden at give udtryk for, at de er interesserede i avisen. Han er glad for støtten, men ærgerlig over, at de ikke vil have avisen med. Rene Skovgaard levede længe på gaden og har solgt Hus Forbi i syv år, men blev sidste år førtidspensionist, fik sin egen lejlighed og kunne, hvis han lagde et stramt nok budget, muligvis godt klare sig uden salget. Han har dog tænkt sig at sælge avisen, til han ”dejser om”, som han siger.

“Hus Forbi har hjulpet mig med at få mit liv tilbage på sporet, så jeg har en masse, jeg gerne vil give tilbage til foreningen,” siger Rene Skovgaard, der tidligere var misbruger, men i dag hverken drikker alkohol eller tager stoffer.

Det kan dog blive sværere at hjælpe udsatte i fremtiden, hvis salget og oplaget bliver ved med at falde, fortæller Rasmus Wexøe Kristensen, der er sekretariatsleder i organisationen bag avisen, Foreningen Hus Forbi.

De er allerede blevet nødt til at skære ned på mængden af tøj, de kan udlevere til sælgerne. Ligesom det er blevet svært for foreningen at give tilskud til medicin, tandlæge og dyrlæge.

”Så det har allerede haft konsekvenser. Der er dog intet, der tyder på, at vi må stoppe med at lave avis lige nu. Men hvis vi om et år er faldet yderligere 30 procent, så er det klart, at vi står i en anden situation,” siger Rasmus Wexøe Kristensen.

Han har flere forskellige bud på, hvorfor det er blevet sværere for sælgerne på gaden. En del af forklaringen skal simpelthen findes i tiden, mener han. Der bliver færre mennesker i bymidterne og på gaden generelt.

”Dels køber flere og flere mad, tøj og sko på internettet, og dels er meget butikshandel flyttet til udkanten af byerne. Samtidig er den offentlige transport blevet dyrere og med rejsekortet mere kompliceret at gennemskue. Det kan være svært for vores sælgere, der sommetider lever et lidt kaotisk liv, at komme ud, hvor handlen foregår,” siger han og fremhæver også digitaliseringen som en udfordring.

”Folk har færre kontanter på sig, og selvom betaling med mobiltelefon har gjort det lettere for os, er det stadigvæk lidt mere omstændeligt at skulle finde sin telefon frem og betale med den i stedet for at stikke sælgerne en tyver. Der er forsvundet noget umiddelbarhed fra handlen,” siger Rasmus Wexøe Kristensen.

Han mener dog også, at foreningen må kigge indad og vurdere, om avisen har udviklet sig nok i indhold og udtryk de senere år. Ligesom de overvejer, om Hus Forbi i højere grad også skal udkomme i digital form. Den digitale omstilling har ikke været prioriteret lige så højt som hos andre skrevne medier, fordi ”vi ikke har set os selv som et traditionelt medie, men langt hen ad vejen som et socialt projekt”.

Og så er der en anden ting, der indtil videre kun er en tese: Danmark har i de senere år haft en god og stærk økonomi, og det synes Rasmus Wexøe Kristensen at kunne se med omvendt fortegn på salget af Hus Forbi.

”Det er som om, at når det går godt med økonomien, og danskerne ikke på egen krop oplever at stå i økonomiske vanskeligheder, så har de heller ikke helt det samme blik for, at andre gør det,” siger han.

Domen Bajde er professor (mso) ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i velgørenhed. Han tror ikke, man skal lægge for meget i den økonomiske forklaring. For så ville det være svært overhovedet at forklare velgørenhed som fænomen.

”Ved velgørenhed er det altid de mere velstillede, der giver til dem, som har mindre. Så hvis man skulle have svært ved at føle empati, fordi man ikke selv mærker fattigdommen, ville ingen nogensinde give noget til andre,” siger han.

Han tror mere på, at forklaringen på det faldende salg skal findes i flere forskellige forhold, hvor ét af dem er det kontantløse samfund. For hvis et fald sker så hurtigt, tyder det på, at grunden også skal findes i noget, der er gået stærkt. Og det er overgangen fra kontanter til de digitale betalingsformer.

”Når folk skal betale med mobiltelefonen, er det en helt anderledes interaktion, end når man bare skal give en mønt. Der kan være noget akavethed forbundet med at støtte en hjemløs, for man bliver mindet om, at der er forhold i verden, som ikke er så rare. Derfor vil mange nok gerne have situationen overstået lidt hurtigt. Det kommer nok til at tage tid at vænne sig til at skulle betale på en ny måde,” siger Domen Bajde.

Desuden viser forskning, at der er sket nogle skred i, hvad befolkningen opfatter som meningsfulde måder at hjælpe udsatte på.

”Vi kan se, at folk er blevet mere modvillige til at give penge væk, endda hvis det er for at købe noget, som det er tilfældet her. Folks opfattelse af, hvor virknings- og meningsfulde købsdonationer som disse er, har nok ændre sig lidt,” siger han og tilføjer, at også den negative omtale af hjemløse i de senere år kan spille ind:

“Der har været meget fokus på immigranter, det man kan kalde ‘professionelle hjemløse’, der er kommer hertil for at leve på gaden og tigge penge. Det har muligvis også smittet af på synet på hjemløse generelt,” siger han.

Tilbage foran indkøbscenteret i Holte mener Rene Skovgaard dog at kunne ane, at salget så småt er begyndt at stige igen.

”Der har været lidt fokus på Hus Forbi på det sidste, eksempelvis i forbindelse med Folkemødet på Bornholm, og det kan mærkes på salget. Det er rart, for humøret har været lavt, og jeg har været meget stresset over situationen de seneste måneder,” siger han.