Prøv avisen

Pengene afsporer Natos debat om sikkerhed

De europæiske lande har øget deres forsvarsudgifter med 84 milliarder dollars, siden de i 2014 blev enige om at styrke deres forsvarsindsats og satte det uformelle mål om at nå op på to procent af BNP i 2024. Og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har forsøgt at overbevise Trump om europæernes gode vilje. Foto: Maria Hedegaard/Ritzau Scanpix/arkivfoto

Den russiske præsident, Vladimir Putin, ender som vinder efter Nato-topmødet i dag og i morgen, hvis striden om Europas økonomiske bidrag skyder en kile ind mellem USA og Europa og skygger for spørgsmålet om sikkerheden på øst- og sydflanken

Ruslands præsident, Vladimir Putin, er af gode grunde ikke med til det Nato-topmøde, der i dag indledes i Bruxelles. Men han vil være i baghovedet hos mange af de 29 Nato-medlemmer, og han vil følge nøje med i, hvor højt bølgerne kommer til at gå mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans europæiske allierede. For Vladimir Putin har en strategisk interesse i et splittet og uenigt Nato. Og selvom den amerikanske præsident ikke længere kalder Nato-samarbejdet for forældet, er der ingen garanti for, at topmødet i morgen munder ud i en sluterklæring, der entydigt udtrykker alliancens sammenhold.

De beske ”rykkerbreve”, som Trump har sendt til en række lande, heriblandt Danmark, som ikke lever op til løftet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret, har slået tonen an.

”Nato-landene skal betale mere, USA skal betale mindre. Meget unfair,” skrev Donald Trump på Twitter i går, selvom hans Nato-ambassadør, Kay Bailey Hutchison, forleden erklærede til tv-stationen Fox News, at Trumps pres på de europæiske lande har været en succes.

De europæiske lande har øget deres forsvarsudgifter med 84 milliarder dollars, siden de i 2014 blev enige om at styrke deres forsvarsindsats og satte det uformelle mål om at nå op på to procent af BNP i 2024. Og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har forsøgt at overbevise Trump om europæernes gode vilje.

”Vi forventer, at otte allierede bruger mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvar i år. Så vi har vendt udviklingen,” sagde Stoltenberg i går på en pressekonference med henvisning til, at det i 2014 kun var tre medlemslande, der brugte tilsvarende meget på forsvaret.

Men det har ikke dæmpet den amerikanske præsidents kampvilje. Og pengekonflikten kan komme til at påvirke de diskussioner om en styrkelse af Natos beredskab, som er på dagsordenen i Bruxelles.

”Spørgsmålet er, hvad Trump vil bruge slaget om byrdefordelingen til,” påpeger Jean-Pierre Maulny, direktør for det franske Institut for Internationale Strategiske Studier, Iris, i Paris.

”Han kan stille krav om, at de europæiske lande skal købe mere amerikansk militærudstyr. Hans udtalelser kan også tyde på, at han vil trække en del af de 30.000 amerikanske soldater hjem, som er udstationeret i Tyskland. Det, man kan frygte, er, at han vil forsøge at slå en handel af med Vladimir Putin bagom ryggen på Nato-partnerne, når han mødes med den russiske præsident i Finland på mandag,” siger Jean-Pierre Maulny.

De østeuropæiske lande med Polen og de baltiske lande i spidsen er stærkt bekymrede for Ruslands militære aktivisme, og Nato-landene skal blandt andet træffe beslutninger om at styrke Det Europæiske Afskrækkelsesinitiativ, som blev indledt efter Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 og indblandingen i det prorussiske opgør i det østlige Ukraine.

Som den tidligere slovakiske Nato-ambassadør og nu direktør for tænketanken Carnegie Europe, Tomas Valasek, har advaret om i avisen The New York Times:

”Ingen ved, hvordan Donald Trump vil handle. Men det kan indebære en trussel om, at USA vil nægte at bidrage til Det Europæiske Afskrækkelsesinitiativ, hvis budget skal øges fra 4,7 til 6,5 milliarder dollars ved topmødet i Bruxelles, for at tvinge europæerne til at betale resten.”

”USA har en pointe med, at Europa ikke bidrager nok økonomisk, men europæerne har også ret i, at det er lige så vigtigt at se på, hvor effektivt et lands forsvar er, og hvor villigt landet er til at stille det til rådighed,” påpeger Henrik Ø. Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

”Men der er langt vigtigere spørgsmål om Natos sikkerhed på dagsordenen end byrdefordelingen. Og det vil være katastrofalt, hvis han efter Nato-topmødet tager til Helsinki og anerkender Ruslands interessesfære i Østeuropa,” siger han.

Rusland har set det som en provokation, at Nato i 2016 besluttede at udstationere tropper i Polen og de baltiske lande, og færre Nato-soldater i Østeuropa ville være en sejr for Putin. Det samme er en slappere amerikansk linje i forhold til sanktionerne mod Rusland og afvisningen af at anerkende den russiske annektering af Krim. Og Trump viste efter G7-topmødet i Canada, at han ikke er bange for at løbe fra en slutaftale.