Pulje til døvetolkning er brugt op

Når døve i Danmark skal bruge en tolk, kommer pengene fra forskellige puljer til formålet. Men tolkepuljen med midler til ikke-livsnødvendige, men vigtige sociale begivenheder, er nu tom for i år

Fremover vil der ikke blive bevilget penge fra den bevillingsbegrænsede pulje på 10,4 millioner kroner om året, hvorfra pengene til døvetolkning ved sociale aktiviteter plejer at komme. Billedet er fra de døves kirke på Frederiksberg
Fremover vil der ikke blive bevilget penge fra den bevillingsbegrænsede pulje på 10,4 millioner kroner om året, hvorfra pengene til døvetolkning ved sociale aktiviteter plejer at komme. Billedet er fra de døves kirke på Frederiksberg. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix/arkivfoto.

Det bliver vanskeligere for døve danskere at tage til bryllup eller til forældremøde på skolen i årets sidste måneder, for i resten af 2018 kan døve og hørehæmmede få sværere ved at få en tolk med. Det skyldes, at puljen med midler til den slags aktiviteter er tom.

Det fik leverandører af tegnssprogstolke og døves brugerorganisationer besked om i onsdags, fortæller Lars Knudsen, landsformand for interesseorganisationen Danske Døves Landsforbund, DDL.

”Vi har fået besked om, at puljen er udtømt. Det betyder, at der ikke er flere penge til tolkning ved for eksempel større private fester som bryllupper og begravelser. Som døv forælder til et barn kan man heller ikke få en tolk med til et arrangement på skolen, og det er helt uacceptabelt,” siger han.

Døve har ellers ret til at kunne få en tolk med sig til netop den slags arrangementer, fordi de ellers ikke kan være en del af samfundet på lige fod med alle andre, siger Lars Knudsen, der selv er døv.

”Som døve skal vi inddrages i samfundet, og det er også derfor, at vi er sikret retten til en tolk. Hvis man skal til fødselsdag i familien og er den eneste døve, kan man ikke være med uden en tolk. Det kaldes at være ekskluderet,” siger han.

Udover store fester, arrangementer på skolen eller i fritiden, er det også aktiviteter som en mindesammenkomst efter en begravelse, private sundhedstilbud og sociale aktiviteter i forbindelse med et studie, der bliver ramt. Fremover vil der ikke blive bevilget penge fra den bevillingsbegrænsede pulje på 10,4 millioner kroner om året, hvorfra pengene til tolkning ved sociale aktiviteter plejer at komme. Nu skal pengene komme fra timebanken, lyder det fra Den Nationale Tolkemyndighed, der hører under Socialstyrelsen.

I den såkaldte timebank har døve og hørehæmmede 7 timers tolkning og døvblinde 20 timer, og man kan ganske rigtigt tage pengene derfra, hvis bare alle havde timer til gode der, lyder det fra Per Fruerled, der er direktør i DDL, og supplerer Lars Knudsen.

”Timerne gives en gang om året i januar, og ønsker man en tolk til aktiviteter, som ikke er tidsubegrænsede, altså meget nødvendige, eller en puljeaktivitet, som de sociale aktiviteter hører under, kan man bruge timebanken. For eksempel til foredrag, museumsbesøg og køb i butikker. En del bruger dog også timebanken til andre formål, for eksempel på sundhedsområdet, hvor der ikke altid er en tolk til rådighed, selvom det er et krav, og det betyder, at nogle ikke har flere timer i timebanken, ”siger Per Fruerled.

Hos Socialstyrelsen bekræfter kontorchef i center for handicap og psykisk sårbarhed Elisabeth Marian Thomassen, at puljen er tom, men at der som nævnt stadig er midler i timebanken.

”Med den nuværende prognose forventer vi samlet set, at der er tilstrækkeligt med midler til at møde behovet for tolkning resten af året. Puljen er disponeret for resten af året, og det kan blandt andet skyldes en afgørelse fra Ankestyrelsen tidligere på året, der betød, at der er blevet brugt flere penge fra puljen og færre fra timebanken. Derfor er der også flere, der fortsat har ubrugte timer i timebanken. Men vi følger selvfølgelig udviklingen på området tæt,” siger hun.