Ældre har historisk set udgjort rygraden af det frivillige Danmark, men deres motiver for at påtage sig ulønnede godgørende opgaver er under forandring. Selvom det fortsat er ønsket om at gøre en forskel, der driver værket, er der i de senere år vokset en større bevidsthed frem om, at indsatsen som frivillig også kan få afgørende betydning for de ældres egne liv.
”Frivillighed har selvfølgelig altid været personligt berigende, men det her er noget andet,” siger chefkonsulent ved Ældre Sagen Margrethe Kähler.
Forskellen er, at ældre i dag indleder et frivilligt virke som led i en helt bevidst strategi om at gøre overgangen fra arbejde til pension mere smidig og sikre struktur og indhold i den nye hverdag. Og det er en udvikling, både kommuner og organisationer står klar til at gribe.
På University College Lillebælt har man netop afsluttet afprøvningen af en undervisningsmodel, der skal sikre et godt samarbejde mellem ældre frivillige og professionelle, og erfaringerne er nu samlet i en komplet kursuspakke, som frit kan hentes og benyttes af landets kommuner. Projektet er led i det større EU-initiativ ”Elderly Volunteers – A Resource for the Society” (ældre frivillige som ressource for samfundet), og udviklingen må ses som udtryk for en større international bevægelse, siger Helle Stærmose, der er konsulent i videreuddannelsen ved University College Lillebælt.
”I takt med at samfundet overgiver velfærdsopgaver til andre end professionelle, har man fået blik for de ældre som særdeles attraktive frivillige. De er i sagens natur fleksible, men de har også uvurderlige kompetencer med sig fra et langt arbejdsliv og en indsigt og viden, som kun kommer med livserfaring. På den måde er der tale om et meget lykkeligt match. De aktive ældre leder efter givende og meningsfulde opgaver, og velfærdssamfundet har brug for deres kompetencer.”
Poul Erik Tindbæk er chefkonsulent og ejer af firmaet en3karriere og initiativtager til et netop afsluttet pilotprojekt i Randers Kommune, hvor alle ansatte over 60 år har kunnet komme i praktik som frivillige. Han er helt enig i, at udviklingen med at lade ældre prøve kræfter med frivilligt arbejde er en del af en større tendens.
”I dag ser man lignende praktikforløb i mange andre lande, og stadig flere virksomheder i USA tilbyder ældre tre til seks måneder væk fra arbejdet, hvor de kan afprøve deres kompetencer som pensionister i frivilligt arbejde. Det er et udtryk for, at vi er gået væk fra at forbinde pension med afvikling og det at være gammel og afhængig af andre. Der er kommet en ny fase, hvor man stadig har livskraft og gerne vil gøre noget meningsfuldt, og det begynder samfundet nu at hjælpe de ældre til at komme til.”
I dag er knap halvdelen af alle 70-årige frivillige, hvilket er en større andel end tidligere, og i et nyt stort fremtidsstudie fra Ældre Sagen svarede knap hver femte, at de i høj grad brugte tid som frivillige efter at have forladt arbejdsmarkedet.
”Som pensionist har mange brug for at skifte arbejdslivet ud med en anden opgave, der engagerer dem. Jeg oplever, at bevidstheden om, at lykken bor i det sociale liv, er meget udbredt blandt ældre, som derfor vælger aktivt at skabe sig en ny og forpligtende tilværelse,” siger Margrethe Kähler.
Men udskyder det frivillige arbejde i virkeligheden bare tilbagetrækning og dermed også de eksistentielle udfordringer, som afskeden med arbejdsidentiteten kan føre med sig? Både og, mener Margrethe Kähler:
”Afskeden med arbejdsmarkedet er det første skridt på vejen mod et mere stille liv for langt de fleste. Dårligere helbred og fysik indhenter stort set os alle med tiden. Og det er klart, at det ikke giver mening at pakke den nye hverdag med aktiviteter og nye forpligtelser i en grad, hvor der ikke er rum til den proces. Men min oplevelse er, at det sker helt naturligt for det store flertal, og at langt de fleste trives bedst med en glidende overgang.”