På Christiansborg trives en kultur, der er så destruktiv, at politikerne risikerer at gøre skade på demokratiet – godt hjulpet af spindoktorer, politiske kommentatorer, sociale og traditionelle medier.
Knap fire år efter, at hun blev valgt til Folketinget første gang, er det den følelse, folketingsmedlem for Alternativet Pernille Schnoor sidder tilbage med.
”Jeg kunne måske godt blive så hård, som man er nødt til at være for at overleve herinde, men det har jeg ikke lyst til,” siger Pernille Schnoor.
Af samme grund har hun valgt ikke at genopstille ved det kommende folketingsvalg.
Det var især med et ønske om at bekæmpe social ulighed, at 52-årige Pernille Schnoor stillede op til Folketinget i 2015 for Socialdemokratiet. Men hun blev skuffet. Først over sit parti, som hun forlod mindre end et år efter valget på grund af for store uenigheder. Kort efter meldte hun sig ind i Alternativet, hvilket mødte stor kritik. En kritik, som Pernille Schnoor afviser, og som hun finder beklagelig, fordi hun mener, den har blokeret hendes mulighed for at skabe reelle politiske forandringer.
Blandt kritikerne var især Pernille Schnoors nu tidligere partifæller, hvoraf flere opfordrede hende til at afstå sit mandat til en socialdemokrat, og ifølge Pernille Schnoor skal hun fortsat ofte forholde sig til kritikken.
”Det er især på de sociale medier. Næsten uanset hvilken debat jeg blander mig i, er der nogen, der hiver det frem. Det kræver meget tid at forholde sig til – tid, jeg kunne have brugt på at passe mit arbejde som demokratisk valgt,” siger Pernille Schnoor.
Men er det ikke en reel kritik, når det i høj grad også er folk, der har stemt på partiet, som har sørget for, du blev valgt?
”Grundloven foreskriver, at man skal følge sin overbevisning og sine værdier, og hvis jeg skulle blive ved med det, var jeg nødt til at skifte parti,” siger Pernille Schnoor.
Også flere politiske kommentatorer kritiserede partiskiftet. Flere tolkede det som et ønske om at opnå mere personlig indflydelse. Det er der nemlig ikke er meget af, når man er medlem af Folketingets største parti og ingen ordførerskaber har, hvilket var tilfældet for Pernille Schnoor. Kommentatorerne konkluderede samstemmende, at partiskiftet kunne øge politikerleden. Spørger man Pernille Schnoor i dag, mener hun dog, det er de politiske kommentatorer, der får befolkningen til at vende sig mod politikerne.
”Alle, der har prøvet at skifte parti, ved, hvor hårdt det er. Skulle jeg gøre det bare for at få et ordførerskab? Hvorfor skal jeg skydes i skoene, at jeg er en magtliderlig levebrødspolitiker, uden at de nogensinde har talt med mig? Mange tror måske, at kommentatorerne kender os politikere godt, men de taler kun med spindoktorerne. Jeg har aldrig talt med dem, og alligevel vidste de åbenbart, hvad mine motiver var,” siger Pernille Schnoor.
Beslutningen om at trække sig fra dansk politik bunder dog ikke alene i forløbet omkring Pernille Schnoors egen person. Også de sager, som har berørt hendes kollegaer, har fået hende til at overveje, om hun har lyst til at være en del af den politiske verden.
”Jeg er rystet over, hvor mange personangreb, der orkestreres fra presseafdelingernes side. For eksempel den hetz, der var mod Esben Lunde Larsen. Han har begået fejl, men den udskamning, han var udsat for, var ubehaglig at overvære. Jeg var til dels selv med til det, og det har jeg det ikke godt med,” siger Pernille Schnoor, der mener, det handler om arbejdsmiljø.
”Tænk, at vi har et præsidium, der tillader voksenmobning for åben skærm. Jeg ved godt, vi er konkurrenter, men vi er også kollegaer, der bør have en reel interesse i, at vi sammen kan finde gode løsninger. Hvis ikke vi har det, nedbryder vi jo vores egen profession,” siger Pernille Schnoor.
Værst er det dog, mener hun, at den destruktive kultur gennemsyrer de daglige arbejdsprocesser. Især de åbne samråd omdannes jævnligt til ”en skueplads for voksenmobning”, mener Pernille Schnoor.
”Ofte indkaldes der til de samme samråd igen og igen, selvom alle ved, at det ikke kommer til at gøre en forskel. Det er spild af demokratiets ressourcer,” siger hun.
Men man kan jo ikke forvente at nå til enighed om alt. Er det ikke vigtigt at tage debatten?
”Jamen debatten er ikke konstruktiv. Det handler kun om at fange en minister på det forkerte ben, så vedkommende fremstår uforberedt, usympatisk eller dum.”
Når du retter den kritik, burde du så ikke stille op igen og kæmpe for at lave kulturen om?
”I så fald ville jeg ikke have tid til at lave andet. Det drukner man i. Og jeg vil ikke være en del af en kultur, der er så krænkende,” siger Pernille Schnoor.
Hvad Pernille Schnoor skal beskæftige sig med efter valget, er endnu ikke afgjort.
”Jeg vil stadig arbejde for at bekæmpe ulighed. Måske i en ngo (ikke-statslig organisation, red.) eller noget lignende, men jeg har ikke noget konkret på hånden.”
Pernille Schnoor