Pernille Skipper med advarsel: Venstrefløjen må ikke ”overtage højrefløjens fortælling om radikal islamisme”

Venstrefløjen skal ikke piske sig selv med en fortælling om berøringsangst og svigt over for de problemer, radikal islam skaber i Danmark, mener Pernille Skipper (EL). I et interview med Kristeligt Dagblad kritiserer hun, at SF har kaldt islamisme for en af vor tids største trusler og giver sit bud på indretningen af venstrefløjens islamkritik

Tegning: Rasmus Juul
Tegning: Rasmus Juul.

Pernille Skipper har egentlig været træt af det længe. Faktisk ”i et par år,” siger hun.

En forkert fortælling er ved at bide sig fast, mener Enhedslistens politiske ordfører og de facto nummer ét. Fortællingen om, at der på venstrefløjen stadigvæk findes en særlig berøringsangst over for islam. At man har fløjlshandsker på og ikke tør anerkende de problemer, som dogmatiske udgaver af religionen skaber i minoritetsmiljøer. Social kontrol, manglende ligestilling, voldelige ægteskaber, ekstremisme og mere til.

”Jeg er træt af venstrefløjens debat om islamkritik. Der har været både SF’ere og socialdemokrater fremme med en idé om, at venstrefløjen ikke kan finde ud af at kritisere ekstremistisk islam. Og som anklager alle andre på venstrefløjen for ikke at kunne det,” siger hun.

Kristeligt Dagblad har som led i denne artikelserie spurgt Enhedslisten, hvordan venstrefløjen skal udfolde sin islamkritik i en tid, hvor Socialdemokratiet for længst er drejet et par takker til højre i debatten.

Svaret er ikke, som SF ifølge Pernille Skipper til tider har gjort det, at ”overtage højrefløjens fortælling om radikal islamisme”, advarer hun.

I stedet bør man insistere på, at der findes venstreorienterede svar på de problemer, som religiøs og social kontrol i minoritetsmiljøer skaber. Mindre ghettopakke og symbolpolitik. Flere socialrådgivere, gadearbejdere og lokalbetjente, lyder det:

”Der er en tendens til, at hvis man ikke er enig med højrefløjens svar på ekstremisme, så er det nok fordi, man ikke tager problemet alvorligt. Det er ikke rigtigt. Vi har bare nogle andre svar,” siger Pernille Skipper.

Hendes advarsel til kollegerne i SF – og Enhedslistens egne svar – vender vi tilbage til.

Venstrefløjens tilgang til islamistiske mørkemænd og de ulykker, de bringer med sig, er en kroget historie.

I 2001 endte SF’s landsmøde i en bitter strid, da daværende formand Holger K. Nielsen ville adressere den allerede dengang brandvarme udlændingepolitik. SF skulle ikke længere opfattes som ”halal-hippier” og måtte klart og tydeligt tage hånd om de problemer med arrangerede ægteskaber og kvindeundertrykkelse, der eksisterede i minoritetsmiljøerne, lød det i et optaktsinterview til landsmødet med Berlingske.

Konsekvensen? Et kæmpe rap over nallerne fra baglandet og en afstemning om en ny udlændingepolitisk vedtagelse på landsmødet, der endte i et ydmygende nederlag til Holger K. Nielsen.

Omvendt vakte det nogle år senere begejstring i SF-kredse, da Villy Søvndal som relativt ny formand i 2007 satte hårdt mod hårdt og bad den islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir om at ”gå ad helvede til”.

Nogenlunde samtidigt udkæmpede Enhedslisten sin egen islamkamp. Partiet var centimeter fra at ryge ud af Folketinget efter et katastrofevalg i 2007, der i høj grad blev præget af den konservative muslim Asmaa Abdol-Hamids folketingskandidatur. Hun nægtede at give hånd til mænd, udtrykte tvetydige holdninger til dødsstraf og mente, at håndbold var en usømmelig sport for kvinder.

Vælgerne flygtede, Asmaa forlod siden Enhedslisten for stedse, og efterfølgende erkendte den centrale Ø-strateg Pelle Dragsted, at partiet havde svigtet i debatten om radikal islam.

”Bare fordi der er nogle højreorienterede, der råber op og generaliserer, skal vi ikke trække os og lade være med at kritisere totalitære kræfter,” sagde han i et opsigtsvækkende interview med Kristeligt Dagblad i juni 2013.

I dag – syv år senere – mener Pernille Skipper, at venstrefløjen skal stoppe med at piske sig selv med den slags historier om svigt.

”Der er ingen tvivl om, at der i løbet af de seneste 20 år er sket et enormt skift i udlændingedebatten,” siger hun:

”Kritik af ekstremistisk islamisme er på ingen måde fjern for hverken mig, Enhedslisten eller venstrefløjen. Det er noget, vi har bedrevet i mange, mange år. En af de første demonstrationer, jeg var med til arrangere i Enhedslisten, var mod Hizb Ut-Tahrir og det menneskesyn, de repræsenterer.”

Hun advarer derfor venstrefløjen mod at ”lade sig presse ud i overdrivelser i en udlændingedebat, som på mange måder er kørt af sporet”.

Og så kommer vi til kritikken af SF.

Et ofte fremhævet citat, når snakken falder på venstrefløjens islamkritik, er en kendt tale fra SF-formand Pia Olsen Dyhr. På partiets landsmøde i 2016 erklærede hun, at ”radikal islam udgør i dag den mest alvorlige trussel mod vores samfund, frihed og fællesskab”.

Er Enhedslisten egentlig enig? Nej, lyder det, selvom Pernille Skipper ”er enig i, at ekstremistisk islam er et problem.”

”Det er helt ærligt en ret vild udtalelse at komme med, når vi står midt i klimaforandringernes storhedstid. Klimakrisen er den største politiske og menneskelige udfordring, vi har. I stedet for at løbe efter højrefløjens dagsorden og puste radikal islamisme op til at være et problem, der åbenbart er større end klimaforandringerne, bør vi insistere på, at vi har nogle andre svar, der reelt virker.”

Men du anerkender dog samtidig, at der er problemer med radikal islamisme i Danmark. Hvis vi har en skala over store problemer, hvor vil du så placere radikal islam?

”Du får mig ikke til at sætte det på en skala, det virker for tosset. Men selvfølgelig er det en enorm udfordring. Det er en udfordring for vores sammenhængskraft, at der i Danmark findes radikal islamisme.”

Hvad er der galt med den type udtalelser, som Pia Olsen Dyhr kom med?

”Jeg mener, at det er at overtage højrefløjens fortælling om radikal islamisme. Vi står midt i en kæmpe klimakrise. Vi har udfordringer med radikal islam, men du kan ikke kalde de en af de største udfordringer, mens vi står over for en global klimakrise, som fuldstændigt risikerer at ændre den måde, vores klode hænger sammen på. Det giver ikke nogen mening.”

Er du uenig, når Pia Olsen Dyhr og andre politikere – også fra Enhedslisten – siger, der har været en vis berøringsangst på venstrefløjen, når det kommer til at tale om problemer med radikal islam?

”Det er muligvis rigtigt, at man på venstrefløjen har været så bekymrede for at blive slået i hartkorn med højrefløjen, at man har holdt sig en lille smule tilbage. Men det betyder ikke, at vi ikke har indset problemerne. Jeg har ikke behov for at kritisere SF eller diskutere det her endeløst i offentligheden. Derfor har jeg ikke sagt noget før. Men når du spørger, bliver jeg selvfølgelig nødt til at svare.”

Har du personligt haft samme bekymringer?

”Ja. Det sker ofte, at en højrefløjspolitiker siger noget ekstremt generaliserende om muslimer, der er på grænsen til at være racistisk. Og så tænker man: Hvis jeg indgår i den her debat, får den så mere opmærksomhed? Skal jeg lade den flyve?”

Ifølge Pernille Skipper bør venstrefløjen genfinde en tro på egne evner til at løse integrationsproblemerne, ikke overtage højrefløjens og Socialdemokratiets løsninger. Hun er især vred over den såkaldte ghettopakke fra 2018, der kom til verden med stemmer fra VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet – og ja, SF.

Ghettopakken gør det sværere for kommuner at anvise mennesker til udsatte boligområder, hvis de er på kontanthjælp eller integrationsydelse. Den gør det også nemmere at smide kriminelle og deres familier ud af ghettoer, hvis de har begået ”utryghedsskabende kriminalitet,” som det hedder.

Desuden skal en del af de almene boliger i ghettoerne i de kommende år rives ned, ligesom politiet i særlige tilfælde kan indføre zoner i udsatte boligområder, hvor straffen for visse forbrydelser fordobles.

Af partierne bag pakken ses den som et historisk opgør med muslimske parallelsamfund og dårlig integration. Af Enhedslisten ses den som en lovpakke, der gør vold på princippet om lighed for loven.

”Det hjælper ikke at rive tusindvis af udmærkede boliger ned, fordi man ikke kan lide de mennesker, der er i dem. Det hjælper ikke kvinder, der gerne vil forlade en voldelig ægtemand, at de nu bliver tvunget til at flytte. Og det hjælper slet ikke på integrationen, at mennesker uden særligt mange penge får at vide, at de er forkerte – eller ligefrem får at vide, at de er forkerte, fordi de er brune i huden,” siger Pernille Skipper.

Hvad mener du med det?

”Etnicitet i beboersammensætningen er jo et af de afgørende parametre for, om noget er en hård ghetto eller ej. Det er diskrimination, så det batter. Det er noget af det, SF har skrevet under på, som jeg simpelthen ikke begriber. Det er at overtage de højreorienterede svar på de udfordringer, der er med radikal og ekstremistisk islam.”

Er det det, SF er i gang med?

”Der er et ekstremt signal i at rive boliger ned, fordi man synes, at de mennesker, der bor i dem, er for fattige, for u-uddannede og for brune, hvis man skal sige det helt ærligt,” siger Pernille Skipper.

”Man skubber unge mennesker, der vokser op i udsatte boligområder, ud af fællesskabet, hvis de, hver gang de tænder fjernsynet, får at vide, at de er forkerte, skal have dobbelt straf og skal tage sig mere sammen.”

I stedet mener hun, at venstrefløjen bør ”skabe et rum, hvor vi rent faktisk kan lave integration.”

”Vores svar handler ikke om dobbeltstraf eller hårde overskrifter, men om at skabe et fællesskab, hvor alle kan være med. Også muslimer og unge fra udsatte boligområder. Vi skælder dem ikke ud for at gå med tørklæde eller siger, at de skal tage det af, eller tvinger mennesker til at trykke hånd. Det handler om noget så usexet og kedeligt som socialrådgivere på alle folkeskoler. At sørge for, at der er gadeplansmedarbejdere nok og lokalbetjente i de områder, hvor der er behov for det – ikke kun betjente i store pansrede mandskabsvogne,” siger Pernille Skipper.

”Dét er venstreorienterede svar. Men vi skal på en eller anden måde have gjort de der usexede venstreorienterede svar mere sexede,” erkender hun.

Og så kommer man ikke udenom, lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, at vægte sine ord med omhu, når snakken falder på problemer med radikal islam i Danmark.

”Man skal altid tænke over, hvordan man taler. Særligt i det betændte politiske rum, som udlændingedebatten er i Danmark. Man skal skelne klart mellem ekstremistisk islamisme og langt, langt hovedparten af de danske muslimer, som på ingen måde abonnerer på de holdninger. Højrefløjen forsøger at viske den skelnen ud – vi er som venstrefløj nødt til at kæmpe for, at den er der.”

Vi slutter af med Enhedslistens kinddans med Asmaa Abdol Hamid i 2007. Hendes kandidatur førte til store interne opgør i partiet, og sidenhen har Pelle Dragsted i Altinget kaldt opstillingen af Asmaa for ”et udtryk for en form for identitetspolitik, som ikke var ordentlig gennemtænkt.”

Hvad tænker Pernille Skipper om den sag i dag?

”Jeg var ikke centralt placeret i Enhedslisten på det tidspunkt, og det er efterhånden rigtig, rigtig mange år siden. Det er en sag, som der var uenigheder om. Dels hvordan man skulle forstå, det hun sagde. Og dels, hvordan man skulle håndtere det. Men både dengang og nu er der ikke nogen tvivl om, hvor Enhedslisten er placeret, og hvad vores politik er: Hvis man er kandidat for Enhedslisten, så skal man stå inde for alle dele af Enhedslistens politik.”