Danmark betaler regningen, når studerende tager deres SU med til det tyrkiske Bursa Uludag University for at læse en bachelor i teologi.
Det er kritisabelt, for uddannelsen baner nemlig vejen for, at man kan blive imam, mufti eller koranlærer, mener partiformand Pernille Vermund (NB).
Det forklarede hun tirsdag eftermiddag, hvor uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (Mod) var kaldt i åbent samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget.
"Det fremgår helt åbenlyst, at de studerende skal uddannes til at blive religiøse muslimer og til at blive imamer," siger hun inden samrådet til Kristeligt Dagblad og tilføjer:
"Og det er, så vidt jeg kan se, i strid med reglerne for, hvad man kan få SU for."
Pernille Vermund henviser til SU-bekendtgørelsen, hvor der står, at der ikke kan gives SU til religiøse eller politiske uddannelser og uddannelser, der falder uden for det område, der i Danmark gives SU til.
Som tidligere beskrevet i Kristeligt Dagblad gives der af samme årsag ikke SU til de studerende på den konservative uddannelsesinstitution med rødder i Indre Mission, Menighedsfakultetet.
Martin Riexinger, professor i arabisk- og islamstudier ved Aarhus Universitet, forklarede tilbage i begyndelsen af juni i 24syvs radioprogram ”Blåt bælte”, at han ser flere udfordringer med teologiuddannelsen på Bursa Uludag University i Tyrkiet.
Han påpeger blandt andet, at uddannelsen ikke umiddelbart kan bruges på det danske arbejdsmarked. Han finder det også problematisk, at uddannelsen kan være påvirket af religiøse og politiske faktorer – hvilket SU-godkendte uddannelser ikke må være. Han siger blandt andet:
”Religionsundervisning i Tyrkiet er ikke neutral. Den afspejler en klar traditionel sunnimuslimsk orientering (…) Det er noget, som den nuværende regering bruger for at fremme en religiøs konservativ orientering i det tyrkiske samfund.”
Pernille Vermund afviser dog, at problemet bunder i, at bacheloruddannelsen i Tyrkiet har til formål at uddanne imamer.
"Det handler om, at retningslinjerne for SU ikke er overholdt," siger hun.
Nye Borgerlige har tidligere fået to uddannelser i Tyrkiet fjernet fra den såkaldte Fast Track-liste – en oversigt over SU-berettigede uddannelser i udlandet – fordi de ikke levede op til SU-reglerne.
Dengang i tilbage i sommeren 2021 kaldte Pernille Vermund den tidligere uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i samråd og skrev følgende på Facebook:
”Vi skal ikke tvinges til at betale for vores egen undergang.”
Pernille Vermund, mener du stadig, at Danmark finansierer sin egen undergang, hvis en håndfuld islam- og koraninteresserede i dag får SU i Tyrkiet?
"Hvis vi betaler for, at mennesker kan blive islamiske prædikanter, så er der ingen tvivl om, at vi bruger penge på noget, som er i opposition til den måde, vi lever på i Danmark. Erdogan kritiseres igen og igen for at undertrykke frihed, demokrati og menneskerettigheder, som vi tager for givet herhjemme – men som ikke er store værdier i den politiske del af islam."
Du har lige sagt, at det for Nye Borgelige udelukkende handler om at være tro mod SU-reglerne. Nu siger du, at det er problematisk, fordi universitetet i Tyrkiet med dine egne ord uddanner "islamiske prædikanter". Hvad mener du egentlig?
"Der skal ikke være et politisk eller religiøst fundament, som er grundlag for selve uddannelsen og har til formål, at man bliver eksempelvis imam."
Når studerende får SU, mens de læser teologi på det svenske The Newman Institute, som står på et jesuitisk grundlag, er det så også problematisk?
Det eksempel kender jeg ikke nok til. Men hvis de bryder de gældende SU-regler, så er det selvfølgelig også et problem."
På Aarhus Universitet kan man få SU, når man læser ”Arabisk og islamstudier”, og på Københavns Universitet gælder det samme for ”Interreligiøse islamstudier”. Med disse uddannelser står man formentlig lidt bedre til at blive imam eller koranlærer. Hvad tænker du om det?
"Det er vigtigt, at man sondrer. Der er forskel på at lære om religioner – og så at blive skolet i at blive religiøs."
Hvor ved du fra, at man blive religiøs af tage en bachelor i teologi i Tyrkiet?
"Det ved jeg heller ikke, om man gør. Men det er ifølge universitetet hele målet med uddannelsen."
Det synspunkt deler uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (Mod) dog ikke.
På det åbne samråd forklarer hun, at der kun er tale om én studerende, som modtager SU for at læse teologi på det tyrkiske universitet. Hun fortæller, at hun fra uddannelses- og forskningsstyrelsen har dokumentation på, at Bursa Uludag University "ikke fremmer en politisk eller religiøs overbevisning".
"Der synes ikke at være krav af konfessionel art til hverken ansatte eller studerende på den pågældende uddannelse", siger hun også og henviser til en udtalelse, som Københavns Universitet har udarbejdet i forbindelse med SU-godkendelsen af teologibacheloren på Bursa Uludag University.
Til spørgsmålet om, hvorvidt den tyrkiske teologi-bachelor fortsat skal være SU-godkendt, siger Christina Egelund:
"Jeg ville være bekymret, hvis enhver studerende kunne tage sin SU med til udlandet, uden at der blevet stillet krav. Men det er jo heldigvis ikke tale om her. Danmark er båret af demokratiske værdier. Det skal gennemsyre vores uddannelser og vores SU-system og afspejle, hvad vi som stat vil medvirke til. Jeg vil i stilfærdighed sige, at jeg ikke mener – på baggrund af de oplysninger, jeg er blevet forelagt – at vores værdier er på fare i den her konkrete sag."