Prøv avisen

Personlige data er blevet en milliardforretning – men der er mere på spil end økonomi

Angiveligt er data fra over 50 millioner Facebook-profiler blevet indsamlet i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016 af det private konsulentfirma Cambridge Analytica. Sagen viser, hvordan data er blevet en ekstremt værdifuld handelsvare, som kan misbruges, lyder det fra flere fagfolk, Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix

Flere end 50 millioner Facebook-brugere har angiveligt fået indsamlet data fra deres profiler med politisk påvirkning for øje. Data er ifølge fagfolk blevet det rene guld for både legitime og illegitime aktører, og de etiske problemer står i kø

En sag om datamisbrug i USA har for alvor sat gang i debatten om handlen med vores personlige oplysninger.

Angiveligt er data fra over 50 millioner Facebook-profiler blevet indsamlet i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016 af det private konsulentfirma Cambridge Analytica.

Firmaet skal have haft forbindelser til den amerikanske præsidents, Donald Trumps, administration samt den russiske regering, og de mange data skal derefter være blevet brugt til at målrette kampagner og falske nyheder for at få vælgere til at stemme på Donald Trump.

Sagen viser, hvordan data er blevet en ekstremt værdifuld handelsvare, som kan misbruges, lyder det fra flere fagfolk, deriblandt Mikkel Flyverbom, teknologiprofessor på Copenhagen Business School, CBS. Han har i mange år forsket i digitale forandringer inden for politik og økonomi.

Artiklen fortsætter under grafikken

”Uden helt at have forstået det ser vi opblomstringen af helt nye forretningsmodeller og økonomier eller former for kapitalisme, som tager udgangspunkt i at skabe værdi ud af digitale spor. Men der er en kæmpe underskov af aktører, der bruger de teknikker til at undergrave demokratiske processer og skabe vrangforestillinger hos folk gennem misinformation. Dataene er sluppet ud af hænderne på dem, der kontrollerede det i starten. Det bliver derfor tiltagende vigtigere at finde ud af, hvordan vi sætter etiske rammer,” siger han.

I dag har flere end to milliarder mennesker en Facebook-profil, og Google er for de fleste den nærmeste kilde til viden, og vi trykker som oftest ja til applikationer, der spørger, om de må få adgang til vores konto.

Samtidig læser vi sjældent lange tekster igennem, om hvad det egentlig er, vi accepterer, før vi trykker ”enig” eller ”godkend”. Hver dag samler internetgiganterne – uden at vi lægger mærke til det – altså tonsvis af information om brugerne og deres digitale vaner, så målrettede reklametilbud, annoncer og markedsføring dukker op på den enkelte brugers computer. Det er selve forretningsgrundlaget for virksomheder som Facebook og Google, siger Mikkel Flyverbom.

Men netop derfor er data blevet nærmest uvurderlige, også for folk med fordægtige interesser, siger Thomas Ploug, professor i it-etik på Aalborg Universitet. Man kan sågar finde ”data-brokers” – data-mæglere – som sælger personfølsomme data.

”Og det er et kolossalt og voksende marked,” siger Thomas Ploug og uddyber:

”Data repræsenterer en enormt stor værdi. I diskussionen omkring data handler det ofte om, at forsikringsselskaber eller kommercielle aktører kan misbruge data til at segmentere kunderne eller til at målrette markedsføring. Men her har vi jo et eksempel på, at der kan foregå en langt, langt mere skadelig brug af data. Man kan bruge dem til at manipulere mennesker og til at undergrave demokratiet. Sagen her er enormt illustrativ. Den lærer os i virkeligheden noget meget vigtigt om, hvor farligt det kan være at tabe sådanne data,” siger Thomas Ploug.

Datasalget er en milliard-industri, siger Pernille Tranberg, rådgiver i dataetik og medstifter af tænkehandletanken DataEthics.

Hun fortæller, at man i USA har lavet opgørelser over industrien med ”data-brokers”, men indtil videre mangler en sådan kortlægning i Europa.

”Data-brokers sælger for eksempel lister over forældre til børn, der er døde i trafikulykker, eller naboer til kræftramte. Køberne kan være supermarkeder eller forsikringsselskaber. Alle, der arbejder med data, der har brug for at berige egne data for at målrette sit salg og sin markedsføring mere præcist. Det er kæmpe stort. Jeg kan ikke sige, hvor mange milliarder, det drejer sig om, men data er så mange penge værd i dag, at det er helt ufatteligt,” siger Pernille Tranberg.

Og den aktuelle sag viser, at der er mere end blot økonomiske interesser på spil. Datamisbrug handler også om social kontrol, siger Thomas Ploug. Det udøver både skade på den enkelte og på demokratiet, mener han.

”Det er jo virkeligheden, som overgår fantasien. Vi ser simpelthen, at folk finder på måder at bruge sådanne data, som vi nærmest ikke havde forestillet os,” siger han.

Mikkel Flyverbom, teknologiprofessor på Copenhagen Business School, er enig.

”Der er masser af steder, hvor data bliver brugt til modbydelige formål. Det er derfor, disse sager er så vigtige. Der går pludselig hul på bylden, og vi får indblik i alle mulige betændte sammenhænge, hvor vi pludselig ser, hvor langt folk vil gå. Hvilke dagsordener, der bliver forfulgt igennem de her måder at bruge data på,” siger Mikkel Flyverbom.

Allerede i 2014 satte Facebook en bremse for de mange applikations-producenter, som ikke længere kunne få lov uhæmmet at høste data fra det sociale medie. Det var det, Cambridge Analytica tidligere benyttede sig af.

Men den aktuelle sag kalder på mere varsomhed og aktion fra myndighederne og EU, mener iagttagerne. Først og fremmest må vi dog blive bedre til at tænke over, hvordan vi handler på nettet, siger Pernille Tranberg.

”Den her sag er et opråb til alle dem, der bruger Facebook som neutral, social infrastruktur. Det handler først og fremmest om, at vi skal blive bevidste om, at alt, vi gør på Facebook, bliver samlet, profileret og kapitaliseret på,” siger hun.