Din personlighed afgør, om du tager hensyn under coronakrisen

Nye danske studier viser, at empati som stærkt karaktertræk er en vigtig faktor, når det kommer til at vise samfundssind og acceptere afsavn under coronakrisen

Mennesker med empati som et stærkt personlighedstræk har lettere ved at acceptere personlige restriktioner - som ikke at samles og at holde god afstand til andre. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Egentlig er det logisk: Mennesker med empati er bedre til at tilsidesætte egne hensyn for at passe på andre. Risikovillige, konkurrenceprægede og egocentrerede personer handler derimod mere skødesløst – eller ligefrem skånselsløst. Ligesom de i højere grad irriteres over de restriktioner, samfundet i øjeblikket pålægger os i forbindelse med coronasmitte.

Men nu er det også videnskabeligt bevist, at karaktertræk og personlighed er en vigtig faktor, når der skal udvises samfundssind.

Således giver et helt ny studie fra Københavns Universitet, som endnu er i sin godkendelsesproces og ikke publiceret, et fingerpeg om, hvordan mennesker alt efter personlighed reagerer forskelligt på at skulle begrænse egen aktivitet under coronakrisen. Det fortæller professor Robert Böhm, professor på Psykologisk Institut, som er en af forskerne bag undersøgelsen, som er baseret på svar fra 799 personer.

”Lige nu lider vi afsavn, fordi vi ikke selv vil risikere at blive syge, men også for at passe på de sårbare i forhold til corona. Af vores undersøgelser kan vi se, at de mennesker, som selv er i risikozonen, er mere opmærksomme på at undgå adfærd, der kan påføre andre sygdommen. De er for eksempel mere indstillede på at holde fysisk afstand til andre. De ældre lidt mere end de yngre. Den største forskel ser vi dog blandt mennesker, der ikke selv er i risikozonen. Her kan vi se, at mennesker med empati som et stærkt personlighedstræk har lettere ved at acceptere personlige restriktioner. Omvendt kan vi se, at mennesker, som er karakteriseret ved at være meget egoistiske, konkurrenceprægede og villige til at påføre andre smerte, hvis de selv kan opnå en gevinst, er mindre tilbøjelige til at acceptere personlige begrænsninger,” siger han.

Også på Aarhus Universitet er man i gang med forskning i social opførsel under corona. Herfra siger professor på Institut for statskundskab Michael Bang Petersen, der beskæftiger sig med smittepsykologi, at data peger på, at karaktertræk er centrale for, hvordan vi tager hensyn, og for hvordan vi accepterer indskrænkninger i vores personlige frihed.

”Vi kan se, at mennesker med empatiske personlighedstræk i højere grad er motiverede for at holde afstand af hensyn til andre. Hvis man i højere grad kan sætte sig i andres sted og følge deres bekymring, er det beviseligt meget nemmere at motivere sig selv til at følge de råd, vi har fået som samfund,” siger han.

Selvom det turde være indlysende, at betænksomme mennesker er bedre til at tage hensyn, er det vigtigt at få det bekræftet med data, mener Michael Bang Petersen.

”Når man står i en ny situation, er det altid vigtigt at finde ud af, hvad det er, der går for sig. På den måde har det, man kunne forvente, vist sig at holde stik. Også når samfundet står i en rigtig alvorlig krise, som den, vi står i nu,” siger han.

Medicinsk antropolog ved Institut for kultur og samfund på Aarhus Universitet Jens Seeberg kender ikke til de nye undersøgelser, men kan kun være enig i, at vores karaktertræk er en central faktor.

”Velreflekterede mennesker, der er gode til at tænke et par skridt fremad, og som har blik for, hvordan andre navigerer, vil opføre sig mere betænksomt og dermed også acceptere flere restriktioner på egen krop,” siger Jens Seeberg, som også peger på nære relationer som baggrund for acceptabel opførsel under pandemien.

”Ofte betyder det noget, hvor mange nære relationer man har, som man føler, at man skal være med til at passe på. Og så stiger betænksomheden gerne, når man bliver forældre,” siger han.