Danmark har hverken en værdiminister eller et værdiudvalg i Folketinget, men Dansk Folkepartis afgående formand, Pia Kjærsgaard, skal nu alligevel til at være værdiordfører for sit parti.
Den kommende weekend holder partiet årsmøde i Herning, hvor Pia Kjærsgaard vil få en hyldest, man vist ellers kun møder tilsvarende for partiledere i Nordkorea.
LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaard forlader broen
Hun har stået i spidsen for Dansk Folkeparti siden dets fødsel i 1995, og nu tager den næstkommanderende, Kristian Thulesen Dahl, over. Modsat i SF sker lederskiftet fuldstændig udramatisk, men i krogene spekuleres der over, hvad det kan betyde, at en talknuser erstatter en værdikriger i formandsstolen.
Pia Kjærsgaard selv slår ud med armen og afviser, at det får nogen som helst negative konsekvenser.
Jeg har absolut rådet Kristian (Thulesen Dahl, red.) til, at han ikke lader sig kue af, at nogen kalder ham talknuser. Det er da fornemt i en tid, hvor der er økonomisk krise. Det skal han da bare blive ved med at være, siger hun.
Vi mødes, dagen efter at det hollandske søsterparti, Geert Wilders Frihedspartiet, har fået en kæmpelussing af vælgerne. Det får hende imidlertid ikke til at købe argumentet 0m, at vælgerne både her og i resten af Europa er ved at vende de nationalistiske, EU-skeptiske og indvandrerkritiske partier ryggen.
LÆS OGSÅ: Midten er genopstået ved Hollands valg
Jeg vil slet ikke sammenlignes med det. Jeg har altid syntes, at udlændinge skal kunne debatteres, men der var jo ikke så meget andet fra Wilders side, vel? Der har vi i Dansk Folkeparti i 17 år og specielt de 10 år som parlamentarisk grundlag vist, at vi er et bredt parti.
Så hvis man kun taler om udlændingepolitik, kan man godt tabe valg på det?
Ja. Vi skal have en udlændingedebat, men det skal være på et ordentligt grundlag.
Hvad indebærer det, at du skal være værdiordfører?
Det går ud på, at jeg skal tage det overordnede. Jeg skal ikke sidde i 10 forskellige fagudvalg, men blande mig i den offentlige debat om de emner, jeg synes, er så væsentlige.
Hvad er det?
Et oplagt eksempel kunne være, da den radikale Zenia Stampe for fire-fem måneder siden var ude med et forslag om, at alle skulle kunne flage med deres eget flag. Det er noget, jeg ville gå ind i.
Pia Kjærsgaard uddyber, at hun typisk vil blande sig i familiepolitik, kirkepolitik, udlændingepolitik, kulturpolitik og skolepolitik.
Jeg kan nævne kulturpolitikken, hvor den røde regering af alle genindfører entré på statens museer. Fregatten Jylland har det sværere end nogensinde. Den Gamle By i Aarhus, Arbejdermuseet, og jeg kunne blive ved! Jamen, det er fattigt. Jeg vil gå ind i de områder, hvor samfundet bliver fattigere, ikke på penge, men på livsværdier, etik og så videre.
Nu nævner du skole, kultur og kirke, men nogle mener jo, at alt i virkeligheden kan kaldes værdipolitik?
Jamen, det kan det da sagtens være, svarer hun.
I aftes var hun inviteret til at deltage i en værdidebat, hvor emnet var arbejdsløshed på baggrund af debatten om Fattig-Carina og Doven-Robert.
Bliver du så ordfører for alt?
Nej, selvfølgelig bliver jeg ikke det. Jeg har trukket mig tilbage fra formandsposten, fordi jeg vil noget andet. Det er også at få mere ro. Jeg holder meget af Christiansborg, og jeg stopper på ingen måde, det bliver bare i en anden, mere tilbagelænet rolle.
Du har sagt, at I er de rigtige socialdemokrater. Andre, for eksempel Søren Espersen, har sagt, at I er de rigtige konservative? Hvad er det helt rigtige?
Begge dele. Lige fra partiets stiftelse har vi sagt, at vi er konservative classic og Socialdemokratiet, som man kendte det i gamle dage.
Men der er jo stor ideologisk forskel på konservative og socialdemokrater?
Jamen, vi skal ikke være konservative eller socialdemokrater. Vi skal tage det bedste fra begge partier, og det er det, vi har gjort hele vejen. Nationalkonservatisme, synes jeg, er fint, men iblandet de dyder, som Socialdemokratiet så sandelig har haft. Jeg var den første, der brugte ordspillet gør din pligt, kræv din ret i mine årsmødetaler, inden det blev almindeligt brugt herinde på Christiansborg.
Det er få, som ikke vil skrive under på det ordspil i dag?
Ja, i dag. Det er jo fantastisk at høre (beskæftigelsesminister, red.) Mette Frederiksen sidde og sige, at uanset om der er penge nok, skal dagpengeperioden nu være to år. Punktum. Det er jo fantastisk, siger Pia Kjærsgaard og skraldgriner, som hun i øvrigt gør en del gange i løbet af et.
Hvordan synes du, det går med værdikampen?
Jeg synes, det går rigtig trist. Man undergraver folkekirken med Manu Sareen. Det er typisk radikalt topsmart at sætte ham ind som kirkeminister.
Pia Kjærsgaard er derfor enig med sin partifælle Marie Krarup, som for nogle uger siden i Kristeligt Dagblad sagde, at i værdikampen er det hele i opløsning.
Som det ser ud i dag, tror jeg, at regeringen falder ved næste valg. Men den furore, de kan nå at skabe inden da, er katastrofal. Det er område på område på område, hvor de ruller ting tilbage, som vi andre har gennemført. Det ser ud, som om det er deres vigtigste opgave.
Hun nævner derudover den nationale suverænitet som yderligere en værdi under pres, som hun gerne vil forsvare. Det handler især om Danmarks forhold til EU, hvor partiet med årene er blevet mere og mere skeptisk.
Den konservative tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) argumenterede i en kronik i Berlingske i går for, at man godt formelt kan have suverænitet, uden at man i praksis har det.
Som eksempel nævnte han, at Danmark i 1930erne principielt var suverænt, men alligevel kunne man blive nødt til at tage Kaj Munk, Soya eller Brecht af teaterplakaten, når en tysk minister ringede og krævede det.
Kan man ikke have formel selvstændighed uden at have reel selvstændighed?
Nej. Det har da også noget med ens nationale valuta at gøre. At vi har vores egen skattepolitik. Det er da helt væsentligt.
Hvem betragter du som Dansk Folkepartis hovedmodstander i værdipolitikken?
Det er Radikale Venstre. Alt, hvad vi mener, er de radikale imod, og omvendt, siger den nye værdiordfører.