Pia Olsen Dyhr: Børn skal have flere pædagoger for at trives

SF er klar til frem mod 2030 at bruge 35 milliarder kroner på at forbedre børns og unge trivsel. Partiformand Pia Olsen Dyhr afviser, at SF har åbnet gaveboden i valgkampen og mener tværtimod, at partier, der vil sænke skatten, gør sig skyldig i den forseelse

Pia Olsen Dyhr glæder sig over, at hendes parti i modsætning til flere andre ligger stabilt i meningsmålingerne. Forleden deltog hun i et valgmøde hos Dansk Industri, hvor hun talte om de unges forhold og behovet for at få flere tekniske fag i folkeskolen.
Pia Olsen Dyhr glæder sig over, at hendes parti i modsætning til flere andre ligger stabilt i meningsmålingerne. Forleden deltog hun i et valgmøde hos Dansk Industri, hvor hun talte om de unges forhold og behovet for at få flere tekniske fag i folkeskolen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Indtil nu har børns og unges mistrivsel ikke været det helt store valgtema, selvom det er et stort samfundsproblem. Måske fordi det ikke er så ligetil, hvad man politisk skal gøre ved det.

Partiet SF har dog en plan, fortæller partiformand Pia Olsen Dyhr til Kristeligt Dagblad. Ikke alene skal en minister have børns og unges trivsel som ressortområde, der skal også afsættes 35 milliarder kroner til området de næste syv år. Pengene skal delvist bruges på at ansætte flere pædagoger i daginstitutionerne og flere lærere i skolerne. Reglerne om minimumsnormeringer for pædagoger skal således ikke kun gælde hver enkelt kommune, men hver enkelt institution, og så skal der indføres et loft på 24 elever for alle klasser i folkeskolen.

Derudover vil SF reservere halvdelen af pengene til et kommissionsarbejde, som skal komme med gode idéer til endnu flere forbedringer af børns og unge trivsel. De forslag må gerne koste noget, selvom det ellers er normalt, at den slags kommissioner får besked på, at de skal holde sig inden for de gældende økonomiske rammer.

I skriver i planen, at det er urealistisk at sikre bedre trivsel, uden at det koster. Hvorfor mener du det?

”Vi har fået afsat 1,8 milliarder kroner til minimumsnormeringer i daginstitutioner på kommunalt niveau, men vi vil også have normeringerne på institutionsniveau, og det koster 400 millioner kroner. Det ved vi,” forklarer Pia Olsen Dyhr.

Hun tilføjer, at også forslaget om et loft på 24 elever pr. klasse koster penge.

”Det er jo ikke, fordi det er penge, der skal bruges på ingenting. De skal bruges til at få flere fagligt dygtige voksne sammen med vores børn i dagligdagen. Det betyder meget for deres trivsel.”

Hvorfor tror du, at det med bedre normeringer er afgørende for børns trivsel? Kan der ikke være andre dybere årsager til, at børn og unge har det dårligt?

”Jeg tror, der er mange faktorer. Både det, at man har så travlt i dagligdagen, og at børn bruger rigtig meget af deres tid i en daginstitution. Hvis der så kun er en voksen til seks børn eller en voksen til fem børn, som mange institutioner har til at tage sig af dem, betyder det noget for deres trivsel.

Vi kan også se, at rigtig mange elever i folkeskolen mistrives, har angst og er bekymrede for verden. Der tror jeg, at det, at du har mere tid med en pædagog eller en folkeskolelærer til at snakke om de problemer, betyder noget."

Det lyder som om, SF tænker meget i institutioner. Hvor er familiernes ansvar og rolle i forhold til børns trivsel om opvækst?

”Jeg er da ikke tvivl om, at familien også spiller en stor rolle. Jeg vil ikke kun sige, at det hele handler om, at samfundet skal sikre det her, men vi er nødt til også at kigge på strukturerne i samfundet."

Pia Olsen Dyhr nævner, at de sociale mediers algoritmer har fremmet en "perfekthedskultur" blandt unge, men det problem mener hun, at man er ved at få styr på. Blandt andet ved at stille krav til internetudbydere og udbydere af sociale medier som Facebook.

Partiformand Pia Olsen Dyhr glæder sig over, at SF i modsætning til flere andre partier ligger stabilt i meningsmålingerne. Her taler hun med en mulig fremtidig vælger i Ishøj Bycenter, syd for København.
Partiformand Pia Olsen Dyhr glæder sig over, at SF i modsætning til flere andre partier ligger stabilt i meningsmålingerne. Her taler hun med en mulig fremtidig vælger i Ishøj Bycenter, syd for København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

"Jeg tænker da meget over, hvordan jeg selv handler over for min datter. Hvis hun kunne se, at jeg hele tiden havde en telefon i hånden, ville det være hyklerisk at sige til hende, at hun ikke måtte. Derfor lægger vi for eksempel også telefonen væk, når vi spiser sammen. Så selvfølgelig har familien også et ansvar, det kan bare ikke stå alene.”

Men står de 35 milliarder kroner mål med den trivsel, men får for pengene? Hvor meget bedre kommer børn og unge for eksempel til at trives, fordi der er flere pædagoger i daginstitutionerne og lidt færre elever pr. klasse?

Pia Olsen Dyhr henviser her til undersøgelser fra forskningsinstitutionen VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Centret har gennem mange år beskæftiget sig med netop spørgsmålet om sammenhængen mellem bemanding i institutioner og børns trivsel. En VIVE-undersøgelse fra 2014, udgivet med økonomisk støtte fra BUPL, Børne- og Ungepædagogernes Landsforbund, omtalte de mange fordele ved en høj bemanding i børnehaver.

Såkaldte højkvalitetsinstitutioner kan fremme mødres deltagelse på arbejdsmarkedet og styrke børnenes sociale, kognitive og følelsesmæssige udvikling. På lang sigt kan de endda mindske kriminalitet, forbedre børnenes uddannelsesniveau, job- og indtjeningsmuligheder. Samfundsøkonomisk er det derfor en fornuftig investering at satse på velbemandede institutioner, fremgik det.

Staten og kommunerne bruger allerede op mod 100 milliarder kroner om året på børn og unge og deres familier. Hvorfor tror du, at det hjælper at bruge endnu flere milliarder i det system, når børn og unge har det så dårligt, selvom man i forvejen bruger så mange penge på området?

Pia Olsen Dyhr svarer, at hun gerne ville ændre regnemodellerne, så SF kunne få lov til at medregne de økonomisk positive effekter af, at børn trives bedre.

”Når vi investerer i børneområdet, mener jeg, at børn bliver mere hele mennesker. De får mere travlt med at blive til nogen end at blive til noget. Det betyder også, at de ikke på samme måde kommer til at hænge efterfølgende og for eksempel får brug for en psykolog. Det koster samfundet rigtig mange penge. Så havner de måske i psykiatrien, og det er rigtig, rigtig dyrt. Men vi kan jo heller ikke sige med sikkerhed, at de ikke havner der. Det er derfor, vi ikke kan regne på de dynamiske effekter ved at lave en tidlig forebyggelse.”

Jeg kan også spørge på en anden måde. Hvorfor lægger I ikke bare op til at bruge de mange milliarder på børne- og ungeområdet bedre, end man gør i dag?

”Fordi vi er nødt til at ansætte nogle mennesker, og det kræver, at man lægger penge på bordet. Der vil jeg hellere prioritere børns og unges trivsel end skattelettelser.”

Pia Olsen Dyhr nævner, at De Konservative for eksempel vil bruge 134 milliarder kroner på skattelettelser frem mod 2030.

”Vi vil hellere bruge råderummet i dansk økonomi på børns og unges trivsel,” siger hun.

Det er dog ikke kun de borgerlige partier, som taler om skattelettelser. Det gør Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen (S) også. De vil lette indkomstskatten i bunden. Det får ikke SF til at droppe støtten til hende, og Pia Olsen Dyhr er sikker på, at de to efter et valg kan sætte sig ned og drøfte et regeringsgrundlag, præcis som de gjorde i 2019. Der vil SF satse på en ambitiøs klimamålsætning, en naturlov og så altså milliarderne til børns og unges trivsel.

”Jeg er ikke begejstret for idéen om at bruge penge på skattelettelser, selvom jeg godt kan se, at mange mennesker bliver hårdt ramt af inflationen lige nu. Så vil jeg vil hellere bruge pengene på at hjælpe dem, der har det sværest,” siger hun.

Du og SF vil bruge penge på rigtig mange ting. I har foreslået at fjerne afgiften på naturgas, og nu vil I bruge 35 milliarder kroner på børn og unge. I er også med i forsvarsaftalen fra foråret, som indebærer, at man skal bruge 18-20 milliarder kroner mere, end hidtil planlagt på forsvaret. Er vi ikke i en nogen anden økonomisk situation i dag, end vi var i 2019, og er det her ikke bare den store gavebod i valgkampen fra SF?

”Nej, jeg synes, SF holder igen med gaveboden i modsætning til de partier, der drøner rundt og lover skattelettelser i milliardklassen. De vil lette skatten for mange milliarder kroner, mens jeg taler om at investere i vores fælles velfærd for et væsentlig mindre beløb,” siger SF’s formand.