Bagtæppet er kulsort. Mens SF's landsmøder for ikke så mange år siden var rene jubelmøder, hvor man fejrede en eksplosivt stigende vælgertilslutning og kunne sige velkommen til tusindvis af nye medlemmer, står SF's nye formand, Pia Olsen Dyhr, over for anderledes barske realiteter op til weekendens ekstraordinære landsmøde i SF.
Ikke alene er SF væltet ud af den regering, man aldrig fandt sine ben i: Partiet har mistet en fjerdedel af folketingsgruppen siden valget, næsten halvdelen af sine medlemmer siden 2010 - og vælgeropbakningen er gået fra små 20 procent i 2009 til 3-4 procent i de aktuelle målinger.
LÆS OGSÅ: Nu vil SF udspørge Thorning
Men hvordan kunne der ske en så fatal nedsmeltning på så kort tid? Altinget.dk har bedt SF's nye formand om nogle bud på, hvad der gik galt - og hvad partiet har lært af forløbet?
Den blå linje
"Der gik mange ting galt. Både S og SF gik tilbage ved valget, så vores planer var ikke mulige at gennemføre. Derfor skulle man have talt forventningerne ned og åbent erkendt, at der stadig var et økonomisk blåt flertal i Folketinget," siger Pia Olsen Dyhr og fortsætter:
"Det skal vi lære af i forhold til en fremtidig regeringsdeltagelse - og i forhold til, hvad der er vigtigst for os at få leveret på i et regeringsgrundlag."
Regeringsgrundlaget tog udgangspunkt i "VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand". Er det derfor, du på nogle af SF's interne medlemsmøder har sagt, at I ikke skulle være gået i regering på det grundlag?
"Det har jeg ikke sagt. Jeg har gjort meget ud af at sige, at vi var nødt til at gå i regering, for ellers havde vi fået en borgerlig regering."
Alternativet havde vel været en SR-regering?
"Måske, men jeg vil ikke drage den konklusion, at vi skulle have holdt os ude. For havde vi ikke siddet med i regeringen, havde det set endnu sortere ud. Men det er klart, at formuleringen om at tage udgangspunkt i den borgerlige regerings økonomiske politik fik betydning i de efterfølgende kampe internt i regeringen."
LÆS OGSÅ: Sådan har vælgerne straffet SF i regering
Vil I gå i regering på de præmisser, hvis I kommer i samme situation igen?
"Det vil i hvert fald være rigtig svært at gå i regering igen på det grundlag, men vi må jo se på den politiske kontekst, hvis den situation skulle opstå."
S skiftede partner
I størstedelen af forrige valgperiode var der et tæt parløb mellem S og SF. Endda i en sådan grad at de to partier afviste at fortælle, hvilke forskelle der var imellem dem i sidste valgkamp. Men kort efter dannelsen af SRSF-regeringen begyndte den socialdemokratiske top at orientere sig mere mod Radikale. Ikke lige hvad SF havde set komme, erkender Pia Olsen Dyhr:
"Vi trak til venstre i regeringen, mens Radikale trak til højre. Der kunne vi i det mindste godt have ønsket, at Socialdemokraterne stod i midten. Det var ikke altid tilfældet. Det er ærgerligt, at Socialdemokraterne har glemt deres venstre ben."
Pest eller kolera
Det var som bekendt salget af DONG-aktier til kapitalfonden Goldman Sachs, der splittede SF og blev endestationen for partiets regeringsdeltagelse. Pia Olsen Dyhr hørte til den fløj i partiet, der kæmpede for, at folketingsgruppen skulle bide i det sure æble og samlet stemme imod Enhedslistens forslag om en timeout i Goldman Sachs-sagen.
LÆS OGSÅ: Det mener politikerne om SF's afgang fra regeringen
Havde det ikke stillet SF i en endnu værre situation, hvis I bare havde bøjet jer?
"Sagen handlede også om at sikre, at aktiemajoriteten i DONG bliver på statens hænder på længere sigt, og det havde vi haft større chancer for at påvirke, hvis vi var blevet i regeringen. Men der er ingen tvivl om, at det havde været svært at acceptere for både vores medlemmer og vælgere. Så vi stod i et valg mellem pest og kolera. Men det ærgrer mig, at presset blev lagt på os i stedet for på finansministeren."
Siger SF-formanden, der undrer sig over, at regeringspartnerne var upåvirkede af den meget brede folkelige modstand mod salget til Goldman Sachs:
"Radikale har vist et slogan om, der hedder: "Vi lytter". Her kunne man godt have lyttet til de 80 procent af befolkningen, der var imod salget til Goldman Sachs. Man skal ikke bare føre politik efter meningsmålinger, men der skal på den anden side også være en sammenhæng mellem, hvad vi gør på Christiansborg, og hvordan folk oplever det ude i virkeligheden."
LÆS OGSÅ: SF-nedtur ved EU-valg
Har regeringen været god til at lytte?
"Nej, det har vi ikke. Det må vi i SF også påtage os en del af ansvaret for."
Klassens duks
Efter SF's udtræden af regeringen har partiet lagt afstand til en del af kontanthjælpsreformen og den måde, lærerkonflikten sidste forår blev håndteret på. Det har ført til kritik og spydige bemærkninger om opportunisme fra de gamle regeringspartnere.
Havde det ikke være mere troværdigt, hvis I også undervejs havde markeret en dissens?
"Vi markerede vores holdninger internt i regeringen. Vi står også i dag bag skolereformen og arbejdstidsaftalen, men man kan vel godt diskutere, om det nu også var smart at lave overenskomst, samtidig med vi lavede den reform. Og det var faktisk SF, der kæmpede ind, at kommunerne kan lave lokalaftaler med lærerne."
Men burde I ikke også eksternt have gjort klart, hvad SF kæmpede for i regeringen?
"Jo, vi havde hele tiden meget travlt med at vise, at vi var regeringsduelige. Vi var måske mere loyale end andre over for det samlede projekt. Vi var for pæne nogle gange," siger den nye SF-formand og tilføjer:
"Man kan lære meget af, hvordan Venstre gjorde det i 80'erne, hvor de var det lille regeringsparti. Dengang gjorde de meget ud af at markere nogle ideologiske mærkesager. Det skulle vi også have gjort."