For første gang i dansk retshistorie tiltales et forældrepar for at have arrangeret omskæring af deres to døtre og planlagt det for en tredje.
Det sker i dag ved retten i Glostrup, hvor anklagemyndigheden vil forsøge at få idømt forældrene, som har sudansk baggrund, fire års fængsel på grund af indgrebene, som fandt sted under en rejse til Sudan i 2003.
De intime indgreb på søstrene, der nu er 10 og 12 år, kommer for retten efter et tip fra de sociale myndigheder. De skærpede i både København, Århus og Odense opmærksomheden om pigeomskæring i 2002. Det skete, da Folketinget vedtog, at selvom omskæringen foregår i udlandet, kan forældrene blive straffet for den i Danmark efter dansk lovgivning i helt op til seks år plus eventuel udvisning.
Opmærksomheden er i særlig grad rettet mod forældre og døtre med sudansk og somalisk baggrund, da der i disse lande er tradition for omskæring af piger. I landets tre største kommuner er der i dag nedskrevne retningslinjer for, hvordan indberetninger af mistanke skal foregå, og både i Odense og København spørger skolelægerne systematisk forældrene om deres holdning til omskæring, når pigerne går på de yngste klassetrin. Men hvor tæt skolelægerne skal gå på pigerne for selv at afsløre indgrebene, er de uenige om. I København frarådes skolelægerne at undersøge pigernes genitalier.
Jeg mener, at det er uetisk at undersøge pigerne for omskæring på skolerne, fordi de ikke har forholdene til det. Desuden er de mindre omskæringer vanskelige at vurdere. Har man mistanke, må man i stedet bruge børneafdelingerne, siger børnelæge Bente Hansen, der er overlæge i Københavns Kommunes Sundhedstjeneste.
I Odense Kommune gik man i den anden grøft, da debatten blussede op i forbindelse med lovstramningen, og man bad skolelægerne om systematisk at undersøge pigernes genitalier ved indskolingen. Men endnu er ikke en eneste omskæring blevet afsløret, og derfor nedtones indsatsen.
Vi kiggede efter uden at lave en egentlig gynækologisk undersøgelse af pigerne. Vi vedtog at kigge efter for at vise forældrene, at omskæring af piger er noget, som vi tager meget alvorligt, siger Susanne Buhl, børne- og ungeoverlæge i Odense Kommune og oplyser, at skolelægerne i dag selv vurderer, hvornår en undersøgelse af underlivet er hensigtsmæssig.
Jeg synes ikke, at man kan lave firkantede retningslinjer om det, for vi vil jo gerne sikre en respektfuld omgang med familien, samtidig med at vi er klar til at gribe ind over for forbrydelsen, siger Susanne Buhl.
Men firkantede retningslinjer er lige præcis, hvad der mangler, mener Hanne Gylche, jordemoder og næstformand i Foreningen mod Pigeomskæring.
Det er etisk uansvarligt at trække de sorte piger til side og undersøge deres underliv på skolen. Vi anbefaler, at skolerne slet ikke gør det, men sender pigerne til klinikker, hvis der er en mistanke, siger hun.
Foreningen er utilfreds med, at kommunerne griber en meget svær problemstilling forskelligt an og appellerer til, at man på landsplan bliver enig om, hvordan man vil finde de omskårne piger. Hanne Gylche er overbevist om, at de er derude.
De unge piger i miljøet taler meget om omskæring, siger hun.
Hvorvidt flere piger end hidtil kendt er blevet udsat for omskæring, er der mulighed for snart at få kendskab til på landets fødeklinikker, oplyser Gylche. Muligheden opstår, fordi en mindre bølge af andengenerationsindvandrere fra Sudan og Somalia forventes at føde de kommende år.