Egentlig var Tamara Stancics plan, at hun ville læse videre på universitetet efter HF, så hun kunne blive gymnasielærer. Men hun indså hurtigt, at syv år ekstra på skolebænken ikke var noget for hende.
LÆS OGSÅ: Dårlige karakterer koster drenge uddannelsen
Det var hårdt på HF, fordi jeg havde svært ved at koncentrere mig om lektierne. Jeg havde mange personlige problemer at bekymre mig om, fortæller hun.
Et deltidsjob på moderens arbejdsplads, et plejehjem i Lyngby, fik senere Tamara til at søge ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen i København. Følelsen af at gøre en god gerning over for de ældre var nok til, at hun gerne ville fortsætte. Nu er Tamaras plan, at hun om nogle år vil søge ind på læreruddannelsen og så ved siden af studiet arbejde som social- og sundhedshedshjælper.
Tamaras foreløbige studieforløb er måske ikke århundredets succeshistorie. Men hvis hun havde været en dreng, ville hun sandsynligvis aldrig få en uddannelse.
I hvert fald viser statistikken en markant forskel på, hvilke valg drenge og piger træffer efter at have afsluttet deres ungdomsuddannelse, hvis de havde vanskeligheder undervejs og fik dårlige karakterer. Pigerne hænger i, finder en vej og træffer et valg, som giver dem en uddannelse at falde tilbage på. Langt flere drenge reagerer med slet ikke at uddanne sig, men i stedet satse på at kunne opnå succes i livet og et vellønnet job på anden vis.
Der er i årenes løb sket en udvikling i retning af, at kvinder uddanner sig markant mere, mens mænd uddanner sig lidt mindre end hidtil. Der er flere årsager til dét, men en af dem er, at der rent strukturelt er flere muligheder for kvinder i uddannelsessystemet, siger Camilla Hutters, lektor ved DPU Aarhus Universitet og leder af et projekt, ligestillingsminister Lykke Friis (V) har sat i gang for at kortlægge årsagerne til, at langt færre mænd end kvinder gennemfører en videregående uddannelse.
Hendes pointe er ikke, at mænd ikke har lov til at søge ind på de samme uddannelser som kvinder. Men kulturen og traditionen gør, at både sosu-skoler, sygeplejeskoler, pædagogseminarier og efterhånden også lærerseminarier betragtes som udprægede kvindestudier.
Mænd oplever ikke, at de kan gå ad de samme veje i uddannelsessystemet som kvinderne, og de veje, de kan vælge, er færre og mindre tydelige, siger Camilla Hutters, der nævner erhvervsakademier og bygningskonstruktøruddannelsen som nogle af de uddannelsesveje, som de knap så succesrige mandlige studenter i henhold til kønstraditionen kan vælge.
Men det ser samtidig ud til, at drenge i den alder ikke oplever uddannelse som en nødvendighed i samme grad som pigerne. De kan se på statistikkerne, at selvom kvinderne får mere uddannelse, er det stadig mændene, der får den højeste løn og lederpositionen. Desuden vurderer de formentlig risici på arbejdsmarkedet anderledes på dette tidspunkt i livet, tilføjer Camilla Hutters.
Det har været livligt debatteret, om uddannelsessystemet er blevet feminiseret, forstået på den måde, at undervisere belønner en adfærd, som piger har lettere ved at præstere. Camilla Hutters konstaterer, at der ikke er noget i den hidtidige forskning, der tyder på, at underviserens køn spiller den store rolle, ligesom de biologiske kønsforskelle heller ikke synes at have stor betydning for den aldersgruppe, som studenterne tilhører.
Alligevel ser det ud til, at forskellige mekanismer i uddannelsessystemet gør det lidt sværere at være hankøn i hvert fald hvis man tilhører den gruppe, som har svært ved at håndtere uddannelsessystemets krav. Som eksempel nævner hun princippet om, at studerende, der begynder på en uddannelse inden for to år efter studentereksamen, kan gange deres eksamensgennemsnit med 1,08. Eftersom flere drenge end piger først efter nogle år indser nødvendigheden af at uddanne sig, kommer denne regel, der ellers skulle sætte skub i de unge, til at forstærke kønsforskellene til mændenes ugunst.
Jeg ved ikke, om feminisering er det rette ord. Det kunne give nogle associationer i retning af, at vi diskuterer, om uddannelsessystemet er for lidt præget af vild leg og for meget af blød omsorg. Men det er værd at diskutere, hvordan vi bruger mange forskellige metoder til at motivere og fremme læring, siger Camilla Hutters, som netop nu gennemfører gruppeinterview med drenge, der siden studentereksamen ikke er kommet videre.
Ifølge Kenneth Reinicke, mandeforsker ved Roskilde Universitet, hænger drengenes problemer ikke alene sammen med de klassiske kønsforestillinger, men også den vejledning, drengene får. Dels fordi uddannelsesvejledere sjældent foreslår drenge at blive sosu-assistenter eller sygeplejersker, dels fordi gymnasiet er gået hen og er blevet den ungdomsuddanelse, man bliver rådet til at tage, hvis man ikke lige ved, hvad man skal.
Så snart man bare har en snert af boglige egenskaber, er der en forventning om, at man selvfølgelig skal gå i gymnasiet. Gymnasiet er et fint tilbud om almen dannelse, men hvis drengene ikke bruger studentereksamen til at læse videre, ruster den og bliver ingenting værd for dem. Derfor er der en udfordring i at gøre for eksempel de tekniske skoler så attraktive, at de appellerer til en større gruppe af drenge, siger Kenneth Reinicke.
Ligestillingsminister Lykke Friis (V) vil gerne bidrage til at åbne flere uddannelsesveje for de drenge, der ikke klarer sig så godt bogligt. Men hun mener ikke kun, man skal strikke uddannelser sammen, som falder inden for de traditionelle mande- og kvindefag.
Jeg synes, det er vigtigt at gøre op med normer og traditioner. Ikke i form af at tvinge nogen til at træffe et bestemt valg, men ved at vise hele uddannelsespaletten frem, så man også som mand kan få øje på sygeplejerskeuddannelsen. siger Lykke Friis.
Hun har derfor i foråret igangsat projektet Fremtiden er din, som skal inspirere unge bredt i deres uddannelsesvalg. Derfor er der udpeget seks rollemodeller for de unge: en tømrerlærling, en it-ingeniørstuderende og en politielev, der er piger, og en designelev, en dyrlægestuderende og en sygeplejerskestuderende, der er drenge.
Jeg synes ikke, der er noget, som må blokere for, at den enkelte søger sin egen lykke. Hvis nogle uddannelser har fået et alt for kvindeligt præg, må vi se, hvordan vi kan ændre på det, siger Lykke Friis, der personligt har talt med en håndfuld mandlige sygeplejersker om emnet:
De havde en klar oplevelse af, at der er mange fordomme om mandlige sygeplejersker. En fortalte, at når han mødte nogen i byen og blev spurgt, hvad han lavede, svarede han: Jeg er sygeplejerske og gift med Charlotte, for at ingen skulle tro, han var homoseksuel. Et par af de andre fortalte, at når de var i byen for at score piger, sagde de altid, at de var håndværkere.