Prøv avisen

Piger vil lære at læse drenge skal lokkes til det

Piger er tidligere skoleklar end drenge. Hvor drenge i seksårsalderen typisk kan koncentrere sig 12 minutter om en opgave, kan pigerne holde koncentrationen i 20 minutter. – Foto: .

Seksårige drenge er ved skolestart i langt større ubalance med skolens tradition for stillesiddende indlæring end jævnaldrende piger. Derfor er det ifølge eksperter nødvendigt med alternative metoder som kønsopdelt undervisning, hvis børn skal begynde tidligere i skolen

I morgen starter der to nye børnehaveklasser på Skærbæk Skole ved Fredericia. I den ene af klasserne vil den faglige indlæring typisk blive tilrettelagt til at vare et kvarter længere end i den anden, som til gengæld har flere vilde lege på programmet. I den ene klasse vil der være elever, som slet ikke kan vente med at lære at læse, mens den anden vil bestå af børn, som er mindre motiverede, men kan lokkes i gang ved hjælp af bogstavspil og lege med fængende navne som "gyserslottet" og "knoglekælderen".

Der er ikke tale om, at den kommunale folkeskole er begyndt at niveaudele efter faglig kunnen ligesom i gamle dage. Faktisk har man helt undladt at give klasserne betegnelserne A og B for at undgå, at nogen tror dét. Sagen er den, at skolen ligesom en række andre skoler landet over har taget konsekvensen af, at drenge og piger ved skolestarten er meget forskellige. Så forskellige at det giver god mening at dele dem i en pigeklasse og en drengeklasse.

Der er forskel på de to køns koncentrationsevne. Drenge kan kun koncentrere sig i 12 minutter ad gangen om en ikke-selvvalgt opgave, mens pigerne kan klare 20 minutter. Derfor underviser vi dem hver for sig noget af tiden, selvom de i sidste ende vil have lært stort set de samme ting, siger Ane Bendixen, børnehaveklasselærer på Skærbæk Skole. Sammen med sin kollega Gitte Stelfelt har hun de to børnehaveklasser på skift. Klasserne er delt den første time, men har også mange aktiviteter på tværs. Og allerede efter en måneds tid bliver de to klasser blandet.

Piger er helt vilde med at komme til at lære at læse, mens drenge skal narres til det gennem leg. Deler vi de to køn i starten, kan vi bedre respektere deres forskellige måde at lære på. For eksempel kan vi acceptere, at drenge kan få lov at lave matematik, mens de ligger på gulvet. Drengene slipper for at få så meget skældud, og pigerne slipper for, at deres indlæring bliver forstyrret af drengene, forklarer børnehaveklasselæreren.

Ane Bendixen konstaterer, at sådanne krumspring ofte er nødvendige, hvis det skal være muligt at skabe en skolestart, som begge køn kan være glade for. For den øjeblikkelige tidsånd kræver, at børn skal begynde tidligt i skolen, og at der derfor er færre, der skal udsætte starten i børnehaveklassen til det år, de fylder syv år og formelt burde være klar til at starte i 1. klasse.

Virkeligheden er bare, at især den gruppe børn, som Ane Bendixen betegner "efterårsdrengene", ofte kun med allerstørste besvær magter at hænge på i skolen. Det er de drenge, som er født sidst på året og derfor hører til de yngste i klassen. Samtidig er det veldokumenteret, at drenges koncentration, indføling og sociale evner omkring seksårsalderen halter bagefter pigernes, fordi de to køns hjerner modnes i forskelligt tempo.

Der er en del efterårsdrenge, som jeg undrer mig over, at forældrene ikke beholder et år mere i børnehave. Men jeg ved, at kommunen og Haarder gerne vil have børnene i skole og derfor finder udsættelsen problematisk. Når det er vilkårene, må vi prøve at give dem den bedst mulige skolestart, siger hun med henvisning til undervisningsminister Bertel Haarder (V), hvis skolestartsudvalg for halvandet år siden anbefalede en tidligere skolestart.

At piger tidligere er klar til at modtage traditionel skoleundervisning er en fastslået kendsgerning. Derfor er der også en tendens til, at flere drenge end piger venter et år med at begynde i skolen. Men i øjeblikket er tidsånden så stærkt orienteret i retning af, at den enkelte skal hurtigere igennem systemet, at også antallet af drenge, der venter, er faldende.

Mange forældre er bekymrede for, at deres barn skal sakke agterud. Hvis forældrene til de andre børn i børnehaven sender deres barn i skole, er man som forælder tilbøjelig til at følge trop for ikke at være far eller mor til den sidste seksårige på stuen, siger Anne Maj Nielsen, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Hun tilføjer, at netop denne form for lemminge-effekt betyder, at i de børnehaver, hvor der er et stort antal efterårsdrenge, vil forældre typisk have modet til at vente et år med skolestarten, fordi det kan blive normen.

Men når også efterårsdrengene kommer tidligt i skole, er det nødvendigt med tiltag som på Skærbæk Skole. Anne Maj Nielsen mener ikke, en tidlig skolestart behøver være et problem for en lille dreng, der er født sidst på året og har masser af krudt bagi.

Selvom barnet måske har dårlige odds, kan den tidlige skolestart give gode resultater, især hvis barnet har nogle ressourcer at stå imod med.

Det er også vigtigt, at skolen bruger mange ressourcer på at etablere en undervisning, hvor man ikke sidder i den samme stol særlig længe ad gangen, og en god social kultur, hvor eleverne lærer adfærdsregler, for eksempel at man taler efter tur, siger Anne Maj Nielsen, som kan se mange fordele ved en tidlig skolestart, hvis den gribes an på rette måde.

John Aasted Halse, skolepsykolog, tidligere formand for foreningen Børns Vilkår og særdeles rutineret skoledebattør, ser anderledes på sagen. Han ser et stort problem i, at moderne forældre allerede, når deres børn er fem-seks år, frygter de skal komme bagud i konkurrencen og derfor skynder sig at sende dem i skole.

Holdningen fra politisk hold er i dag, at man hellere skal sende børn i skole lidt for tidligt end lidt for sent. Men især blandt drengene er der en del, som har brug for at lege færdig først. Man kan sige, at ubalancen er større mellem drengene og skolen end mellem pigerne og skolen, siger han og tilføjer, at skolestarten bliver vanskeligere at håndtere, jo yngre eleverne er:

Jo yngre børnene er, jo større vil spredningen mellem dem være. Forskellen mellem en femårig og en seksårig er meget større end mellem en seksårig og en syvårig. Derfor bliver også kønsforskellen mere tydelig i takt med, at skolestarten generelt finder sted tidligere.

John Aasted Halse er personligt ikke i tvivl om, at det ofte mere er økonomiske end pædagogiske hensyn, som ligger bag den tidligere skolestart. Det er nemlig billigere at have et barn i skole, hvor der måske er én voksen til 25 børn og godt kan klemmes én til ind i klassen, end i børnehaven, hvor der er halvt så mange børn pr. voksen og faste regler for, hvor tæt børn må stuves sammen. Tilsvarende har kommunerne en interesse i at rydde børnehavepladserne for de ældste børn for at give plads til oprykkere fra vuggestuen, som måske ikke engang er fyldt tre år endnu. For i vuggestuen er der endnu færre børn pr. voksen, og det er derfor langt den dyreste institution.

Men der er en stor risiko for, at hvis man med djævelens vold og magt vil sende børnene hurtigere videre, risikerer vi at havne i den situation, hvor skolen sender børn ned i børnehaven igen, eller at børnene går to år i børnehaveklasse. Dermed vil nederlaget blive langt større for den dreng, hvis kammerater alle rykker en klasse op i skolen, mens han selv må gå om, end hvis han var ventet et år i børnehaven, siger psykologen.

Den voksende aldersforskel mellem kønnene ved skolestart vil få den konsekvens, at folkeskolens klasser i stadig højere grad vil bestå af unge piger og lidt ældre drenge. Det finder John Aasted Halse problematisk, og han mener derfor, at folkeskolens undervisning må ændres så radikalt, at det ikke bliver regnet for et grundlæggende problem at være dreng.

Der er mere end dobbelt så mange drenge som piger, der kommer til skolepsykolog og får specialundervisning. Vi er nødt til at skabe større rummelighed og tilpasse skolen efter, at de to køn udvikles forskelligt. Ellers kommer vi derud, hvor det i sig selv er en skolepsykologisk diagnose, at man er en dreng, erklærer han.

John Aasted Halse synes desuden, at aldersforskellen mellem kønnene er uhensigtsmæssig, fordi den mentalt modne 13-14-årige pige vil være klassekammerat med den på det fysiske område langt mere pågående 14-15-årige dreng.

Det betyder rent ud sagt, at denne pige vil have lidt sværere ved at værne om sin dyd, end hvis hun gik i klasse med drenge på sin egen alder, siger han.

Ann-Elisabeth Knudsen hjerneforsker og konsulent og har skrevet flere bøger om forskellen på de to køn. Hun er enig i, at det ikke skal gøre stil et problem i sig selv at være dreng, men mener modsat John Aasted Halse, at den bedste løsning er klasser, hvor pigerne generelt er lidt yngre end drengene.

Der er en forskel i hjernemodningen, som gør, at de to køn matcher hinanden bedst, hvis drengene er lidt ældre. At det skulle være et problem, når børnene kommer i puberteten, kan jeg ikke se, for den indtræffer jo også tidligere for pigerne. Hvis man kommer ind i en 7. eller 8. klasse vil man vil finde en klasse af kropsligt fuldt udviklede piger og nogle små tændstiksdrenge, siger hun.

Derfor anbefaler hjerneforskeren stærkt, at de urolige, ukoncentrerede og socialt umodne men ikke mindre intelligente efterårsdrenge får lov at være børnehavebørn et år mere:

Så ville de også slippe for, at pigerne er så hårde ved dem, når de bliver større.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

FØRSTE SKOLEDAG. Mandag var det første skoledag for mange. Her på Bøgeskov Skole ved Fredericia hvor Emil nok syntes det er spændende, men måske også lidt hårdt efter en lang sommerferie. Han stratede i 1 klasse. Foto: .