Prøv avisen

Pigmentproduktion afgør din hårfarve

Hvis man gerne vil forudse, hvilken hårfarve man får, når man bliver ældre, så er det en god idé at kigge på sine forældre og bedsteforældres hårfarve, da det er din arvemasse, der afgør den sag, siger klinisk professor Lone Skov. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra blond til mørk - og senere videre til grå. Mennesker skifter naturligt hårfarve flere gange gennem livet, men hvordan kan det egentlig være?

Indholdstilbud fra Videnskab.dk formidlet af Ritzau. Ritzau må IKKE krediteres for artiklen eller angives som kilde. Historien er klausuleret til lørdagsaviserne. Historien må publiceres bag paywall fra lørdag kl. 12.

-----------------------

Helt lyst hår som barn, korngult som teenager, mørkblond som voksen, gråt som ældre og måske helt hvidt til sidst.

Hårets naturlige farve skifter op til flere gange undervejs i livet, og hvorfor sker det egentlig? Vi har spurgt klinisk professor i dermatologi Lone Skov fra Københavns Universitet og Herlev og Gentofte Hospital om, hvorfor vi skifter hårfarve undervejs i livet.

Første farveskift finder faktisk sted ganske kort tid efter, at man kommer til verden.

- Nogle fødes med det typiske mørke hår, som er helt blødt, det vi kalder fehår. Men det falder hurtigt af, og derefter vokser det hår ud, som vi med et fagudtryk kalder terminalhåret, forklarer Lone Skov.

Terminalhårets farve, som er udgangspunktet for din hårfarve gennem hele livet, bestemmes ud fra det arvemateriale, du har fået fra dine forældre.

- Det udgør den palette af farver, som din hårfarve blandes ud fra, fortæller professoren.

Terminalhåret kan være gult, rødt, sort, brunt – og leverpostejs- og kommunefarvet – og det kan altså godt veksle gennem livet.

- Hårfarven kan sagtens skifte undervejs, nogle er først lettere rødblonde, men bliver så kommunefarvede, fortæller Lone Skov.

Hårets farve kommer fra det pigment, som hårsækken tilfører hårstrået, og produktionen af pigment stiger i barnealderen til lidt efter puberteten for så at aftage med alderen.

Så farveskiftet kommer fra, hvilke farver fra paletten, der først aftager eller ændrer sig.

- Men du bliver cirka inden for den samme nuance. Helt rødhårede bliver ikke sorthårede, siger Lone Skov.

Der er sædvanligvis ikke specielle tidspunkter i livet, hvor håret pludselig begynder at ændre farve, som for eksempel i puberteten eller ved graviditet, fastslår professoren.

- Ændringerne sker normalt gradvist og relativt langsomt, siger Lone Skov, der også afviser, at man kan blive hvidhåret på en enkelt nat af skræk, som myten ellers lyder.

Når en person bliver gråhåret, er det, fordi pigmentproduktionen i hårsækkene langsomt stopper – for i nogles tilfælde helt at stoppe, så håret bliver nærmest hvidt.

Igen er det din arvemasse, der afgør lige præcis, hvilken hårfarve du får, og hvornår du får den.

- Nogle bliver gråhårede, allerede inden de fylder 40 - andre først senere, og nogle beholder deres første terminalhårfarve højt oppe i alderen, siger Lone Skov.

Så tag et kig i familiealbummet og på dine ældre familiemedlemmer, hvis du vil have en idé om, hvad der kommer til at ske med din – og dine børns hårfarve.

- Hvis begge dine forældre blev gråhårede tidligt, jamen så er sandsynligheden også større for, at du bliver det, siger Lone Skov.

Men hvorfor bliver mange børns hår mørkere, når de nærmer sig teenagealderen?

Dels kommer der altså mere pigment i håret, forklarer Lone Skov. Men solen har også en stor indflydelse på, hvor lyst håret er.

- Børn er ganske enkelt ofte meget mere ude, og solens stråler bleger håret rigtigt meget. Det gælder også for mange voksne efter en solrig sommer, at de får lysere hår, siger Lone Skov.