Prøv avisen

Pilgrimsmærker afdækker Aalborgs europæiske forbindelser

Det fineste af de fire pilgrimsmærker forestiller den norske kongehelgen, Olav den Hellige, der var norsk konge fra 1015 til 1028 og blev helgenkåret i 1031. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Nordjyllands Historiske Museum har gjort et opsigtsvækkende fund af et pilgrimsmærke med et portræt af Olav den Hellige

Et sjældent pilgrimsmærke forestillende Olav den Hellige dukkede for nylig op i forbindelse med en rørrenovering i gaderne omkring Budolfi Plads i Aalborgs gamle midtby. Hen ved tre meter tykke jordlag, af arkæologer kaldet kulturlag, fra 1300-1500-tallet, blotlægges af gravemaskiner, og arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum overvåger arbejdet.

”De helt urørte kulturlag giver os mulighed for at gøre interessante iagttagelser omkring middelalderens Aalborg, og takket være arkæologers og detektorfolks minutiøse gennemgang af de kæmpestore jordbunker dukker der også usædvanlige fund op. Det gælder for eksempel pilgrimsmærkerne, som vi foreløbig har fundet fire af,” forklarer arkæolog Christian Vrængmose Jensen.

Det fineste af de fire pilgrimsmærker forestiller den norske kongehelgen, Olav den Hellige, der var norsk konge fra 1015 til 1028 og blev helgenkåret i 1031.

Det godt seks centimeter lange mærke af sølv blev erhvervet af folk, der dengang drog til Nidarosdomen i Trondheim på pilgrimsfærd.

”Olav den Hellige-pilgrimsmærket er unikt herhjemme, men et identisk mærke er fundet i Stralsund i Tyskland. Det er dog set i aftryk på kirkeklokker, blandt andet på én på Fyn. Det var nemlig skik at præge datidens kirkeklokker med pilgrimsmærker, måske for på den måde at overføre noget særligt helligt til klokken. En af disse klokker er dateret til 1433, så vi kan godt regne med, at vores Olav-mærke også hører til i 1400-tallet,” fortsætter Christian Vrængmose Jensen.

Med de fire nye pilgrimsmærker er der i alt fundet 18 pilgrimsmærker i Aalborg fra så forskellige steder som Rom, Santiago de Compostela, Rocamadour i Frankrig, Aachen i Tyskland, Vadstena i Sverige, Trondheim i Norge og det mere hjemlige Kliplev i Sønderjylland.

”De mange pilgrimsmærker er dukket op som detektorfund i de senere år, og de giver os ny viden om kontakterne udadtil i middelalderens Aalborg. Det lader jo til, at byens borgere har været vidt omkring at dømme ud fra pilgrimsmærkerne. Det øgede antal og de mange lokaliteter kunne også tyde på, at disse mærker og dermed pilgrimsrejser ikke var forbeholdt den gejstlige elite og byens absolutte overklasse. Måske begav mere almindelige folk sig også af sted og erhvervede et pilgrimsmærke fra et af de eftertragtede pilgrimsmål,” påpeger Christian Vrængmose Jensen.

I forbindelse med den aktuelle markering af 500-året for Reformationen har arkæologerne fra Aalborg gjort en anden interessant iagttagelse på de fundne pilgrimsmærker:

”Flere af pilgrimsmærkerne viser tegn på bevidst ødelæggelse. Altså ikke blot eroderede og knækkede som følge af tidens tand, men forvredet eller brækket itu. Mange af dem hører til i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet og dermed i tiden lige op til Reformationen. Og de blev jo tydeligvis ikke lagt i graven med den oprindelige pilgrimsfarer, men er måske gået i arv i familien for at videregive den status, der var forbundet med disse mærker. Men med Reformationen fik disse pilgrimsmærker måske en mere negativ signalværdi, og man ødelagde dem og smed dem væk,” foreslår Christian Vrængmose Jensen.